En interessant betragtning omkring strategien i klubben.
I 19/20 sæsonen var Milans trup (i flg Transfermarkt) den 4. mest værdifulde i ligaen.
Juves trup var vurderet 64% mere værdifuld, Inters 50% og Napolis 36%.
Transfermarkts øjebliksbillede vurderer nu Milans trup som værende den mest værdifulde i ligaen.
Nuvel, transfermarkt repræsenterer selvsagt ikke en universel sandhed og der kan tages masser af diskussioner om de enkelte spilleres reelle værdi (hvilket jeg vil holde mig fra).
Jeg mener dog det er udtryk for en overordnet korrekt betragtning og det taler ind i præcis den strategi Elliott formulerede ved overtagelsen og som RedBird har bekræftet.
Når man samtidig tager udviklingen i omkostningsniveauet med i ligningen, understreger det hvad kompetent ledelse og en veldefineret og -eksekveret strategi kan gøre.
Selvfølgelig handler det om andet og mere end at drive en sund forretning. I fodbold bliver man selvsagt nødt til at investere i kerneproduktet i form af sportslige resultater.
Men Milan bliver simpelthen nødt til at fortsætte af samme rute.
Mesterskabet var selvfølgelig fantastisk. Men jeg bytter det gerne for kontinuerlig og stabil fremgang.
Her fornemmer jeg, at mesterskabet måske har fået den sportslige ledelse lidt af sporet.
På flere niveauer lugter det lidt af, at Milan igen skal se sig selv som mesterskabsfavoritter hvert år.
Det kræver et mere kortsigtet fokus (som man fx ser det i Inter og Juventus), fremfor at se truppen som noget der er i konstant udvikling.
Her tænker jeg primært på Pioli der ikke synes, at have samme villighed som tidligere, til at lade spillere udvikle sig og lave de fejl der hører med til den proces.
Her tænker jeg selvfølgelig først og fremmest på De Ketelaere og Adli.
Pioli er pludselig blevet rigid og konservativ og sværger til en formation hvor spillerne nødvendigvis må passe ind, fremfor det modsatte som tidligere var tilfældet. Også selvom det er åbenlyst for enhver, at der er noget der ikke fungerer.
Han virker som et dådyr fanget i en Range Rovers lyskegle og kan ikke snakke om andet end koncentration og personlige fejl.
Ja, koncentrationssvigt og personlige fejl sker. Men når der sker kontinuerligt og uge efter uge, bør man nok se på nogle mere underliggende årsager.
Det synes Pioli ikke at være i stand til.
Og her kommer så pointen - fortsætter dette, komme vi ikke til at se samme udvikling i truppen, hvor de unge spilleres værdi fortsat vækster. Det kræver selvsagt, at man tør satse på morgendagens stjerner.
Så de gode folk på ledelsesgangene bør nok vurdere, om Pioli fortsat er rette mand. Eller i hvert fald hvordan man hjælper ham tilbage på sporet.