Nå, et par ord om Enrique og et fit ift den måde Milan spiller på.
Ser man på de overordnede taktiske karakteristika, er der faktisk en række næsten identiske punkter mellem Enriques fortolkning og det der har fungeret godt for Milan på det seneste og ikke mindst i slutningen af sidste sæson.
Helt overordnet, presser Enriques hold højt og aggressivt, hvilket jo også har været en grundpille i Milans spil igennem flere sæsoner nu - nogle gange mere vellykket end andre.
Hvis man deler formationen op i kæder, er der også en hel del der tåler sammenligning. Enrique spiller, som udgangspunkt 4-3-3 og fortolkningerne af de enkelte faser, minder meget om det der praktiseres i Milan. Og ikke mindst det vi har spillerne til.
Forsvar
Som skrevet ovenfor, tager Enrique udgangspunkt i fire mand i bagkæden. Men som Pioli, insisterer han også på, at man bygger op og spiller ud af egen zone med tre.
Venstre back er som regel meget offensivt indstillet, mens højre back har en lidt mere balancerende rolle.
Treback-kæden kan så enten skabes ved, at højre back hænger, mens de to centrale sideforskyder. Alternativt falder 6eren ned i bagkæden mens de to CBs trækker bredere. Det gør samtidig, at højre back skyder lidt længere frem.
Det er altså nærmest identisk med det vi ser i Milan.
Mandskabsmæssigt er der dog nogle forskelle. Hvor vi i Milan, fortrinsvis, har satset på fysik og speed hos de to centrale, har Enrique primært brugt spillende forsvarere, som Eric Garcia og Laporte. Under VM brugte han også Rodri, selvom han typisk opererer på den defensive midtbane.
Spørgsmålet her er dog, hvordan Enrique vil fortolke forsvaret i Milan. Som jeg kommer ind på længere nede, har Enrique tidligere tilpasset sit koncept til de spillere han havde til rådighed.
Min forventning ville være, at besætningen ville forblive rimelig intakt med spanieren ved roret.
Midtbane
Som skrevet ovenfor, benytter Enrique også en dyb 6er, der ofte bliver en tredje forsvarer.
I sin tid som Barcelona-træner spillede han med Xavi og Iniesta (af indlysende årsager) og dermed en ekstremt pasnings- og kombinationsstærk midtbane.
Som spansk landstræner har han dog mere satset på dynamiske 8ere som Fabian, Soler, Koke, Llorente og Gavi.
Skal man oversætte det til Milan, ville det passe som fod i hose med Bennacer, Tonali, Adli og Krunic, der alle er meget dynamiske og gode på bolden.
En mulighed kunne også være, at lade Tonali spille foran forsvaret og Pobega som 8er.
Overordnet set passer mandskabet dog rigtig fint til hans koncept.
Angreb
I forreste geled er Enrique ret fleksibel. Han har spillet med mange konstellationer; indadvendte wings, playmakere der søger spillet centralt, klassiske wings der angriber bredt og wingangribere.
Som en rød tråd, spiller han aldrig med en klassisk 9er. Han har holdt ret stædigt fast i Morata, der ofte falder ned i banen og indgåri opspillet. Under de to første kampe til VM, var det dog Asensio (som jo typisk er 10er) der spillede i front. I øvrigt spillede han også ofte med Messi helt fremme i hans tid i Barcelona.
Og her kunne man jo være så heldig, at få en træner der kunne få det bedste ud af De Ketelaere.
Ift Milan ville det passe fint med Leao og Brahim der flakkede meget bag 9eren og ofte søgte rum på siderne af modstandernes forsvar. Saelemaekers passer også fint på jobbeskrivelsen.
Altså ville Enrique kunne overtage 95% af den eksisterende trup og passe ind i hans eksisterende koncept og filosofi.
Samtidig er han konsekvent i sit koncept - selvfølgelig med variationer afhængigt af kampbillede - hvilket giver bedre muligheder for en rød tråd i talentudvikling og -rekruttering.
