Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg håber virkelig vi bruger Tonali-pengene med omhu.

Tijjani Reijnders vil dække af for Bennacer, mens der selvsagt skal findes en erstatning for Tonali også.

Hvis vi så samtidig kan finansiere en 9er med høj kvalitet (nej tak til Lukaku), synes jeg sportsligt man står væsentlig stærkere end med Tonali i truppen.
Når påstanden er, at ejerne får Joachim von And til at ligne en filantrop, så er net transfer spend selvsagt relevant. Ikke mindst når Milan har det højeste net transfer spend set over tre sæson.


Egentlig ikke, da net transfer spend jo kun er 1 parameter af klubbens samlede udgifter i klubben. Transferafskrivninger udgør 20% af de samlede udgifter i klubben, hvor så noget som løn udgør mere end det dobbelte.

Isoleret set er Milans net transfer debt på 51 mio euro, mod Inters 97 mio euro, Napoli har 63 mio euro. Roma 87 mio euro. Juves er 166 mio euro. Alle klubberne bruger umiddelbart stort set samme ratebetalinger på spillerne over 3 år. Med enkelte undtagelser.
Jeg har aldrig set Tijjani Reijnders, men han står som central midt - sandsynligvis med evnerne mod mål. Er det kun mig, der håber, at vi henter en Kessie-type til at støtte det skrantende forsvar?
@Rosso: Du må endelig ikke opfatte dette spørgsmål som en provokation, for det er ingenlunde ment sådan:

Hvor stor værdi tillægger du i et generelt perspektiv klubbens fans forhold til klubbens ledelse?

Jeg spørger fordi jeg sagtens kan følge de Milan-fans som reagerer anderledes på det potentielle salg af Tonali end du gør.

Tonali er et oplagt symbol på "det nye Milan" om man så må sige. Han er Milan-fan selv, han er en af de mest talentfulde midtbanespillere i hele verden, og så er han en gedigen fanfavorit.

At sælge ham efter man lige har sagt farvel til et gammelt klubikon i Maldini, kan derfor fra et fan-synspunkt nemt ses som et signal om at ejerne tager for let både på Milans historie og på betydningen af Milans fans.

I min optik vil den økonomiske gevinst ikke veje op for faren i at sende et sådan signal til sine fans.
Det er jo lige præcis det. Vil man pisse sine fans nok af, så bare sælg fanfavoritterne.

Mere indhold efter annoncen
Annonce
Egentlig ikke, da net transfer spend jo kun er 1 parameter af klubbens samlede udgifter i klubben. Transferafskrivninger udgør 20% af de samlede udgifter i klubben, hvor så noget som løn udgør mere end det dobbelte.

Jeg prøver lige igen.
Påstanden er at ejerne ikke investerer i nye spillere.
Redbird har købt Milan som en investering - og i det ligger selvsagt at man på et tidspunkt skal sælge igen med et givent afkast (ROI).

Man er igang med at kigge på nyt stadium, man booster markedsføringen osv. osv. Altsammen mod det mål at man i sidste ende står med et mere attraktivt produkt, som man kan sælge for en markant højere pris end det man købte for.

Alle de skriverier om at Redbird bare vil suge penge ud af klubben, om at Redbird er komplet ligeglade med klubben og dens historie er simpelthen så torskedumme at det gør helt ondt.

Hvis klubben investerer mange 100 mill i et nyt stadium skulle man så samtidigt bevidst være ligeglade med klubbens fans? Så man kan spille for halvtomme tribuner? Hvis man sælger alle sine bedste spillere og misser CL de næste 3-4 år, har man så et mere eller mindre attraktivt produkt end det man købte?
De man kan tjene ved et par spillersalg er sgu da peanuts ift. det man kan sælge klubben har med de rette investeringer.

Ejerne er forretningsmænd og forholder sig til et bud på 75M+ (mere end vi fik for Kaká), det et jo ikke ensbetydende med de er ligeglade med klubben.... vi kan købe Fratessi til det halve og så med en spiller på samme alder og som har gjort det lige så godt i ligaen.


Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
@inter
Jeg opfatter ingenlunde dit spørgsmål som en provokation. Jeg synes det er meget relevant.

