Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvis vi kigger på hvad der er sket sidste år, så er der tre væsentlige ledelses- og organisationsforandringer.

1: M&Ms kontraktforlængelser
2: RedBird som ny ejer
3: Gazidis forlader posten som Chairman

Maldini (og Massara´s) kontraktforlængelser trak helt ud til 1 juli - en time før deres kontraktudløb. Årsagsforklaringen var ejer skift og/eller et større transferbeløb, men flere rapporter meldte om at forhandlingerne ikke handlede om flere penge men større beføjelser. Altså mere magt.

Det forestående salg betød højst sandsynligt også at Cardinale & RedBird accepterede Maldinis nye position. Faktisk er det påfaldende hvor høj grad Cardinale har videreført Elliotts projekt.

Et eksempel herpå, var da Gazidis blev syg og måtte trække sig. Der åbnede en ret stor mulighed for Cardinale, da de havde chancen for at sætte deres mand på en nøglepost, men valget faldt på Furlani - livslang Milanista, bestyrelsesmedlem siden 2018 og en central brik i Elliotts italienske afdeling. Altså en videreførsel af Elliotts projekt. Desuden blev Gazidis højre hånd Hendrik Almstadt i bestyrelsen.

Det skal tilføjes at jeg er ret glad for at man har bevaret organisationen. Men der skal altså også udvikles og jeg ser gerne Cardinale og co. træde i karakter udover evighedsforhandlinger om et nyt stadion. Et stadion er blevet standardsvaret når en ny ejer overtager en større italiensk klub, men intet sker. Det er klart at der er sket noget på økonomisiden i form af udenlandske investorer og en yderligere digitalisering, men spørgsmålet er om der ikke er brug for ledelsesmæssige forandringer.

Maldini og Gazidis har haft sine kampe - bla. da Maldini i medierne var ude og klandre Gaz for at bremse hans kontraktforlængelse. Maldini har tidligere også kritiseret ledelsen for en potentiel ansættelse af Rangnick og den tidligere Chief Executive Mirabelli mente at Maldini fremstod som en der kunne det hele, uden erfaring eller uddannelsesmæssig baggrund. Og Gazidis har også meldt ud at han har ansat Maldini tre gange.

Der er altså flere ting som indikerer at det er en mand som føler han står højere end ledelsen - eller ledelser. Men Maldini har samtidig indført en organisationskultur og har en overtalelsesevne som flere spillere har udtrykt var decideret udsalgsgivende for at Milan blev destinationen.

Hvis Maldini ryger, er Massara og Moncada så svaret? Massara er blevet kaldt for isen og Maldini ilden. De komplimenterer hinanden. Massara kan lige så lidt stå uden Maldini som omvendt - det har Gaz også understreget.

Spørgsmålet er om Moncada er moden nok til opgaven og om han er Massara´s Maldini. Han er blandt de bedste scouts, ingen tvivl om det, men han er 36 år og der er massive forventninger til Milan. Jeg vil kalde Moncada "high risk - high reward." Jeg ville dog være påpasselig med at forandre den del, da man potentielt ødelægger to ting: den sportslige ledelse og scoutingafdelingen. Sådan en beslutning kan man ikke omgøre, men jeg har ingen ide om hvilken person han er og om han vil kunne udfylde sådan en rolle.

Desværre tror jeg at Maldini er urørlig pt: han fik tilskrevet sidste sæsons scudetto, man har næsten hele fanbasen med sig, og han spiller medierne ret effektivt. Valget falder nok på Pioli og så må man bare håbe at vedkommende aligner - eller er taktisk mere fleksibel end Pioli - selvom det langt fra er ønskescenariet.
"Old Lull Bee"
Omkring data:

Alle klubber bruger mere eller mindre de samme datasæt, det der adskiller de gode fra de dårlige er hvad du bruger datasættene til: hvilke valg og vurderinger træffer ud fra dem.
"Old Lull Bee"
Spørgsmålet er om Moncada er moden nok til opgaven og om han er Massara´s Maldini.

Spørgsmålet er vel også, om der er behov for denne tandem-konstellation.

Det er jo umiddelbart ikke en nødvendighed eller sågar ønskværdigt.

