Cardinale kigger på resultater og ikke udvikling af spillere.
Aha, så når han udtaler, at strategien er bygget op omkring udvikling at talenter, så er det ikke noget han i virkeligheden mener?
Selvfølgelig er det centralt for strategien og selvfølgelig skal en manager levere på de centrale punkter i strategien.
Og her er den simple konklusion, at Pioli fejler.
En af forklaringerne er formentligt, at hvis Bakayoko opnåede x antal kampe/minutter, så skulle Milan købe ham fri. Det har klubben ingen interesse i.
Aha - så klubben lejer en spiller og indgår en aftale man ingen interesse har i? Og en aftale der ligefrem gør, at manageren ikke kan bruge den pågældende spiller, fordi det så vil betyde, at man skulle købe ham fri. Tror du virkelig selv på den forklaring?
Både og. Igen blev Vranckx hentet i sidste øjeblik, fordi han kunne lejes. Han var næppe forrest i køen.
Igen, hvorfor leje en spiller hvor man i forvejen er godt dækket ind, med mindre man anser, at han kan være et væsentligt aktiv?
Vi taler om en spiller der var fast mand for Wolfsburg, så det er jo ikke en total lottokupon.
Efter sådan en sæson i Torino er det kun logisk, at Milan giver ham chancen for at bevise, at han også kan præstere det niveau Milan.
Det tog en hel sæson for Tonali, at spille sig i form. Men du drager en konklusion efter det der svarer til ni kampe fordelt på alle turneringer?
Desuden spiller Milan jo kun med 6ere af navn, snarere end af gavn. Det er netop grunden til, at der er behov for tre i bagkæden, da de to centrale midtbanespillere arbejder i begge retninger i banen.
Og det er netop det Pobega kan.
Det er oplagt at konklude, at Pioli forspilder et væsentligt talent.
Jeg havde også forventet mere af Adli, men han viser intet, når han får chancen.
Ja, det er simpelthen for ringe, at Adli ikke har formået at overbevise, på de 121 minutters fodbold hans træner har givet ham - hvoraf én kamp har været fra start.
Er du virkelig seriøs eller handler det bare om at stå på mål for en holdning?
...vil du så eksperimentere med en udviklingsspiller eller satse på ham, der holder et ikke prangende, men stabilt niveau (Diaz)?
Hvis min success som leder bl.a. var defineret af, at jeg skulle udvikle spillere til et nyt niveau, ville jeg selvsagt gøre det. Og da navnlig når alternativerne ikke leverede varen. Jeg ville ligefrem kalde det en no-brainer.
Havde vi haft 10-12 points at give af i tabellen, var jeg ikke bleg for at prøve ham, men spillere i periferien af truppen er nødt til at bevise sig, når de får chancen.
Nej, når man har med udviklingsspillere at gøre, skal de vises tilid. Herunder må man både forvente og acceptere, at der vil være knap så prangende præstationer.
Vi har tilladt det med Tonali, Theo, leao, Bennacer, Tomori, Kalulu m.fl. og de er bevis for, at strategien fungerer.
Men hvis de ikke får den tillid der er behov for, kommer det selvsagt ikke til at lykkes.
Han er et fejlcast, og den slags hænder.
Selvfølgelig er han da ikke et fejlcast. Vi har bare en træner, der ikke besidder de taktiske værktøjer til at gøre ham til en succes.
Der findes flere måder at bruge De Ketelaere på.
Enten som 9er der falder ned i banen og agerer link-up spiller. I modsætning til fx Giroud, er belgieren rigtig skarp til at tage bolden til sig, har en god teknik generelt og et godt overblik. Altså en rolle der på mange måder kunne minde om den Zlatan havde før sine skader.
Alternativt kan han bruges som 8er/10er hvor han også fungerer som opspilsstation. Her kunne Havertz være pejlemærke.
Men med en træner der er så taktisk rigid/inkompetent, bliver det selvsagt svært. Og af samme årsag anser jeg, at en fyring af Pioli er det eneste rigtige.