Helt absurd at der skal en skade til, før Pioli tager Messias ud. Endnu engang en hovedrystende ringe indsats og Saelemaekers gjorde mere rigtigt på få minutter, end Messias har gjort i samtlige minutter på pladsen.
Samtidig må De Ketelaere godt nok også undre sig over, hvad der skal til for at få spilletid. Man kan selvfølgelig ikke sætte en finger på Brahims indstilling og arbejdsiver, men han får bare lige præcis nul ud af sine anstrængelser.
De ville jo også være det taktisk logiske, at smide De Ketelaere ind som opspilspunkt i en periode hvor vi var presset tilbage og slog mange lange bolde ud af egen zone.
Ikke mindst fordi Giroud endnu engang fik sat en tyk streg under, at han bestemt ikke kommer til sin ret som link-up spiller. Det er faktisk nærmest naturstridigt, hvor få bolde han formår, at tage til sig, hans størrelse og fysik taget i betragtning.
Og skal man fortsætte ud ad den tangent, så er understreger det yderligere hvor taktisk udueligt det er, at spille en venstrebenet højre wingback, når ens 9er har sin absolutte styrke i at ramme indlæg.
Gæt i øvrigt hvem der har 3. færrest succesfulde indlæg af alle (!!) backs, wingbacks og wings i hele ligaen...? Saelemaekers og Calabria slår, hold nu fast, over 10 gange så mange succesfulde indlæg pr. 90 minutter.
Man kan selvfølgelig sagtens, isoleret set, rose Messias for en fin arbejdsindsats. Men det ved man jo, at man får på mindst samme niveau med Saelemaekers og Calabria.. Det er, intet mindre end, ubegribeligt, at Messias spiller - der findes ikke ét eneste logisk argument for det. Med mindre selvfølgelig, at man hedder Pioli.
Origi-eksperimentet må også endegyldigt kunne begraves. Belgieren er, modsat andre i truppen, ikke udviklingsspiller og man kan tillade sig at forvente, at han leverer varen når han kommer ind.
Det er dog åbenlyst for enhver, at det ikke er tilfældet.
Der bør arbejdes på en en ny arbejdsgiver til ham til sommer. Heldigvis hentede vi ham gratis, så det bider os ikke i røven ift FFP.
På den positive side, leverer forsvaret en super indsats igen og, trods et massivt pres mod slutningen af kampen, blev Tottenham aldrig rigtig farlige.
Krunic må virkelig også roses for endnu en solid indsats. Det bliver aldrig spektakulært med ham, men han har ro på bolden, et fint overblik, arbejder hårdt og træffer ofte de rigtige beslutninger. En ganske fin backup for Bennacer.
Og så er det selvfølgelig en fornøjelse, at have Maignan tilbage i buret. Dels selvfølgelig hans direkte aktioner, der bl.a. talte en række gode indgreb i feltet, hvor han myndigt går ud og henter bolden. Og så er der selvfølgelig redningen på Kane.
Men derudiver er det også bare klart, at han er langt bedre til at lede sit forsvar end Tata. Og omvendt er forsvaret også langt mere tryg ved ham som sidste skanse.
Leao mangler i den grad noget skarphed. Man kan ikke undgå at få den tanke, at det handler om de mange historier omkring hans kontraktforlængelse (eller mangel på samme).
Skal man se lidt nuanceret på hans indsats, så synes jeg han var virkelig god til at indgå i det hurtige kombinationsspil - navnlig i de første 25-ish minutter, hvor Tottenhams forsvar og til dels midtbane, flere gange lignede hunde i et spil kegler. Det gik simpelthen for stærkt for dem.
Nu står den så på kvartfinaler, hvor vi, med god sandsynlighed får følgeskab af både Napoli og Inter. Det er virkelig positivt for italiensk fodbold omend Napoli nok er det eneste hold, der for alvor kan spille med der hvor det er sjovt.
Men det er også lidt af et comeback for calcio. Det er første gang siden 19/20 sæsonen, at et italiensk hold er i kvartfinalerne - og her er der, som sagt, mulighed for hele tre hold.
Siden 17/18 sæsonen, har vi kun haft fire hold i kvartfinalerne tilsammen; Juventus x2, Roma og Atalanta.
Avancementet er enormt vigtigt for Milan på mange plan. Dels redder det, et stykke henad vejen, en ellers sløj sæson. Det kan dog selvfølgelig ikke redde en misset Top4, men den tid, den sorg.
Derudover betyder det helt sikkert også meget for selvforståelsen, at man nu er blandt de otte sidste hold i netop den turnering hvor man tidligere har sat så store aftryk.