Som jeg skrev i går, er Enrique helt klart min ønsketræner.
Ser man på de overordnede taktiske karakteristika, er der faktisk en række næsten identiske punkter mellem Enriques fortolkning og det der har fungeret godt for Milan på det seneste og ikke mindst i slutningen af sidste sæson.
Helt overordnet, presser Enriques hold højt og aggressivt, hvilket jo også har været en grundpille i Milans spil igennem flere sæsoner nu - nogle gange mere vellykket end andre.
Hvis man deler formationen op i kæder, er der også en hel del der tåler sammenligning. Enrique spiller, som udgangspunkt 4-3-3 og fortolkningerne af de enkelte faser, minder meget om det der praktiseres i Milan. Og ikke mindst det vi har spillerne til.
Forsvar
Som skrevet ovenfor, tager Enrique udgangspunkt i fire mand i bagkæden. Men som Pioli, insisterer han også på, at man bygger op og spiller ud af egen zone med tre.
Venstre back er som regel meget offensivt indstillet, mens højre back har en lidt mere balancerende rolle.
Treback-kæden kan så enten skabes ved, at højre back hænger, mens de to centrale sideforskyder. Alternativt falder 6eren ned i bagkæden mens de to CBs trækker bredere. Det gør samtidig, at højre back skyder lidt længere frem.
Det er altså nærmest identisk med det vi ser i Milan.
Mandskabsmæssigt er der dog nogle forskelle. Hvor vi i Milan, fortrinsvis, har satset på fysik og speed hos de to centrale, har Enrique primært brugt spillende forsvarere, som Eric Garcia og Laporte. Under VM brugte han også Rodri, selvom han typisk opererer på den defensive midtbane.
Spørgsmålet her er dog, hvordan Enrique vil fortolke forsvaret i Milan. Som jeg kommer ind på længere nede, har Enrique tidligere tilpasset sit koncept til de spillere han havde til rådighed.
Min forventning ville være, at besætningen ville forblive rimelig intakt med spanieren ved roret.
Midtbane
Som skrevet ovenfor, benytter Enrique også en dyb 6er, der ofte bliver en tredje forsvarer.
I sin tid som Barcelona-træner spillede han med Xavi og Iniesta (af indlysende årsager) og dermed en ekstremt pasnings- og kombinationsstærk midtbane.
Som spansk landstræner har han dog mere satset på dynamiske 8ere som Fabian, Soler, Koke, Llorente og Gavi.
Skal man oversætte det til Milan, ville det passe som fod i hose med Bennacer, Tonali, Adli og Krunic, der alle er meget dynamiske og gode på bolden.
En mulighed kunne også være, at lade Tonali spille foran forsvaret og Pobega som 8er.
Overordnet set passer mandskabet dog rigtig fint til hans koncept.
Angreb
I forreste geled er Enrique ret fleksibel. Han har spillet med mange konstellationer; indadvendte wings, playmakere der søger spillet centralt, klassiske wings der angriber bredt og wingangribere.
Som en rød tråd, spiller han aldrig med en klassisk 9er. Han har holdt ret stædigt fast i Morata, der ofte falder ned i banen og indgåri opspillet. Under de to første kampe til VM, var det dog Asensio (som jo typisk er 10er) der spillede i front. I øvrigt spillede han også ofte med Messi helt fremme i hans tid i Barcelona.
Og her kunne man jo være så heldig, at få en træner der kunne få det bedste ud af De Ketelaere.
Ift Milan ville det passe fint med Leao og Brahim der flakkede meget bag 9eren og ofte søgte rum på siderne af modstandernes forsvar. Saelemaekers passer også fint på jobbeskrivelsen.
Altså ville Enrique kunne overtage 95% af den eksisterende trup og passe ind i hans eksisterende koncept og filosofi.
Samtidig er han konsekvent i sit koncept - selvfølgelig med variationer afhængigt af kampbillede - hvilket giver bedre muligheder for en rød tråd i talentudvikling og -rekruttering.
Som jeg skrev i går, er Enrique helt klart min ønsketræner.