Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg tror ærligst ikke, at Pioli ser Vranckx og Pobega som startere. Ellers havde de fået flere chancer.

Kalulu, Tonali og sågar Leao var jo sådan set heller ikke anset som startere i begyndelsen af deres Milan-tid.

Hele strategien er jo netop bygget op omkring, at klubben ikke primært køber startere.

Og der er sådan set heller ikke behov for at have nævnte spillere som startere.

Skulle Pioli (gen)implementere en 4-3-3, ville det nok være Tonali og Krunic/Adli der sad på de to 8er-positioner, mens Vranckx og Pobega skulle være rotationsspillere.

I en 3-4-3 ville det være Bennacer og Tonali der sad tungt på de to 8er-positioner.
Det er måske også for tidligt at afskrive Vranckx. Havde vi haft Kessie nu, så havde vi givetvis heller ikke haft den her debat. Pioli står bare med et dilemma, han skal have løst, fordi vi ikke har en 6´er. Jeg tror godt, Bennacer kan spille 6´er, men så skal han forstå, at det er det, han er.

Jeg forstår til gengæld ikke, at Pioli flere gange har sagt, at truppen er stærk nok. Enten forstår han ikke den taktiske udfordring, ellers også har han fået mundkurv på, fordi Cardinale ikke vil hente den 6´er.

Krunic er en stabil reserve, men han er bare ikke god nok som starter. Jeg ved heller ikke med Adli. Han gjorde det flot i preseason, men Pioli vil ikke bruge ham.

Der er vel sådan set ikke nogen der siger, at vi partout skal spille med en 6er.

I virkeligheden ville det være mest naturligt, at forholde sig til, at Tonali og Bennacer begge tager masser af løb - både vertikalt og horisontalt.

Ved at dække af bag dem (med tre i bagkæden), løser vi udfordringen. Teoretisk selvsagt.
Sky skriver at Pioli vil satse på en tremands-midtbane.

Jeg er selvsagt ikke uenig i analysen, men jeg har lidt svært ved at følge vires træners proces.

Han har igennem længere tid talt om (og også testet) et tremands-forsvar.

Det må antages at være for at dæmme op for de åbenlyse defensive udfordringer vi har.

Men det er som om tingene aldrig bliver implementeret.

Nuvel, en tremands-midtbane er selvfølgelig ikke noget nyt.
Men det forekommer mig, at der går lidt for meget Kasper Hjulmand i den.
Vi har i lang tid haft succes med 4-2-3-1. Hvis Pioli dikterer, at Bennacer er den holdende midtbanespiller og Tonali forsøger at lave de dybe løb eller omvendt hvis Bennacer er i fremdrift. Bare en af dem sørger for at blive hjemme, så kan den formation sagtens fungere.

Hvis vi skal spille 4-3-3, så ser jeg gerne Pobega venstre og Tonali højre. De er begge gode til at komme med frem. Pobega har klart sin force i det fremadrettede spil og knap så meget baglæns.

Sky skriver, at hvis vi slipper af med Bakayoko her i januar, at klubben så måske vil gå efter en midtbanespiller. Hvis Maldini ellers er hurtig, så forsøger han at kapre Aouar, inden Roma henter ham. Han har kontraktudløb til sommer, så han koster ikke alverden i overgangssum.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Vi har i lang tid haft succes med 4-2-3-1.

Det er jeg faktisk uenig i.

Jeg vil gå så langt at sige, at vi ikke havde vundet mesterskabet sidste år, hvis Pioli ikke var gået over til en 4-3-3.

4-2-3-1 har, efter min bedste overbevisning kun fungeret optimalt i den periode i 20/21-sæsonen hvor Kessíe blev benyttet som balancespiller og Bennacer var dyb playmaker, samtidig med at vi havde Zlatan til rådighed.

Nuvel, det har fungeret til at spille os i Top4, hvilket det givetvis også rækker til i år (ikke mindst med Juves pointstraf in mente).
Men der er for mange huller i konceptet til at vi kan bide skeer med Napoli og sågar Inter, endsige gøre os gældende i Europa.

Det handler ultimativt ikke om talkombinationer, men Pioli har simpelthen rodet for meget rundt og formår ikke, at skabe en sammenhængende strategi.

Hvis Maldini ellers er hurtig, så forsøger han at kapre Aouar...

Vader vi ikke i kreative 10ere/8ere? Har virkelig svært ved at se, hvad vi skulle bruge ham til.

Hvis vi henter en ny midtbanespiller, tænker jeg vi specifikt skal gå efter en med sine primære forcer i defensiven. En Sander Berge står ret højt på min ønskeliste.

Dermed kan man spille Tonali og Bennacer på de to 8ere, hvor begge både har dynamik, flair og teknik til at deltage i alle faser af spillet.
Jeg vil gå så langt at sige, at vi ikke havde vundet mesterskabet sidste år, hvis Pioli ikke var gået over til en 4-3-3.


Det er måske bare talspin. Diaz spillede 10´er, og da han blev bænket, spillede Krunic 10´eren som forreste midtbanespiller. Så trekanten blev bibeholdt - blot med en mere defensiv 10´er. Det kan også tolkes som en tremandsmidtbane alt efter løbemønstre og placering på banen.

Jeg ved ikke, hvem Sander Berge er, men kan se, han spiller i Sheffield United i Championship. Spillede han ikke i en bedre klub, hvis niveauet er der til Milan?

Aouar kan også spille 6´eren, men han er samme type som Bennacer. Det er måske ikke det, vi har mest brugt for. Jeg vil ønske, at Maldini sendte en forespørgsel på Kessie frem til sommer, selv om Barcelona nok er mest inde for et salg.
Det kan også tolkes som en tremandsmidtbane alt efter løbemønstre og placering på banen.

Reelt var det det jo Kessíe der spillede pladsen primært.

Ser man på heatmaps, spillede vi ikke med en 10er.

Spillede han ikke i en bedre klub, hvis niveauet er der til Milan?

Han kom til England som et stort talent, men Sheffield har ikke rigtig formået, at bringe ham til det næste niveau.

Men han er åbenbart god nok til, at han også nævnes ifm Liverpool og andre væsentlig større klubber.

Han er 1.95 og udstyret med en solid fysik, men samtidig også god på bolden.

Berge ligner umiddelbart den type spiller som Milan har haft god success med at hente de seneste år og så vil han, kompetencemæssigt, dække et hul i truppen.

Det sagt, så er det jo virkelig vanvittigt, at vi i truppen rent faktisk har noget nær en drømmespiller i form af Bakayoko, hvis han kunne finde det niveau han havde i Monaco-dagene.

Aouar kan også spille 6´eren, men han er samme type som Bennacer.

Men kan han noget Adli og Vranckx ikke kan?
Men kan han noget Adli og Vranckx ikke kan?


Han er en hylde højere, vil jeg mene.

Det kunne være fantastisk at få gang i Bakayoko. Særligt under Gattuso var han god. Han ligner dog fortid i Milan.

Den bedste transfer i januar vil være at få Maignan tilbage.
Jeg ved ikke, om det er overhovedet er en mulighed, men hvis vi skifter til 4-3-3, vil en spiller som Fabinho i Liverpool være interessant. Han har mistet sin startplads til yngre kræfter, og han er vant til at spille i en klub højt tempo.
Annonce