Snak

@Rossoneri

Ville ligne ledelse meget dårligt at fyre en træner mid season - hvem skulle tage over?

At vi så givet taber alle 3 mod Napoli kan selvfølgelig tvinge ledelsen til at gribe til handling, men han ryger nok først når vi er røget ud af CL.

Jeg er ikke stor tilhænger af en fyring af Pioli. Modgang gør ikke en hel sommer - for nu at fejlcitere et gammelt mundheld.

Jeg så gerne Kjær spille fast, jeg er ikke fan af 3-5-2´eren og Leaos potentiale er ekstremt uforløst pt. Alligevel synes jeg, det er farligt at kræve trænerfyring. [Dem] har der været mange af siden 2011. Uden succes. Jeg tror på tillid og is i maven.

Jo godt vi kun mangler Juve, Roma og Napoli på udebane - vi kommer givet til at runde et tocifferet antal nederlag i ligaen.

Lidt skægt at se dig deltage, Mr. Edwards. Jeg kan huske dig for mange år tilbage, og jeg kan se, det er 13 år siden, du sidst deltog.

Pioli må æde sin stolthed og bruge Kjær. Der mangler en styrmand.

Jeg er gudskelov blevet mildere med årene.

Samme her. Kan stadig blive irritereret over et nederlag som i aften, men det fylder ikke så meget som for 10 år siden.

Desværre er det klassisk Milan. Efter et mesterskab falder niveauet, men forhåbentligt går der ikke 10-11 år inden næste Scudetto.

Ledelsen står, som jeg ser det, umiddelbart ikke med andre valg.

Nogle gange må man gøre “noget” for at ændre en situation. Holdet er jo til markant mere, men der er ingen selvtillid eller gejst i holdet. Og dertil kommer, at der helt åbenlyst heller ikke er en plan.

Der er absolut intet der tyder på, at Pioli har noget i værktøjskassen der kan vende situationen.

Mit bud ville være, at man indsætter Abate som en overgangsfigur, med Maldini der rykker meget tæt på holdet.

Forhåbentlig kan det skubbe lidt til truppen og give dem en fornemmelse af, at viske tavlen ren. Derfra kan man tage de resterende kampe som enkelte finaler.

Hvem der s skal være træner næste sæson, er et åbent spørgsmål.

Holdet er jo til markant mere

Er der nu det? AC Milan bør naturligvis kunne slå Udinese, men er holdet til mere end top-4? Især når de også bruger kræfter i CL? Uden Giroud er der tæt på ingen målfarlige angribere. Uden Bennacer/Kessie (gisp!) er der tæt på ingen dynamisk midtbane. Reserverne slår ikke til, stamspillerne er skadet for ofte og transferhåbene har for denne sæsons vedkommende været skuffende. Juventus kan med rette være skuffede. Kan Milan? Giver top 4 ikke meget god mening?

AC Milan bør naturligvis kunne slå Udinese, men er holdet til mere end top-4?

Tja, det bliver jo først og fremmest pr. definition en teoretisk betragtning. Og ikke mindst en subjektiv betragtning.

Som jeg ser det, kan man anskue det fra to vinkler.

Først og fremmest relativ. Milan kommer, som bekendt, som regerende mestre og i mit univers er det kun Napoli der har taget et væsentligt step op i kvalitet.

Samtidig har Milan, i hvert fald på papiret, styrket truppen, herunder bredden, hvilket burde gøre, at det slet ikke burde være et tema om man spillede sig i Top4. Det er det ganske åbenlyst nu.

En anden, og måske lidt mere reel, metode er, at vurdere om holdet, isoleret set, præsterer ud fra de ressourcer der er til rådighed.

Her mener jeg svaret, ret entydigt, er "nej". Og heraf kommer også min kritik af Pioli. En leders primære opgave er, at få det optimale ud af de ressourcer han/hun har til rådighed.

Tager vi kampen i går, mener jeg ikke Pioli sætter forsvaret rigtig op. Når man spiller med tre i bagkæden, vil konstellationen typisk være, at man har, højst, to spillere der er meget mand-fikseret, mens den sidste dækker zone. Nogle vælger selvsagt også, at dække ren zone med alle tre.

Formålet er at have en fri mand der kan fange de løb der kommer fra dybere positioner - i virkeligheden er det grundlæggende det der er filosofien bag tremands-forsvaret.

Og med den sårbarhed Milan har vist ved netop dybe løb mod forsvaret, har treback-kæden været et ret oplagt valg - på papiret.

Men man får selvsagt ikke det optimale ud ef treback-kæden, når man spiller med en central stopper der har sine primære forcer i mand-mand spillet, mens man efterlader en spiller som Kjær på bænken. Sidstnævnte er dels en fantastisk styrmand - noget Kalulu og Tomori ofte har behov for og samtidig læser han spillet som vel en af de bedste i ligaen. Og så er han ikke mindst en formidabel markeringsspiller. Er man i tvivl om det, kan man sætte sig ned og se kampen mod Tottenham i Milano igen, eller kampene hvor han stod overfor Lukaku i tidligere sæsoner.

