For at illustrere min pointe kan jeg jo fremhæve spillere som Piatek, Saelemaekers og Messias. Alle tre er spillere som Pioli i min optik har løftet til deres absolut ypperste. Det viser Piateks karriere post Milan med al tydelighed, og jeg tror at de to andre vil vise sig at gøre præcis det samme.
Det er godt nok noget af en påstand.
Piatek kom til Milan midt i 18/19-sæson.
I Genoa scorede han 19 mål i første halvdel af sæsonen, mens det samlet blev til 10 mål for Milan i anden halvdel af sæsonen.
Sæsonen efter blev det til fem mål over en halvsæson, hvorefter han blev lejet ud til Hertha.
At Pioli på nogen måde skulle have fået det optimale ud af polakkens talent, kræver godt nok noget af en alternativ forklaring.
Saelemaekers har været en yderst brugbar spiller under Pioli, men han har jo aldrig formået, at tage skridtet op som stamspiller. Fint illustreret ved, at han nu er sendt på lån med option i Bologna.
Messias har alle dage været marginalspiller i Milan.
I det hele taget er der vel ikke andre Milan-spillere fra Piolis tid end Tonali der har fået succes efter at være skiftet væk fra Milan?
De Ketelaere formåede én assist og nul mål i 40 kampe for Milan. I de 10 kampe han indtil videre har for Atalanta, er det blevet til to mål og to assists.
De Ketelaere er vel også i høj grad et eksempel på netop det modsatte af din påstand. Han kom fra en sæson i Bruge med 18 mål og 10 assists.
Som @martinovic skriver, har Milan ikke haft for vane, at lave større salg i de senere sæsoner.
Det er dog ikke svært, at finde en række eksempler på spillere, der er blomstret efter Milan (med Pioli som træner); Locatelli, Paqueta, Romagnoli, Kerkez og vel til dels også Hakan.