Snak

Mere indhold efter annoncen
Kampene i Champions League er jo på et helt andet niveau end Europa League, og tilgangen til Champions League er ofte en anden end tilgangen til Europa League, når vi i hvert fald snakker de større klubber.

Inter er bare på et højere niveau end Juve for tiden. Jeg kan slet ikke se, hvordan man kan mene, at Juve er på samme niveau, bare tag et kig på kampene, så kan man se det. Juves fans har generelt været virkelig utilfredse med spillet de sidste 12 måneder, det fortæller jo også noget.

Inter vandt desuden Coppa Italia og nåede CL-finalen, som blev tabt på marginalerne. Hvad opnåede Juve ellers i sidste sæson udover ligeså mange points?
“Football is the most important of the least important things in life” -Jürgen Klopp.
Kampene i Champions League er jo på et helt andet niveau end Europa League, og tilgangen til Champions League er ofte en anden end tilgangen til Europa League, når vi i hvert fald snakker de større klubber.

Juventus havde selvsagt lige så meget på spil, da en EL-sejr ville være den mest plausible vej til en billet til CL i denne sæson.

Hvad opnåede Juve ellers i sidste sæson udover ligeså mange points?

Altså den lille ubetydelige detalje (point)? Det simple faktum er jo, at de opnåede lige så mange point. Dermed er det også en sober analyse, at det samme scenarie sandsynligvis vil udspille sig igen.

For mig at se, er der fortsat en række ubesvarede spørgsmål omkring Inter - også selvom de imponerer i enkelte kampe. Det gjorde de også sidste år, man var alligevel ikke i nærheden af et mesterskab. At de henter ni point fra tre must-win kampe i sæsonstarten, har ikke givet svar på de ubekendte der fortsat består.

Juventus vandt sæsonen igennem bare deres kampe - også selvom det ikke var med fodbold der gav Per Frimann en bule i bukserne. Men i sidste ende er det sejrene (og pointene) der tæller.

Juventus har vist sig, at have den kynisme de så ofte har været kendt for og intet tyder på, at de skulle have mistet denne.

Men det oplagte spørgsmål må jo være - hvilket argument er der for, at enten Inter klarer sig markant bedre end sidste år, eller at Juventus gør det modsatte?
Tja vi ser, du har din mening. Og jeg har Min :). Men igen bliver spændene.
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Forskellen er at min mening er bakket op af argumenter.

Det er ikke ensbetydende med, at det dermed ender sådan. Det er bare “en smule” mere konstruktivt, hvis man vil have en nogenlunde saglig debat.

At vi hver især præsenterer vores synsninger, er der ikke rigtigt nogen der bliver klogere af.
Serie A: Inter og Juventus ender begge med 72 points (62 points efter straf til Juventus). Inter ender med en bedre målscore på +6 i forskel.

Champions League-gruppespil: Inter og Juventus spiller begge Champions League fra sæsonstart.

Inter ender med 10 points i en gruppe bestående af Inter, Bayern, Barca og Plzen, hvor Inter går videre som 2´er.

Juventus ender med tre points i en gruppe bestående af Juventus, PSG, Benfica og Maccabi Haifa, hvor man taber fem ud af seks kampe og ryger ud af gruppen som 3´er, hvilket giver dem adgang til Europa League efter vinter.

Champions League knockout-fasen:
Inter slår på vejen til finalen Porto ud med samlet 1-0, og så slår de derefter Benfica ud med samlet 5-3. Altså selvsamme Benfica, der ekspederede Juventus ud af gruppen i CL, hvor de slog dem i begge opgør. Sidst, men ikke mindst, slår Inter jeres AC Milan ud med samlet 3-0 i semifinalen, hvor man derefter så taber finalen til muligvis verdens bedste hold i City med 1-0.

Europa League knockout:
For Juventus´ vedkommende kommer man i Europa League på reglen som 3´er i CL-gruppen. Her vinder Juventus over Nantes med samlet 4-1, hvor man så møder tyske Freiburg, som Juventus slår med samlet 3-0. Dernæst møder de Sporting i kvartfinalen, hvilket ender med samlet 1-0 til Juventus. Endestationen bliver så semifinalen, hvor man ryger ud med samlet 3-2 til Sevilla.

Coppa Italia: Inter vinder den italienske pokalturnering, hvor man på vejen til finalen slår hold som Parma med 2-1, Atalanta med 1-0 og netop Juventus med samlet 2-1 ud af turneringen. Finalen bliver så vundet 2-1 mod Fiorentina.

