Og sikken kasse fra Pobega og generelt flot kamp af ham.
Han spiller Kessíe-rollen fra sidste del af sidste sæson, hvor han falder ned i venstre forsvarsside i opspillet og tager de sene løb i feltet. Den rolle har han udfyldt til UG.
Saelemaekers fungerer også fint som mezzala og jeg synes efterhånden, han udvikler sig til en ret værdifuld spiller for os.
Han og Florenzi har hft helt styr på Bolognas venster forsvarsside samtidig med, at belgieren også er god ift bolddistributionen på den centrale midt.
Rebic synes jeg sådan set også har gjort det fint - uden at være prangende. Men han tager mange rigtige løb og er, som altid, suveræn i presspillet. Det kan ikke undervurderes, når taktikken så oplagt går på, at få Bologna til at sparke langt ud af egen forsvarszone, så vi kan vende spillet højt i banen.
Resultatet viser sig tydeligt når man ser på, hvor holdenes boldberøringer falder. Først og fremmest har Milan ca. 50% flere berøringer. Og mens godt 2/3 af Bolognas berøringer er på egen banehalvdel, er tæt på 60% af Milans over midten.
Indtil videre må man vel sige, at reserverne, langt henad vejen, har modbevist tvivlerne.