Meldingerne går på, at Pioli skifter formation til aftenens kamp.
Gazzettaen mener i hvert fald af vide, at det bliver en 4-4-2 med følgende opstilling: Maignan; Calabria, Thiaw, Tomori, Hernandez; Musah, Krunic, Reijnders, Leao; Jovic, Giroud.
Personligt kan jeg se en række perspektiver i det og dels er det givetvis også drevet af nød.
Hvis vi tager det sidste først, står vi reelt uden en højre angrebsside. Captain America skulle ikke være helt klar til 90 minutter og Chukwueze er fortsat ude med en skade. Det efterlader os så med Luka, der, fra min vinkel, ikke ligner Milan-materiale, på nuværende tidspunkt.
Alternativet skulle så have været, at prøve Okafor eller Leao derovre, men det synes ikke rigtig, at være en mulighed Pioli har anset for brugbar.
Jeg har over den seneste uges tid refereret til Sacchis svadaer omkring Milans udofrdringer. Visse ting er jeg, som nævnt, meget enig i.
En af de ting er, at kæderne slet ikke hænger sammen på samme måde som tidligere. Det kan bl.a. ses i vores støt nedadgående stats for PPDA.
Da vi spillede 4-2-3-1, pressede vi altid i en 4-4-2 (4-2-2-2 om man vil). Her kan forhåbningen være, at presspillet vil være lidt mere intuitivt, med en udgangsformation der matcher pres-formationen.
Og så er der selvfølgelig det rent mandskabsmæssige. Pulisic har været sæsonens åbenbaring, men det kommer også med en pris. I hvert fald når man sammenligner med den rolle Saelemaekers havde i vores presspil.
Står Gazzettaens spådom til troende, genopretter vi dette med Musah på kanten. Og i virkeligheden ville det også være en rolle, der i højere grad passer Florenzi, hvis man tager det lange lys på.
Det kan samtidig retfærdiggøre Leao på den anden wing ift den defensive balance.
Bliver vi ved Leao som venstre midt, giver det, som jeg ser det, en række positive effekter.
Først og fremmest åbner det et rum til Theo. Hvadend Leao vælger at trække bredt eller centralt, giver det mulighed for Theo til at udnytte de rum der opstår. Det har vi i den grad savnet, og jeg anser det som et taktisk offer ift 4-3-3.
At spille med to i frontlinjen bør også give Leao noget mere rum at arbejde i - noget de fleste hold helt oplagt er meget opmærksomme på, hvor der ofte er (mindst) dobbeltdækning på ham.
Gazzettaen mener i hvert fald af vide, at det bliver en 4-4-2 med følgende opstilling: Maignan; Calabria, Thiaw, Tomori, Hernandez; Musah, Krunic, Reijnders, Leao; Jovic, Giroud.
Personligt kan jeg se en række perspektiver i det og dels er det givetvis også drevet af nød.
Hvis vi tager det sidste først, står vi reelt uden en højre angrebsside. Captain America skulle ikke være helt klar til 90 minutter og Chukwueze er fortsat ude med en skade. Det efterlader os så med Luka, der, fra min vinkel, ikke ligner Milan-materiale, på nuværende tidspunkt.
Alternativet skulle så have været, at prøve Okafor eller Leao derovre, men det synes ikke rigtig, at være en mulighed Pioli har anset for brugbar.
Jeg har over den seneste uges tid refereret til Sacchis svadaer omkring Milans udofrdringer. Visse ting er jeg, som nævnt, meget enig i.
En af de ting er, at kæderne slet ikke hænger sammen på samme måde som tidligere. Det kan bl.a. ses i vores støt nedadgående stats for PPDA.
Da vi spillede 4-2-3-1, pressede vi altid i en 4-4-2 (4-2-2-2 om man vil). Her kan forhåbningen være, at presspillet vil være lidt mere intuitivt, med en udgangsformation der matcher pres-formationen.
Og så er der selvfølgelig det rent mandskabsmæssige. Pulisic har været sæsonens åbenbaring, men det kommer også med en pris. I hvert fald når man sammenligner med den rolle Saelemaekers havde i vores presspil.
Står Gazzettaens spådom til troende, genopretter vi dette med Musah på kanten. Og i virkeligheden ville det også være en rolle, der i højere grad passer Florenzi, hvis man tager det lange lys på.
Det kan samtidig retfærdiggøre Leao på den anden wing ift den defensive balance.
Bliver vi ved Leao som venstre midt, giver det, som jeg ser det, en række positive effekter.
Først og fremmest åbner det et rum til Theo. Hvadend Leao vælger at trække bredt eller centralt, giver det mulighed for Theo til at udnytte de rum der opstår. Det har vi i den grad savnet, og jeg anser det som et taktisk offer ift 4-3-3.
At spille med to i frontlinjen bør også give Leao noget mere rum at arbejde i - noget de fleste hold helt oplagt er meget opmærksomme på, hvor der ofte er (mindst) dobbeltdækning på ham.