Jeg forstår ikke, hvorfor du taler truppen op i forhold til, at klubben vandt mesterskabet, og det så må det ligesom være niveauet. Holdet satte en fortræffelig slutspurt ind, og det gjorde udfaldet kombineret med dumme Inter-pointtab.
Holdets niveau er netop, hvad vi så i 38 kampe i sidste sæson. Det startede forrygende. Så kom skaderne og nedturene, inden holdet rejste sig de sidste 10-11 runder. Er det kun en taktisk ændring, der gjorde dette? Måske, måske ikke. Det spiller ind, ligesom jeg fornemmede, at holdet fik troen på, at det faktisk kunne vinde mesterskabet trods mange svingende resultater fra oktober til starten af foråret.
1) Hvordan formåede samme trup at blive mestre? Og herunder, hvorfor er de samme spillere pludselig ikke gode nok?
I din verden eksisterer overpræsterer ikke. Det gør det i min verden. Ingen forventede et mesterskab så tidligt i Elliots genopbygning af Milan og slet ikke med så et uerfarent og ungt hold. Og hvad får man med et ungt og uerfarent hold? Man får op- og nedture. Det er ikke som Bayern, City, Barcelona og Real Madrid, der holder et højt og stabilt niveau sæson efter sæson. Der er Milan slet ikke, og derfor vil niveauet være svingende. Igen - ingen af Milans forreste fire spillere på nær Leao vil gå i startopstillingen hos hverken Napoli, Inter, Juve, Lazio eller Roma (mener jeg). Derfor er det heller ikke sært, at vi kæmper med at lave mål.
Mange af Milans spillere er ikke gode nok. Ja, de vandt mesterskabet, fordi kollektivet løftede sig til et uset niveau, og Leao og Theos individuelle præstationer var nok til at løfte offensiven.
For mig er det at overpræstere, når et hold leverer mere, end hvad der forventes af det. Overpræsterede vi så et mesterskabssæsonen? Både og. Starten og slutningen var fantastiske, mens strækket fra oktober til marts var svingende. Milans niveau ligger derimellem det høje topniveau og det lave bundniveau.
2) Hvem er de fire-fem spillere du mener skal gøre truppen god nok? Prøv meget gerne at sætte navn på.
Det er et definionspørgsmål. Vil Milan igen konkurrere om mesterskabet, skal der bruges penge. Til den centrale midtbane bør vi gå efter Koopmeiners. Alsidig spiller, der kan dække centralt og på den offensive midtbane. Nu ender Brighton nok i Europa League, hvorfor Mac Allister bliver en dyr og eftertragtet spiller. Han vil også pynte.
Alternativt skal Maldini bide i det sure æble og hente Kessie retur til den 6´er, så Tonali og Bennacer kan spille 8´ere, hvor de er bedst.
Jeg synes, Kamada vil være en super spiller at hente på en fri transfer. Jeg kunne ikke drømme om at give 30 mio. euro for ham, men han vil være et fint supplement til Leao. Det har vi ikke nu.
Højre kant er det evige spørgsmål. Spiller vi 4-3-3 med f.eks. Kessie, Tonali og Bennacer, vil jeg gerne have en venstrebenet spiller, der kan true begge veje som Leao. Jeg ved bare ikke hvem. Måske vi igen skal prøve med et skud på Szoboszlai. Han har været i Leipzig i nogle år - har gjort det ok, men han er måske klar til noget nyt.
Til 9´eren bør vi gå all ind på Marcus Thuram, hvis pengene er små. Han kan hentes på en fri transfer. Ellers ved jeg ikke, hvem der er penge til. Det kunne være forfriskende med en mindre, livlig 9´er, der ikke skal bruges som opspilsstation, men i stedet kan løbe dybt og indgå i hurtige 1-2-kombinationer. Ærgerligt City var hurtigst ude mht. Julian Alvarez.
Spørgsmålet er altid økonomi. Er der penge til at hente kvalitet, eller skal vi sætte vores lid til vores scoutingteam, hvor det kan blive fugl eller fisk.