Redigeretlør 13. maj 2023
Argumentet holder åbenlyst ikke.
Hvad end du måtte mene om de enkelte spillere, så er det, i det store hele, fuldstændig de samme spillere, der hev scudettoen hjem sidste år.
Dermed kan denne sæsons dårligere præstation kun forklares med en af følgende årsager, eller en kombination af disse;
1) spillerne er blevet dårligere
2) træneren udnytter de samme ressourcer dårligere
3) de andre hold er blevet markant bedre
De fleste kan forhåbentlig blive enige om, at det ville være fjollet at påstå, at punkt 1 skulle være den bærende årsag.
Og omend Napoli og til dels Juventus og Lazio ser bedre ud, er det i høj grad mod de mindre hold vi fejler. Det i sig selv udvisker punkt 3 som primær årsag pr. defintion også selvom det måtte være helt eller delvist rigtigt.
Man kan sådan set også bare set på resultaterne, omend disse selvsagt ikke kan vurderes i et vakuum.
Efter 35 runder:
21/22: 77 point, målscore 61:30
22/23: 51 point, målscore 55:41
Det efterlader så årsag 2.
Her kan man jo starte med at undersøge om Pioli rent faktisk har foretaget ændringer.
Milans scudetto blev vundet ved, at Pioli blev tvunget til at foretage taktiske ændringer. Mere specifikt, at spille en anden type 10er/8er (Kessíe vs. Brahim). Der var også andre justeringer, men dette var den primære nøgle til at sikre restforsvaret.
Det resulterede i et run hvor vi lukkede fuldstændig af i egen ende (to mål i 11 kampe!) mens vores offensiv omvendt ikke var sprudlende (15 mål i de samme 11 kampe).
Ergo er den simple konklusion, at en bomstærk defensiv var opskriften på succes for os.
Så kan det godt nok også undre, at Pioli straks i den nye sæson, går tilbage til et koncept, der netop ikke var vejen til success sidste sæson.
Hvad er det dog der går igennem hovedet på en leder i den situation? Hvilken logisk forklaring kan der være på, at han ændrer strategi? Fra noget der beviseligt har medført success til det man gik væk fra, fordi det ikke var optimalt.
Jeg kan umiddelbart kun komme på én; Pioli er både forfængelig og stædig, hvilket er noget nær katastrofale egenskaber hos en leder.
De specifikke taktiske ændringer har været diskuteret og påpeget ved utallige lejligheder, så ingen grund til endnu en gentagelse.
Ovenstående gør også, at jeg heller ikke mener giver mening, at fokusere for meget på de enkelte spillere. Eller sagt på en anden måde; spillere præsterer når deres primære kompetencer bliver bragt i spil og vice versa.
Herfra er det naturligvis fair nok, at ønske sig et andet taktisk oplæg. Det er smag og behag.
Dog findes begrebet "alt andet lige" kun i den retoriske verden. Det synes jeg ofte bliver glemt her i tråden.
Hvis man pludselig vil have en 10er og en højre wing der scorer en masse mål, må man samtidig umiddelbart også acceptere, at det koster i den anden ende. Man kan ikke både forvente et markant defensivt bidrag fra spillere som Saelemaekers og Krunic og så samtidig brokke sig over manglende offensivt output.
Det ene er prisen for det andet.
For min part er jeg fuldt ud tilfreds med det defensive koncept vi har set virker og som vi ved vi, i det store hele, har spillerne til at praktisere. Men det er, som sagt, bare min personlige holdning.
Så kan man naturligvis godt ønske sig en opgradering på visse pladser. Fx en topklasse 9er, som antageligt også vil resultere i flere mål.
Og vi trænger åbenlyst også til en bedre backup på venstre back.
Men omvendt hjælper alt dette meget lidt, hvis træneren ikke formår, at skabe et balanceret og sammenhængende koncept der udnytter de enkelte spilleres kompetencer bedste muligt.
Og som i øvrigt også formår, at tilpasse sit koncept til de udfordringer man står overfor.
Milans hold er til meget mere end det Pioli har fået ud af det i indeværende sæson. Det mener jeg er indiskutabelt. Som sagt, det samme hold var godt nok til et mesterskab sidste år.
Det gør naturligvis ikke Milan som storfavoritter til scudettoen, men enhver risiko for ikke at ramme CL, burde aldrig komme på tale.
Dertil kommer andre præmisser hvor Pioli har skuffet fælt. Først og fremmest har han ikke leveret på den måske mest væsentlige del af strategien - talentudvikling.
Dels er spillere som Adli, Vranckx, Pobega m.fl. slet ikke kommet i spil og deres udviklingskurve har været så godt som flad.
Læg dertil, at han ikke har formået, at udfri potentialet hos de absolut største indkøb i de seneste sæsoner.
Både Elliott og ´RedBird har været klare omkring forventningerne til klubbens udvikling. Der har ikke været urealistiske forventninger til en "øjeblikkelig" tilbagevenden til tidligere tiders status.
Omvendt har det været en klar forventning, at der bliver "lagt på" hver sæson.
Her må det igen være indiskutabelt, at vi ikke blot er stagneret, men reelt har bevæget os baglæns.
Og den missede CL-deltagelse i næste sæson, vil i den grad medvirke til en negativ udvikling.
Lader man Pioli sidde, vil det være det samme som at smide håndklædet i ringen.