En konstellation med Massara og Moncada forestiller jeg mig vil se anderledes ud. Moncada bringer analysen og Massara der eksekverer.

Desværre tror jeg at Maldini er urørlig pt: han fik tilskrevet sidste sæsons scudetto, man har næsten hele fanbasen med sig, og han spiller medierne ret effektivt.

Jeg tror heller ikke han får en fyreseddel.

Men jeg ville ikke blive overrasket, hvis Maldini selv smutter.

Der er allerede snak om, at Cardinale vil ændre beslutningsprocessen omkring transfers, hvor Furlani nu også skal indover.

Det er velkendt, at Maldini kræver en væsentlig grad af autonomi. Og tages dette fra ham, tror jeg sagtens han kunne finde på, at tage sit tøj og gå.
Alle klubber bruger mere eller mindre de samme datasæt, det der adskiller de gode fra de dårlige er hvad du bruger datasættene til: hvilke valg og vurderinger træffer ud fra dem.

Tænker også der er en væsentlig forskel på hvor meget data der analyseres.

Comoli fortalte for nylig, at Toulouse (som jo også er ejet af RedBird) aktivt scouter 70 ligaer og bruger som specifikt eksempel, at man har data på spillere fra de tyske regionalligaer.

Det er mit indtryk, at det langt fra er standard.

Det sagt, så er jeg selvsagt enig i selve dit udsagn. Data i sig selv har ingen værdi - det handler om analysen.
Vi er ret meget på linje, det er ikke alle klubber som har kapacitet eller ressourcer til at bearbejde og analyserer enorme mængder data - der må man prioritere. Men klubber som ACM, RM, BM, MC og hvem har du.

M&M: Jeg kan godt se det fornuftige i konstellationen, men hvordan er det anderledes end hvad Moncada laver nu? Som jeg tolker dit indlæg vil han have mere at skulle have sagt, men ikke optage Teknisk Direktør som Maldini besidder. Hvis Maldini ikke længere er i klubben, mener jeg heller ikke Massara burde være det. Rent bord.
"Old Lull Bee"
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Dejlig læsning herinde, dejligt med jeres inputs og de giver bestemt en stof til eftertanke.
Lad mig med det samme slå fast, jeg er en han dem der håber Maldini bliver. Maldini er mister Milan og da cardinale valgte at forlænge hans kontrakt - gav det sig selv at han skulle have mere indflydelse og ville have endnu mere magt end før, end han havde under Elliot.
Jeg ser stadig vores klub værende i en meget positiv udvikling - hvor der er en rød tråd i det vi laver i forhold til vores spillertrup.
Da vi gik igang med den snart overstået sæson. Var vi alle enige om at vi stod stærkere end i forrige, selvom kessie tabet gav panderynker hos mig - mente jeg, at vores brede var blevet markant stærkere end i mesterskabs sæsonen, med bl.a. Origi, CDK, Thiaw, pobega, adli…
Desværre faldt vi især sammen i januar 2023 og har lidt siden i serie a… top niveauet har vi ramt til tider, men vores formkurve har været skræmmende - CL semifinale har derimod været meget opløftende og man kan kun være lidt bitter over at Inter står i den finale, da Milan aldrig fik meldt sig ind i disse kampe… desværre - et formstærkt Milan hold havde haft en god chance for finale plads!
Kan Maldini og co blames for Milans kollaps denne sæson… måske, de nye indkøb har ikke slået til pånær Thiaw, resten har været en skuffelse…
Men passede CDK, origi m.m som type ind på holdet og vores strategi - det vil jeg bestemt mene og her synes jeg først og fremmest vores kære træner Pioli har fejlet, han kan ikke blames for at origi de første 6 mdr var konstant skadet. Men at han ik fik mere ud af vores super talent CDK, som kom med masser af energi, selvtillid og friskhed… er mig en gåde! CDK er blevet spillet forkert hele sæsonen og al den tro på egne evner m.m han havde er fuldstændig forsvundet…
En adli, som så, så lovende ud i sæsonopstarten… fuldstændig glemt…
Alt dette falder først og fremmest tilbage på vores træner og ikke Maldini og co…
Endvidere - bennacer og leao har forlænget denne sæson, theo sidste år… dette skyldes især Maldini rolle…
Så nej, Maldini ønsker jeg på ingen måder smutter og jeg synes på ingen måder at Maldinis udtagelser under CL semifinalen var forkerte.
Maldini har min fulde opbakning og cardinale skal bare være glade for at han ikke er skredet!
Pioli derimod bør være op til debat… ikke Maldini og co.