Og mere specifikt vil jeg påstå, at de tre mål (Thiaw er direkte impliceret i alle tre), ikke var blevet indkasseret i går, såfremt det var Kjær (eller Gabbia for den sags skyld) der stod derinde.

Sample size er selvsagt lille, men har man set kampene, mener jeg det er relativt evident. Vi har spillet i alt ni kampe siden skiftet til et tremands-forsvar. Fire af dem har været med Kjær centralt, hvilket har resultateret i tre sejre, et nederlag og et indkasseret mål. Med Thiaw centralt er det blevet til en sejr, to uafgjorte, to nederlag og seks indkasserede mål.

Dermed mener jeg med rette man kan konkludere, at holdet er til markant mere, isoleret set på forsvaret. Ikke mindst fordi nøglen til mesterskabet sidste år, jo primært lå i et markant styrket forsvar (da Pioli blev tvunget over i en formationsændring).

Ser man på den offensive del, har Pioli, siden formationsskiftet, af uransaglige årsager insisteret på, at spille med Messias som højre wingback. Her handler det egentlig ikke om at kritisere brasilianeren, men snarere det taktiske aspekt i at spille med en venstrefodet spiller på positionen.

Det rent taktiske i det har været gennemgået til hudløshed her i tråden, så det tænker jeg ikke der er behov for, at gøre igen. Men man kan blot konstatere, at Pioli her også rammer ved siden af skiven og herunder ikke udnytter det potentiale der er i truppen.

Det bringer os videre til den mentale del.

Ingen tvivl om at Pioli har været enormt god til people management. Jeg skriver har fordi jeg mener, at man med rette kan stille spørgsmålstegn ved, om det nu også fortsat er tilfældet.

Først og fremmest kan man se på Leao. Det er tydeligvis en spiller uden selvtillid og fokus. Nuvel, hele ansvaret for det ligger ikke hos Pioli, men en væsentlig del gør. Det er hans opgave at sikre, at hans spillere er fokuserede.

Min egen tese er, at Pioli simpelthen er for dårlig til at instruere den enkelte spiller i hans specifikke rolle, hvilket er ret evident ift fx Leao i den nye rolle.

Det samme gælder for De Ketelaere. En spiller der er brugt på tre forskellige positioner og i endnu flere roller. Det til trods for, at Pioli offentligt har udtalt, at belgieren hverken er 9er eller wing. Altså lige indtil De Ketelaere så bliver brugt på netop de positioner.

Jeg vil helt klart påstå, at De Ketelaeres manglende succes hidtil, primært skyldes Piolis manglede evne til at definere hans rolle og klart forklare den til spilleren selv.

Skal man smide lidt mere brænde på det bål, kan man nævne Brahim. Pioli udtalte allerede sidste år, at Brahim ikke fungerer optimalt når han spiller centralt, fordi han har for lidt plads at spille i. Betragtningen mener jeg er korrekt, men det pudsige består så i, at Pioli kontinuerligt spiller Brahim netop centralt. Og samtidig spiller han ikke De Ketelaere og Adli.

Konklusionen er for mig, at en anden og taktisk dygtigere træner, ville kunne få noget mere ud af denne trup.
Faktisk mener jeg ikke der skal frygtelig meget til, da en række af Piolis taktiske valg er direkte hovedrystende.

Er der nu det? AC Milan bør naturligvis kunne slå Udinese, men er holdet til mere end top-4?

Jeg synes, vores trup er den fjerdebedste efter Napoli, Inter og Juventus. Derfor vil vi skulle kæmpe om en plads i top4. Da Lazio og Roma præsterer bedre end sidste sæson, vil det give kamp om de positioner.

Sidste sæson flaskede det hele sig - forsvaret og Maignan fungerede super stabilt, mens Leao og Theos offensive kvaliteter shinede i de fleste kampe.

Pioli udtaler efter kampen i går, at Milans presspil og energi ikke var der. For mig er det bare ikke godt nok ikke at have en plan b, når Milan ikke spiller, som han ønsker det. Presspillet var holdets varemærke i sidste sæson, men det svinger en del i denne sæson. Så ser jeg hellere noget pindsvinefodbold, hvor vi lukker af som mod Tottenham og i stedet satser på omstillinger.

Udinese laver nogle gode mål i går, men det første mål viser tydeligt, at Tomori ikke skal flankere sig så bredt i opspillet. Pioli mener ikke, at formationerne spiller en rolle, men gå nu tilbage til et firemandsforsvar og lad Maignan stå for opspillet. Så skal de to stoppere koncentrere sig om at forsvare.