Pippo er klart inspireret af Carlos midtbane. Dog ændrede han på sammensætningen efter det forsmædelige nederlag til City. Siden da har vi været defensivt bedre, men offensivt har bidraget fra midtbanen været ikke-eksisterende. Saponara har han sågar rost, hvor jeg synes han slet ikke har vist sig som nogen særlig holdbar løsning til den mere offensive mezzala på VCM.
Hvis Montolivo ikke var blevet skadet det næste halve år lå muligheden også for at han kunne lave en Carlo inspireret midtbane, men for at give den dynamik og offensiv kvalitet kræver det bare en mezzala med teknik og flair i det offensive spil, som Seedorf havde det i hans bedste dage. Dermed ikke sagt spillerne skal være tro kopier af de tre mand fra dengang, men de skal indeholde karakteristika som passer til rollen, som fx Montolivo har det til den dybe regista, og som Nigel har det til terrierrollen, der skal dække et stort område defensivt. Nu er Montolivo skadet, hvilket gør at midtbanen skal omstruktureres fordi Cristante, trods et stort talent endnu er for grøn til at få leveret hele ansvaret. Faktisk så jeg ham helst som en fremtidig mezzala fordi han er en fin boldspiller, har et drøn fra distancen og har evne til at time løb igennem kæderne, men det er en sidenotits.
Mit argument for ikke bare en, men to midtbanespillere hænger også sammen med omstruktureringen hvor Nigel nu skal spille foran forsvaret. Der kommer intet fra Poli, Muntari, Saponara osv der kan binde angrebet sammen. De er og bliver reservemateriale at best, hvis vi da stadig har ambitioner i klubben om at lege med hvor det er sjovt. Var Montolivo ikke blevet skadet var det en noget andet scenarie.
Optimalt set så jeg gerne en permanent erhvervelse til midtbane samt en lejeaftale. Dzemaili er fint, men ikke nok. Men det er en svær opgave at finde disse spillere, særligt fordi vi ikke er øverst i fødekæden længere. Jeg håber virkelig at de flere snakke med Greniers agent betyder at han senest er at finde i Milan næste sæson. Fordi han er efter min mening en spiller, som Milan virkelig står og mangler. Manglen af kreativitet er også derfor jeg lader mig friste af en lejeaftale af den uprofessionelle Banega. Så meget synes jeg virkelig Milan mangler på midtbanen i form af flair, overblik og kreativitet.