Og så kan den økonimiske del ikke overses. Både på den korte bane ift indtægter fra både tv-rettigheder og billetsalg, men også ift, at bygge yderligere på den genrejsning af Milan som brand, der pt arbejdes så hårdt på.
Samtidig må De Ketelaere godt nok også undre sig over, hvad der skal til for at få spilletid. Man kan selvfølgelig ikke sætte en finger på Brahims indstilling og arbejdsiver, men han får bare lige præcis nul ud af sine anstrængelser.
De ville jo også være det taktisk logiske, at smide De Ketelaere ind som opspilspunkt i en periode hvor vi var presset tilbage og slog mange lange bolde ud af egen zone.
Ikke mindst fordi Giroud endnu engang fik sat en tyk streg under, at han bestemt ikke kommer til sin ret som link-up spiller. Det er faktisk nærmest naturstridigt, hvor få bolde han formår, at tage til sig, hans størrelse og fysik taget i betragtning.
Og skal man fortsætte ud ad den tangent, så er understreger det yderligere hvor taktisk udueligt det er, at spille en venstrebenet højre wingback, når ens 9er har sin absolutte styrke i at ramme indlæg.
Gæt i øvrigt hvem der har 3. færrest succesfulde indlæg af alle (!!) backs, wingbacks og wings i hele ligaen...? Saelemaekers og Calabria slår, hold nu fast, over 10 gange så mange succesfulde indlæg pr. 90 minutter.
Man kan selvfølgelig sagtens, isoleret set, rose Messias for en fin arbejdsindsats. Men det ved man jo, at man får på mindst samme niveau med Saelemaekers og Calabria.. Det er, intet mindre end, ubegribeligt, at Messias spiller - der findes ikke ét eneste logisk argument for det. Med mindre selvfølgelig, at man hedder Pioli.
Origi-eksperimentet må også endegyldigt kunne begraves. Belgieren er, modsat andre i truppen, ikke udviklingsspiller og man kan tillade sig at forvente, at han leverer varen når han kommer ind.
Det er dog åbenlyst for enhver, at det ikke er tilfældet.
Der bør arbejdes på en en ny arbejdsgiver til ham til sommer. Heldigvis hentede vi ham gratis, så det bider os ikke i røven ift FFP.
På den positive side, leverer forsvaret en super indsats igen og, trods et massivt pres mod slutningen af kampen, blev Tottenham aldrig rigtig farlige.
Krunic må virkelig også roses for endnu en solid indsats. Det bliver aldrig spektakulært med ham, men han har ro på bolden, et fint overblik, arbejder hårdt og træffer ofte de rigtige beslutninger. En ganske fin backup for Bennacer.
Og så er det selvfølgelig en fornøjelse, at have Maignan tilbage i buret. Dels selvfølgelig hans direkte aktioner, der bl.a. talte en række gode indgreb i feltet, hvor han myndigt går ud og henter bolden. Og så er der selvfølgelig redningen på Kane.
Men derudiver er det også bare klart, at han er langt bedre til at lede sit forsvar end Tata. Og omvendt er forsvaret også langt mere tryg ved ham som sidste skanse.
Leao mangler i den grad noget skarphed. Man kan ikke undgå at få den tanke, at det handler om de mange historier omkring hans kontraktforlængelse (eller mangel på samme).
Skal man se lidt nuanceret på hans indsats, så synes jeg han var virkelig god til at indgå i det hurtige kombinationsspil - navnlig i de første 25-ish minutter, hvor Tottenhams forsvar og til dels midtbane, flere gange lignede hunde i et spil kegler. Det gik simpelthen for stærkt for dem.
Nu står den så på kvartfinaler, hvor vi, med god sandsynlighed får følgeskab af både Napoli og Inter. Det er virkelig positivt for italiensk fodbold omend Napoli nok er det eneste hold, der for alvor kan spille med der hvor det er sjovt.
Men det er også lidt af et comeback for calcio. Det er første gang siden 19/20 sæsonen, at et italiensk hold er i kvartfinalerne - og her er der, som sagt, mulighed for hele tre hold.
Siden 17/18 sæsonen, har vi kun haft fire hold i kvartfinalerne tilsammen; Juventus x2, Roma og Atalanta.
Avancementet er enormt vigtigt for Milan på mange plan. Dels redder det, et stykke henad vejen, en ellers sløj sæson. Det kan dog selvfølgelig ikke redde en misset Top4, men den tid, den sorg.
Derudover betyder det helt sikkert også meget for selvforståelsen, at man nu er blandt de otte sidste hold i netop den turnering hvor man tidligere har sat så store aftryk.
Og så kan den økonimiske del ikke overses. Både på den korte bane ift indtægter fra både tv-rettigheder og billetsalg, men også ift, at bygge yderligere på den genrejsning af Milan som brand, der pt arbejdes så hårdt på.