Suppercoppa: Desuden vinder Inter midt på sæsonen også Supercoppa, hvor de slår AC Milan med hele 3-0.

I forhold til denne sæson er Inter startet sæsonen ud med ni points ud af ni mulige og en målscore på 8-0 efter kampe mod Monza, Cagliari og Fiorentina, mens Juventus har fået syv ud af ni mulige points og en målscore på 6-1 efter kampe mod Udinese, Bologna og Empoli.

Ud fra alt ovenstående har jeg meget svært ved at se, at Inter og Juventus skulle være på samme niveau set over de sidste 12 måneder. Derudover synes jeg også, at Inter generelt bare spiller bedre og har en bedre trup mand for mand. Jeg tror også, at mange af Juventus´ fans er enige i dette, for mange af dem har været efter Allegri og holdet for den kedelige spillestil og ofte manglende kvalitet set over de sidste par år.

Jeg har prøvet at være så objektiv som muligt (skal siges, at jeg hverken holder med Inter eller Juventus) og kommer frem til samme resultat - at Inter er et niveau over Juventus de sidste par sæsoner.

Alt ovenstående og sidste sæsons resultater er dermed mit argument for, at Inter er klart bedre og på et andet niveau end Juventus set over de sidste 12 måneder.
“Football is the most important of the least important things in life” -Jürgen Klopp.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Bobbyman👏👏👏
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Vil ikke blande mig meget i debatten ang Inter vs Juve sidste sæson kontra nu m.m.
Dog vil jeg bare tilføje, at klubberne tydeligvis var beviste om at Juve ville modtage en pointstraf - hvilket helt sikkert, havde indflydelse på deres tilgang i slutningen af serie a kampene og i forhold til kampen om top 4. Da Napoli var fløjet væk for længst med titlen….
Juve har holdet til top 4, efter min mening, og det at de ikke er med i Europa gør dem til outsider, til titlen.
Jeg anser dog, Napoli, Inter og Milan som favoritter - da disse klubbers spillemæssige topniveau virker højere end Juves. Men sæsonen er så ung, så dette er kun baseret på spillet sidste sæson og ens mavefornemmelse efter 3 runder…


@bobby
For en god ordens skyld, går diskussionen jo ikke på, om det ene hold er individuelt bedre end det andet. Det går på, om Juventus skal regnes med i et favoritfelt i Serie A eller ej.

Her giver europæiske meritter ikke så meget mening at medregne. Napoli røg, som bekendt, ud i kvartfinalen i CL, men endte sæsonen med 18 point mere end Inter.

Når vi taler om Serie A, må det der umiddelbart give mening at tale om være - ja, Serie A.

Her opnåede Inter og Juventus, som det flere gange er fastslået, lige mange point.

Derfor er det eneste relevante spørgsmål; hvorfor skulle det ikke være tilfældet igen?

Ift Inter, taler det imod dem, at de sidste sæson kun havde ligaens 6. bedste forsvar. Det er i mindst 25 sæsoner (jeg gad ikke tjekke længere tilbage) aldrig lykkedes et hold at blive mestre, uden mindst at have det 3. bedste forsvar. Og i klart de fleste tilfælde, har der været en direkte sammenhæng mellem det bedste forsvar og den endelige mester.
Dette har været tilfældet i ni af de seneste 10 sæsoner. Eneste gang hvor det ikke var tilfældet, var det, pudsigt nok, Juventus der blev mestre (3. bedste forsvar).

Forsvar vinder mesterskaber, angreb vinder fans.

Herunder er det svært at se, hvad man i Inter har gjort for at addressere dette faktum, som jeg er sikker på, at de også kender til.

Personligt kan jeg heller ikke få øje på, at Inter skulle være kommet styrket ud af vinduet ift sidste sæson, hvilket kunne være et argument for en bedre sæson.

I Juventus havde de det 3. bedste forsvar og de tabte også færre kampe end Inter. De står med en rimelig uændret trup og har den samme træner, hvorfor det er svært at pege på årsager til, at deres performance skulle ændre sig væsentligt ift sidste sæson.

