Dest er lige så ringe som Kevin Constant.
Det synes jeg ærligt talt er noget nonsens.
Dest er primært en offensiv wingback, der endda ofte er brugt længere fremme på banen også.
Pilen peger igen på Pioli, når han ikke formår, at udnytte spillerens kompetencer.
Malick Thiaw har højde og er hurtig, men placerer sig dårligt.
Og det har du konstateret udfra de 123 minutters fodbold han har spillet...?
Vil du medgive, at det er "en smule" præmaturt?
Det er helt vanvittigt så stor betydning, det har været at miste Kessie...
Det er vel snarere at stor betydning, at Pioli intet har gjort for at kompensere for dette rant taktisk. Han burde ellers være gearet til det, eftersom vi stod i præcis samme problemer sidste år, da han insisterede på samme taktiske setup.
Frem til den ændrede taktik, der førte til mesterskabet, havde vi sidste år indkasseret 1,11 mål pr. kamp. I indeværende sæson, ligger det snit på 1,26 og dermed ikke signifikant højere (under seks mål mere indkasseret over en hel sæson).
Det er regulært deja vu og det er først og fremmest håbløst ledelsesarbejde.
...og Romagnoli.
Come on. Nu fisker du.
Romagnoli spillede ni (!!) minutters fodbold i den periode hvor vi reelt vandt mesterskabet. At sige at tabet har haft "vanvittig stor betydning", synes umiddelbart skudt ved siden af skiven.
...når vi ser Kalulu og Tomori løbe rundt med hovedet under armen.
Jeg synes ikke man skal fritage Kalulu og Tomori for ansvar. Jeg vil dog indskyde, at fodboldspillere (i deres bedste lader) sjældent bare glemmer hvordan man skal spille.
En spiller som Kalulu er ung og der er nok næppe tvivl om, at han pt er rystet (i hvert fald påvirket) af situationen.
Det bør der sådan set også være plads til, med unge udviklingsspillere.
Men man bør simpelthen også anskue dette fra en anden vinkel. Rent taktisk får det centrale forsvar lige præcis nul støtte, hvilket selvsagt gør, at fejl meget lettere opstår.
Kjær kom ind og viste en anden ro. Han bliver vigtig resten af sæsonen.
Men Kjær er langsom og har, efter min mening, ikke egenskaberne til at spille i en høj fireback-kæde. Navnlig når opgaven både inkluderer, at dække meget væsentlige områder både frem i banen og bredt.
Kjærs kompetencer kommer først til sin ret, hvis Pioli skifter til en treback-kæde. Altså, efter min ydmyge mening.
Da Milan var bedst, var kollektivet i højsædet.
Det er svært, at etablere et stærkt kollektiv, når det taktiske oplæg ikke hænger sammen.
Som jeg har skrevet i noget tid, og som gårsdagens kamp, med al tydelighed bekræfter, har Pioli mistet overblikket.
Det er som om han vil for mange ting og at det hele bliver for teoretisk. Det er lidt Troels Bech/Kasper Hjulmand syndromet.
Det er tydeligt, at klubben, fra start (ift Elliott), ville implementere et
gegenpres koncept. Nyligt inspireret af den tyske skole, som så igen havde hentet inspirationen fra Sacchis Milan-hold.
Men undervejs er der bare kommet en masse ting til. Og fokus er fjernet fra spillernes kompetencer og at skabe balance på holdet, til at Pioli synes at skulle imponere verden intellektuelt (i et fodbold perspektiv).
Så skulle vi pludselig til at spille med Guardiola-backs. Upåagtet, at vi ikke har en balancespiller, der kan falde ned i bagkæden, hvilket frigiver en CB til at dække af i de brede rum. Vel at mærke uden man efterlader et kæmpe rum foran eget felt.
Så skulle Tonali pludselig til at tage en masse løb i feltet - nok også inspireret af hvordan Pep har brugt primært Gundogan.
Og der er flere eksempler.
Men summasumarum er, at balancen er væk. Og når balancen er væk vil der også komme udsving.