M&M: Jeg kan godt se det fornuftige i konstellationen, men hvordan er det anderledes end hvad Moncada laver nu? Som jeg tolker dit indlæg vil han have mere at skulle have sagt, men ikke optage Teknisk Direktør som Maldini besidder.

For mig handler det ikke om at ændre rollerne, men snarere dynamikken og beslutningskompetencerne.

Følgende beror selvsagt på mine egne observationer, tolkninger og antagelser.

Maldini er i klubben fordi både den nuværende og tidligere ledelse forstår vigtigheden af myterne og historien der omgærder en klub som Milan.

Når fansne ser Maldini som en del af projektet, leder det naturligt tankerne tilbage på store Milan-hold op igennem 80erne og 90erne.

Samtidig har Maldinis navn også en vis vægt ift repræsentation af klubben.

Omvendt oplever jeg, at Maldini ikke deler den filosofi ledelsen (igen både tidligere og nuværende) har omkring rekruttering.
Havde han siddet i en lidt mere indirekte rolle, som fx Zanetti i Inter, havde udfordringen være mindre.

Men når han samtidig har krævet (og fået) en vis autonomi ift transfer, skaber det en åbenlys konflikt.

Og spørgsmålet for ledelsen må være, hvornår Maldinis symbolværdi ikke længere opvejer de negative konsekvenser der er ved en sportslig ledelse der ikke trækker i samme retning.

Med Massara og Moncada som den primære duo omkring transfers, ser jeg, som sådan, ikke nogen ændring for sidstnævnte.

Men jeg tror det vil flugte markant bedre med klubbens strategi.

Ift ledelse er jeg generelt tilhænger af, at retningen og rammerne udstikkes fra toppen og så lader man kompetente ledere udføre opgaven. Men det kræver selvsagt, at disse ledere så også tegner indenfor stregerne. Det oplever jeg, i parentes bemærket, ikke, at Maldini gør.

Konkret ville man definere en spillemæssig strategi for holdet. Her har inspirationen fra Red Bull været helt tydelig - man vil spille med højt pres og hurtige omstillinger. Det kræver spillere med god fysik, forholdsvis god teknik og en stærk taktisk forståelse.

Det må så være trænerens job, at identificere de huller der er i truppen og bede den sportslige ledelse om at finde den rette spiller til rollen.

Eksempelvis hvis vi mangler en højre wing. Ser man på det setup der har fungeret for os, skal det være en højrebenet spiller, der har en stor arbejdsradius og god taktisk forståelse.
Saelemaekers er pejlemærket i den nuværende trup.

Her skal Moncada så i spil, og identificere en række emner der både passer på den spillemæssige beskrivelse, men som også passer ind i klubbens filosofi og økonomiske rammer.

Massara bliver så sidste del af den tretrins-raket og skal forhandle en potentiel aftale hjem. Her er der så mulighed for, at Massara skal indtage en lidt anden (praktisk) rolle. Men mon ikke han kan magte det (også uden Maldini)?

Dermed ser jeg, som sagt, ikke den store ændring i de enkeltes roller. Men jeg ser en mere strømlinet proces, hvor der er enighed om retning og formål.

Det kræver så yderligere en træner der rent faktisk formår, at implementere konceptet ude på banen.

Mit eget ønske kunne være, en afsked med Pioli og Maldini og en tilgang af Nagelsman på bænken.

Det må umiddelbart være et interessant projekt for ham og omvendt et oplagt emne ift strategien.
Altid godt at høre dine tanker Pirlo.

