Min pointe er nok snarere, at det er svært at se hvordan du kommer frem til en konklusion, uden rent faktisk, at have set kampen.
I mit univers, var det et spørgsmål om, at operationen lykkedes (i hvert fald dele af den), men patienten døde.
Piolis mest væsentlige udfordring i denne sæson (præcis som i sidste frem til foråret), er restforsvaret.
Mere specifikt handler det om, at de to centrale midtbanespillere, begge tager løb frem i banen og/eller generelt forlader rummet foran forsvaret. Det giver i øvrigt fin mening, de to spilleres kompetencer taget i betragtning.
Men det efterlader unægtelig en udfordring i den defensive fase - ikke mindst ifm omstillinger.
Kampen i går blev brugt som første "eksperiment" med et tremands-forsvar, hvilket, efter min ydmyge mening, fungerede til UG.
Tomori og Kalulu kunne fortsat spille deres aggressive mand-mand spil, men med Gabbia i en fri rolle til at lukke de rum der opstår, var vi langt mindre eksponerede. Fint demonstreret ved, at Torino ikke havde noget der lignede en chance i ordinær spilletid.
Tremands-forsvaret bør være Piolis udgangspunkt herfra.
Personligt var jeg så uenig i hvordan Pioli orkestrerede offensiven.
Som jeg ser det, bør vi holde fast i de to centrale (Tonali og Bennacer) og smide to mere offensive midtbanefolk ind i rummet bag 9eren.
Optimalt, fra mit perspektiv, er det Leao og Brahim/Adli der roamer i rummet foran modstandernes forsvar, mens 9eren agerer lidt afhængigt af hvem der spiller deroppe.
Er det Giroud, skal han ligge og søge chancer, dybe pasninger og indlæg, mens CDK i højere grad skal søge, at skabe noget rum til de andre spillere (som vi tidligere har set Zlatan gøre så godt).
Altså noget der ligner 3-4-2-1.