Selvfølgelig vil det vække harme og/eller skuffelse (også hos undertegnede) når Tonali til Newcastle bliver officielt en af de kommende dage.

Men langtidseffekten af dette, afhænger selvfølgelig af hvad pengene bliver brugt til.

Hvis Milan kan bruge pengene fra en Tonali-handel til at forbedre den generelle kvalitet i truppen, og at der derigennem opnås bedre resultater (fx den anden stjerne på trøjen), tror jeg ærligt talt, at Tonali hurtigt vil være en fodnote i den samlede fortælling.
Vi taler, med al respekt, om en spiller der har haft én sæson på topniveau hos os. Denne sæson har han ikke kunne leve op til sidste sæson (hvilket jeg til dels tilskriver Pioli).

For mig er der dog en verden til forskel på, om man sælger spillere for at dække et underskud i driften, eller om man gør det fordi man mener pengene kan bruges bedre.

Førstnævnte svarer til at pisse i bukserne for at holde varmen, mens det sidste handler om udvikling.

Hvis Milan fx henter SMS til midten, vil der fortsat være råd til at lappe andre huller i truppen (fx på 9eren).

At det skulle stille Milan dårligere end alternativet (afvisning af salg af Tonali), har jeg umiddelbart svært ved at se.

Personligt anser jeg generelt, at fans er glade når resultaterne er gode. Før covid snittede Milan 53.957 tilskuere til hjemmekampe. I den nu forgangne sæson er det tal 71.880, og dermed en stigning på 33%.

På nuværende tidspunkt er der solgt flere sæsonkort end på samme tidspunkt sidste år.

Så, svaret på dit/dine spørgsmål må bygge på præmisser.

Generelt set er jeg ikke enig i, at et salg af Tonali eller en fyring af Maldini nødvendigvis skaber utilfredse fans (samlet set).
Hvis klubben viser at det var den rigtige beslutning, ved at styrke truppen og skabe bedre resultater, så tror jeg fansne fortsat holder med logoet og ikke de enkelte spillere.

Hvis man omvendt har tænkt sig at føre midlerne ud af den sportslige sektor, tror jeg omvendt den gode stemning, ret hurtigt, kan vende. Det ser jeg dog umiddelbart ingen tegn på.
Er det kun mig, der håber, at vi henter en Kessie-type til at støtte det skrantende forsvar?

Ser man på det der har virket, både sidste sæson og denne, så handler det ikke om en defensiv 6er. Kessíe blev jo netop heller ikke brugt i den rolle, i slutningen af sidste sæson.

Succesen har ligget i en 10er/fremskudt 8er/kald-det-hvad-du-vil der var hårdtarbejdende og skarp i presspillet. Det har, i høj grad, tvunget modstanderne til at slå lange bolde ud af egen zone - noget vores stoppere, generelt set, har været skarpe til at dæmme op for.

Kamada kunne meget vel ligne den mand, og dermed må det handle om at få erstattet Tonali. Hvis den erstatning hedder SMS, vil det godt nok være et drømmescenarie. Og jeg vil påstå, at Bennacer/SMS/Kamada, er en bedre midtbane end Bennacer/Tonali/Kessíe.
Førhen var jeg på nakken af Inter, fordi de nærmest ikke havde nogen italienere. Nu er det Milan, der trods status som et italiensk hold nærmest ikke har nogen. Det handler om kultur. Tonali er en spiller, der kan præsentere Milan de næste 10 år - en ægte kulturbærer. Sælger vi ham, har vi ingen potentielle kulturbærere i truppen.

Igen - jeg vil langt hellere sælge Theo, der har peeket end sælge Tonali, som formentligt først peeker om nogle år.

Vi kunne have solgt Maignan for 60 mio. euro og hentet Vicario for en tredjedel.

Vi kunne have solgt Leao for 100 mio. euro og brugt Kamada på den wing eller hentet en anden god wing for en tredjedel.

Vi er ekstra sårbare centralt. Uden Tonali har vi kun Bennacer med kvalitet, og han er ude til begyndelsen af 2024. Det vil sige, at vi skal hente to centrale midtbanespillere med kvalitet.

Annonce