Nu er det ikke sådan at Pioli arbejder i et vakuum, tværtimod er han et bindeled mellem truppen og ledelsen - mellem indkøbsstrategien og spillet på banen. Derfor må der også være klar eller tilstrækkelig kommunikation samt ensrettede linjer. Indrømmet, Pioli har lavede taktiske weird ting men også genistreger (e.g. lukke Napoli fuldstændig ned i tre kampe). Det påfaldende er dog at man ikke har fået nok ud af truppen og at det virker som om at Pioli ikke rigtig kan få det til at virke.

Pilen peger selvsagt på Piolo og M&M, men jeg er bange for at en ny træner ikke vil ændre så forfærdelig meget. Hvis Adli, Vranckx, Origi og alle de andre er så gode, hvorfor bruger Piolo dem ikke? Er han stædig, blind eller slet og ret inkompetent? Og hvad med sidste sæson hvor han så nogle ting og lavede justeringer som gjorde os til mestre.

Jeg syntes faktisk at Pioli skal have absolut cadeau for at forløse nok Europas bedste venstre kant og også en Kalulu.

Det skal ikke være et Pioli appreciation post, men som sagt er jeg bange for at en ny træner vil ændre så meget medmindre det er en som er castet til/af Maldini.


"Old Lull Bee"
Jeg ser stadig vores klub værende i en meget positiv udvikling - hvor der er en rød tråd i det vi laver i forhold til vores spillertrup.

Hvordan ser du det komme til udtryk?

I løbet af sæsonen har vi hentet følgende spillere;

De Ketelaere: er konsekvent benyttet i en rolle der ikke matcher den han havde i Brugge og ligner lige nu en stor fejlinvestering. Jeg tør dog godt vædde en skilling på, at han bliver en succes i sin næste klub - en ny Paqueta-historie.

Thiaw: fik reelt først chancen efter 21 runder og kun fordi der var massive skadesproblemer. Det lignede ikke umiddelbart en spiller Pioli ville satse på.

Vazquez: en 25-årig målmand der åbenbart bare måtte hentes, hvorefter han ikke er i nærheden af at have en rolle på holdet. Til sommer er der sågar hentet to nye keepere ind.

Origi: eftersigende også Maldinis projekt og alternativet til Kolo Muani som var Moncadas topanbefaling. Resten er historie.

Dest: har spillet 633 minutters fodbold fordelt på alle sæsoner og har end ikke været i truppen i de seneste 11 kampe (er ikke skadet). Man kan lige tilføje, at vi taler om en spiller med den 2. højeste nettoløn i truppen.

Adli (retur fra lån): 140 (!) minutters fodbold. Det endda til trods for, at han leverer varen når man ser ham på banen og var bedste mand i pre-season.

Vranckx: her er det så blevet til 325 minutters fodbold i alt. Et væsentligt talent, der burde passe ind i strategien som Hans i Grete, men træneren vil bare noget helt andet.

Hertil kunne man tilføje beslutningen om at hente Bakayoko på en 2-årig lejeaftale. 532 minutter er det blevet til på de to sæsoner - heraf 39 i indeværende.
På de to sæsoner, har han kostet klubben omkring €9,3m i lønninger.

Endvidere - bennacer og leao har forlænget denne sæson, theo sidste år… dette skyldes især Maldini rolle…

Det mener jeg simpelthen er en fjollet påstand.

Mener du vitterlig, at det faktum at Maldini indtager en rolle som teknisk direktør, har spillet i nøglerolle i spillernes beslutninger?
Jeg synes, det er svært med Pioli. Man kan undre sig over hans dispositioner, men han ser spillerne hver dag og ser måske noget, vi ikke altid ser.

Det der irriterer mig mest er, at han virker stædig i sit valg af spillere. Nuvel ligner CDK ofte en klovn på banen, men det gør Rebic også. Alligevel bliver Rebic altid foretrukket frem for en spiller som Adli.

I mesterskabssæsonen fungerede spillet ofte, men Pioli har ikke haft en plan b, når modstanderen har læst os. Får modstanderen lukket ned og Leao og Theo, har vi ikke andre våben, da vores højre side er bovlam og ufarlig for modstanderen.

For mig handler det om, at vi skal have bedre offensive spillere. Her kan vi ikke måle os med hverken Juve, Inter, Napoli eller Roma. Kan vi få tre startere og en stærk 6´er, vil vi igen bejle til mesterskabet.
Annonce