Redigeretsøn 25. jun 2023
Er der en herinde der kan sætte mig lidt bedre ind i økonomien i jeres klub? Jeg undrer mig virkelig over, at Milan er så ´´fattige´´ i fodboldmæssig forstand. Er det virkelig fordi klubben ikke har penge, eller er det bare ejerne der er nærige og alt for forsigtige med penge?
Jeg ville ellers have troet, at økonomien så småt var blevet god nok nu hvor I har sikret jer tredje sæson i streg i Champions League og I har været i semifinale i år samt vundet mesterskabet året før. Derudover er Milan jo også en kæmpe klub på verdensplan med en meget stor fanbase, så hvad er det der gør at I herinde omtaler 5 mil euro i årsløn som var det en monster løn, selvom det i virkeligheden ikke er særlig meget i dagens fodbold, og alle de store klubber i Europa har da nemt råd til at give en spiller 5 mil euro Per sæson.
Efter at have søgt lidt omkring lønninger i Serie A har jeg fundet frem til, at der på nuværende tidspunkt er omkring 50 spillere i ligaen, som får mindst 5 mil euro i årsløn, mens der er 10-15 stykker der får 10-15 mil euro om året. Så man kan jo sige, at den slags lønninger i årsløn heller ikke ligefrem er så stor en løn i forhold til en topklub i Serie A, og 5 mil euro Per sæson for en ´´gratis´´ og spændende spiller som Thuram bør jo være ret overkommeligt for en storklub, men nogle af jer snakker om de 5 mil euro, som om det er en vanvittig løn.
Lønmæssigt som klub er Milan på niveau med Roma, mens både Juventus og Inter er LANGT foran i forhold til spillerlønninger. Når man tager Milans størrelse som klub i betragtning så ´´burde´´ I jo være omkring Juve og Inter, og Inter har jo ikke ligefrem haft så meget mere succes end Milan over de seneste sæsoner, så hvorfor er det, at I ikke kan lege med her økonomisk? Roma er jo generelt heller ikke mere succesfulde end Milan over de seneste sæsoner, og så har de ikke en ligeså stor fanbase på verdensplan, og mig bekendt har de ikke haft så mange store spillersalg henover de seneste 3-5 år, så hvordan kan det være, at I kun er på niveau med en klub som Roma lønmæssigt og økonomisk, mens jeres 2 største rivaler er så langt foran på det punkt?
Juventus - 162 mil euro til spillerlønninger Per sæson (22/23)
Inter - 133 mil euro til spillerlønninger Per sæson (22/23)
Milan - 92 mil euro til spillerlønninger Per sæson (22/23)
Roma - 91 mil euro til spillerlønninger Per sæson (22/23)