At vinde noget.
Du synes fuldstændig, at ignorere den situation klubben står i.
Gang på gang taler du om nærige og griske ejere, der bare ikke vil investere, men derimod har købt klubben for kortsigtet profit.
Den præmis er selvsagt helt i skoven, hvis man bare har et minimum af indsigt i klubben.
Milan er ikke i en situation, hvor man kan købe flyvefærdige spillere til €30-40m og give dem lønninger i €5m-klassen.
Milan er heller ikke i en situation, hvor man kan stille en trup der er mesterskabsfavorit hvert år. Lige præcis i kommende sæson, anser jeg dog Milan som netop det, men mest grundet problemer i de andre topklubber.
Milans strategi skal, for en periode på fem til otte år, være, at spille sig sikkert i top4 og dermed sikre adgang til CL.
Kan man spille med om mesterskabet er det naturligvis rigtig fint og jeg anser det da også som sandsynligt, at man kan hente ét til to mesterskaber i den periode.
Når man så har eget stadion og forhåbentlig også har udbygget det kommercielle grundlag endnu bedre, bør Milan være godt rustet til igen at være fyrtårnet italiensk fodbold.
Men indtil da, er det naivt at tro, at der bliver skabt en trup af ren og skær champions.
Derudover er der to betragtninger.
For det første har Milan haft en af de yngste trupper i ligaen i de seneste sæsoner. Navnlig når man ser på start 11eren.
Sekundært, så udvikler fodbold sig også i en retning hvor fysik bliver mere og mere centralt. Her er det klart en udfordring, at have for mange "ældre" spillere, da de dels (generelt set) ikke har samme fysik og dels også restituerer langsommere.
Jeg tvivler på, at spillerne bekymrer sig om den del. Det er jo tydeligt, at spillerne begræder Maldinis fyring. Han var ikke bare teknisk direktør.
Er ikke lige med på, hvor du vil hen med ovenstående.
Din påstand er, at det er klubbens strategi, at indføre en "Ajax-model". Det er for det første oplagt forkert. Sekundært er konteksten også helt skæv.
Jeg ved det ikke. Ligesom Maldini fejlede på sidste sommers mercato, så fejlede Pioli ret beset også i Serie A ved ikke at sikre top4 (Juves -10 reddede sæsonen).
Jeg skal være den sidste til at tage Pioli i forsvar. Det ville umiddelbart også været dybt hyklerisk, men henvisning til mine ytringer i denne tråd.
Det sagt, og inden jeg kommer til selve pointen, så mener jeg dog de seneste dages indsigt i Maldinis egenrådighed, i en vis grad er en formildnende omstændighed.
Men derudover er jeg sådan set enig - Piolis indsats er ikke godkendt og jeg forstår, isoleret set, ikke ejernes, tilsyneladende, ubetingede tillid til Pioli.
Men som du selv er inde på, er relationen til truppen essentiel. Navnlig i Milan, hvor man har brugt mange kræfter på, netop at skabe denne "enhed".
Og i den nuværende situation mener jeg, at det ville være en kæmpe fejl, at fyre begge.
Det er tydeligt, at mange i truppen begræder Maldinis afgang, omend jeg anser, at der er lidt mindre myteristemning, end nogen gerne vil gøre det til.
Og jeg vil også påstå, at Pioli er en større indflydelse i spillernes tilfredshed end Maldini.
En ting Pioli unægtelig har været en mester i, er netop mandskabsbehandlingen.
Faktum er, at sammenholdet i Milan mellem spillere, trænere og ledere udadtil var sundt og godt.
Det er der ingen tvivl om og Maldini har helt sikkert spillet en vigtig rolle i det.
Men jeg må lige minde om, at alle beslutninger har konsekvenser - også ikke-beslutninger.
At lade Maldini blive, ville jo betyde, mere egenrådighed, en indkøbspolitik der ikke var stemt af med træner og resten af den sportslige stab og formentlig også økonomiske problemer, fordi man satsede på spillere uden væsentlig gensalgsværdi og hvis udviklingskurve er nedadgående.
Derfor bliver han ikke solgt, men det må heller ikke være fedt som træner at have en dyr spiller i truppen, som han ikke selv har ønsket og måske bare ikke er god nok.
Enig - og derfor er det vel også oplagt, hvorfor de nuværende setup ikke var holdbart (?)