Selvsagt ikke den sikre sejr man havde håbet på.
Det sagt, så synes jeg dog også, at der er flere ting, at være tilfreds med.
For det første synes jeg Pioli (for en gangs skyld) rammer plet med tremands-forsvaret.
Kjær havde fuldstændig styr på de rum Tomori og Thiaw efterlod og jeg anser, at det er en løsning, Pioli bør se på i et mere permanent perspektiv.
Man kan også spille med Tomori, Thiaw og Kalulu i backkæden, hvor tyskeren bliver den centrale.
Omend banen blev ganske fin, så var det tydeligt, at den også var tung. Det gjorde det lidt svært, at spille vores spil rent offensivt.
Under lidt andre forhold, havde vi nok haft held med en del flere af de dybe stikninger på kanten.
Her synes jeg i øvrigt Pioli gjorde noget smart med at lade Florenzi gå så centralt i banen, hvilket åbnede nogle rum til Leao.
Det kan dog selvfølgelig også sagtens gøres med en fireback-kæde. Omvendt bliver det med lidt mere risiko, da backlinjen lettere bliver eksponeret.
Musah og Pulisic havde ikke den bedste dag på kontoret, men jeg tillader mig, at tilskrive banen en del af det. Jeg har i hvert fald stadig stor tiltro til dem begge.
Overordnet set er det bekymrende, at vi endnu engang er så uskarpe foran mål. Er det ikke bare snart tid til, at Pioli forfremmer Camarda?