Denne sæson byder, som skrevet, ikke på europæisk fodbold og dermed kan man holde fokus 100% på ligaen. Derudover har man indgået settlements i de to sager, der unægtelig må have taget noget fokus sidste sæson. Ikke mindst fordi spillerne skulle forholde sig til en tabel der flere gange blev ændret i løbet af sæsonen.

Og nu vi er i Milan-tråden, kan man jo tilføje, at det også taler stærkt imod Milans vinderchancer, at man sidste sæson kun havde ligaens 7. bedste forsvar.
Rent teoretisk kan man dog hæfte sig ved, at Pioli rent har faktisk har ændret noget rent taktisk. En ændring tilbage til et system der påviseligt har fungeret rent defensivt.
Men det er dog selvsagt et åbent spørgsmål, om det rent faktisk kommer til at fungere. Og nej, de tre første kampe i sæsonen giver ikke svar på det spørgsmål.

Derudover kan det selvsagt ske, at et hold uden et top3-forsvar bliver mestre. Eller at Inters forsvar performer blandt de tre bedste i den kommende sæson, måske endda det bedste.

Men da ingen af os, mig bekendt, besidder evnen til at forudse fremtiden, må man bygge sine forudsigelser på historik, præmisser og selvfølgelig også antagelser.

Her mangler jeg fortsat at se et argument for, hvorfor Inters performance skulle væsentlig anderledes ift sidste sæson. Det synes "blot" at være mere af det samme. Og med Einsteins berømte ord; definitionen på idioti er, at gøre det samme igen og igen og forvente et anderledes udfald.

Ud fra samme logik, anser jeg det også for realistisk, at Juventus´ performance bliver sammenlignelig med sidste sæsons.

Men hvis du, eller andre, kan præsentere valide argumenter for det modsatte, er jeg selvsagt åben for det.
Hvad tænker du, der skal til, før et argument er validt?

Hvis jeg f.eks. skriver:

Juve; det er min opfattelse, at de brugte pointstraffen på de -15 points som ekstra motivationsfaktor, fordi de pludselig skulle hente endnu flere points for at opnå en topplacering. Juve er velkendt for en utrolig arbejdsmoral og ´Nu skal vi eddermame vise dem-kultur´. I mine øjne fik de blot et boost og ikke et knæk af den midlertidige straf.

Jeg er dog sikker på, at Juve ender i top4 - sandsynligvis sammen med Napoli, Milan og Inter.

Inter; de har en rutineret Serie A-træner, der tror fuldt ud på sit koncept. Kan de mange indkasserede mål i sidste sæson have været en enlig svale, som beror på noget uro (Skriniar) samt mentale kollaps i modgang? Det er ikke mit indtryk, at det er hverdagskost for Inter at lukke mange mål ind.

Milan; jeg synes, vores balance har set meget bedre ud de sidste par kampe, men det ligger for mig at se i Piolis spillestil, at der satses meget på boldbesiddelse og mange offensive løb, hvorfor det kan give huller bagude. Som jeg skrev tidligere, så tror jeg, at både Milan og Inter kommer til at indkassere 30-35 mål i denne sæson.

I mine øjne fik de blot et boost og ikke et knæk af den midlertidige straf.

Jeg er selvsagt ikke inde i hovederne på Juventus-spillerne, så jeg kan ikke afgøre om ovenstående er rigtigt.

Men når dit argument er, at Juventus forventeligt vil performe dårligere i år, fordi de ikke har en pointstraf hængende over hovedet, så kan jeg i hvert fald konstatere, at vi er meget langt fra hinanden ift opfattelsen af hvad et "validt argument" udgør.

Personligt vil jeg gå så langt som at påstå, at ovenstående er ren nonsens. Her kan man fx bare forholde sig til de udtalelser der er kommet fra spillerne selv.

...de har en rutineret Serie A-træner, der tror fuldt ud på sit koncept.

Altså i modsætning til Juventus, hvor Allegri har vundet seks mesterskaber (fem af dem med Juventus)?

...som beror på noget uro (Skriniar) samt mentale kollaps i modgang?

Aha - i Juventus er uro er fordel, i Inter er det en negativ faktor...Det må du lige forklare lidt bedre.

Det er ikke mit indtryk, at det er hverdagskost for Inter at lukke mange mål ind.

Her er det vel relevant, at se på forudsætningerne (?)
Hvorfor har Inter bedre forudsætninger for at indkassere færre mål i år?

Jeg har stillet samme spørgsmål til adskillige bruge nu, men svaret udebliver fortsat.
Annonce