Jeg prøver lige igen.
Påstanden er at ejerne ikke investerer i nye spillere.
Ja det er så en fjollet diskussion at tage eftersom man til trods for at have skåret i budgetterne over de sidste 5 år jo altid kan investere i nye spillere på den ene eller anden måde.
Det spændende for mig at se er mere hvordan de vil bruge klubben i deres samlede portefølje. Og denne sommer får vi nok det første svar. Elliot investerede mange mio euro i klubben for at tjene penge ved et salg, hvilket gav mening og de tjente også mange penge på klubben. Og gør det stadig, da de ejer en mindre del af klubben.
RedBird har finansieret noget deres køb af Milan ved at hente kapital fra investorer som Steinbrenner, Riccardo Silva, Main street og forskellige andre fonde. Men en stor del af købet er også finansieret af et lån hos Elliot (op mod 600 mio euro til en rente på 6%. Vil de øge værdien af klubben og herefter sælge eller skal klubben løbende bidrage til blandt andet betaling af gæld, udbytte og hvor meget vil man investere ind tilbage i klubben.
Det er jo RedBirds ret at gøre med det overskud som klubben laver som de vil. Milan er en kæmpe investering for RedBird og de er sat i verden for at tjene og her skal Milan naturligvis også bidrage til det. Men hvordan og hvorledes bliver interessant.
Et hurtigt kig på regnskabet og en fremskrivning af indtægter til 23/24 sæsonen, så burde klubben kunne investere 50-60 mio euro samt ret gode lønninger denne sommer uden et salg af Tonali. Det dobbelte burde være muligt med et salg af Tonali. Hvis det er det man vil. Man kan også vende den om at sige, at holder man på Tonali pengene har man råd til at misse CL og stadig komme i mål på FFP settlement.
En anden interessant pointe er, hvor gearet klubbens sportslige ledelse er til at slå til på deres mål eftersom den sportslige ledelse er skiftet ud og man implementerer et nyt system. Har man smidt sine muligheder ud af vinduet ved at kunne købe ind fra en proaktiv position (og har en klar liste med alle de træk man vil lave i forhold til konkurrenterne) i forhold til om man havde et setup klar fra januar.