Jeg forstår ikke lige argumentet om, at et givent system skulle være forældet.
Jeg forholder mig til, hvordan 3-5-2, på den ene side, kan være en løsning på Milans udfordringer og hvordan det kan udnytte de ressourcer der findes i truppen.
Jeg anser at der generelt kan være væsentlige fordele i, at bygge spillet op med tre i bagkæden. Uanfægtet hvad der har stået på taktiktavlen, er det da også noget Milan har gjort konsekvent under Pioli.
Det har dog visse konsekvenser, når man committer en midtbanespiller til at agere tredjemand - ikke mindst når man spiller med en pivot.
Og når Kalulu og Tomori har deres primære forcer i at spille aggressivt mand-mand, giver det også god mening, at have en ekstra sikringsspiller i bagkæden.
En spiller som Theo er blevet bedre i defensiven, men hans claim to fame er jo fortsat hans offensive kvaliteter, hvilket vel sagtens gør ham til en af de tre bedste offensive backs/wingbacks i verden.
En 3-5-2 giver, i teorien, også ham mere offensiv frihed.
En tremands-midtbane foran et ditto forsvar, frigiver også spillerne i den kæde.
Under Pioli-æraen har vi kun kunne få en kreativ 10er til at fungere med Zlatan som 9er.
Omvendt har vi set at en spiller som Brahim er markant bedre, når han søger de bredere rum. Dermed passer mezzala-rollen noget bedre til ham, hvor han kan have et lidt mere centralt udgangspunkt og søge de brede rum derfra.
Tonali har kompetencer i både defensiven og offensiven, men personligt oplever jeg ham bedst, når han er fri til at tage de offensive løb i boksen.
Derudover er han en eminent presspiller, hvilket også passer fint med, at der er mere dækning bag ham.
Pioli forklarede sit valg af Origi over Leao med, at han ville spille med to angribere ved siden af hinanden. Herunder at han ikke mener, at Leaos kompetencer ligger der.
Men der er jo ingen der siger, at det skal være fortolkningen af forreste geled.
Jeg anser Leao som en formidabel mellemrumsspiller - og så er der jo intet forgjort i, at han også søger de brede rum til venstre i banen. Dermed bliver en 3-5-2 også hurtigt til 3-4-3 hvor Leao og Brahim søger bredt i hver sin side.
Det understreger at talkombinationer ikke er så væsentlige.
Så er der ikke mindst Giroud. Han er, efter min mening, den mest spilintelligente angriber i ligaen. Han er enormt dygtig til at forudsige spillet og løbe i de rette rum på de rette tidspunkter. Men det kræver selvfølgelig også, at han får noget at arbejde med.
Her kan wingbacks være med til at komme til baglinjen og slå nogle indlæg ind på.
Det kræver selvfølgelig, at Pioli finder ud af en god rollefordeling og finder en balance. Med Pioli er der ingen garantier for det.
Og der findes selvsagt også andre løsningsmodeller der kan være lige så gode.
Men nu tager jeg udgangspunkt i, at Pioli rent faktisk har ændret til 3-5-2 og det ser jeg fint kan være en farbar vej frem. Med forbehold for, at det bliver sat logisk op (for nu at gentage mig selv).
Og det er klart, at aftaler og mekanismer skal på plads, før vi for alvor kan se potentialet.