Snak

Vigtigt at komme tilbage på sporet efter den gigantiske fiasko mod Lecce før landskampspausen.

Det holdt selvsagt hårdt til sidst og man kan da også med rette tale om held, når Mike snupper en afslutning tæt på mål med hovedet i overtiden.

Omvendt kan man, med samme logik, argumentere for, at Fiorentina på daværende tidspunkt var heldige, ikke at være bagud med mindst to.

Og for en gangs skyld vil jeg ikke kritisere Pioli. Faktisk måske ligefrem tværtimod.

Efter min ydmyge mening, findes der en række koncepter der passer til holdets styrker (og ikke mindst svagheder). Koncepter der kan implementeres og skabe balance i alle spillets faser.

I går kom Pioli så op med et koncept vi ikke har set i lang tid, i form af den klassiske WM-formation.

Endelig forstod den gode Mister, at skabe balance - denne gang med en decideret DM (primært Pobega) der faldt ned i backkæden i opbygningsfasen og patruljerede i rummet foran feltet, når vi Fiorentina var i angreb.

Og så fungerede det virkelig godt, med to backs der angreb bredt. Dels trækker det modstanderens forsvar bredere, fordi de tvinges til at forholde sig til potentielle overlap i begge sider.
Det giver så igen mere rum til både centrale midtbanespillere og wings der trækker ind i banen.

Herunder spillede Chuk sin klart bedste kamp i Milan-trøjen. Som jeg ser det, fordi han havde en back der løb på ydersiden.

Skal man så alligevel snige en kritik af Pioli ind, så må man nærmest forvente, at konceptet er ændret til Dortmund-kampen. Men den tid, den sorg.

Herunder bliver det interessant at se, hvordan Bennacer skal passe ind på holdet, når han er retur. Umiddelbart er han mest oplagt i samme rolle som Reijnders. Omvendt ville det godt nok være en skam, hvis de skulle være hinandens alternativer, omend der nok vil være kampe, hvor begge kan bruges.

Om another note, så var Uffe Bech, i optaktstudiet, inde på, at Milan mangler italienske kulturbærere. Det er jeg ikke nødvendigvis enig i - i hvert fald ikke, at det nødvendigvis skal være italienere. Jeg synes dog der er en sandhed i, at truppen pt savner markante lederskikkelser. Herunder er det Piolis job, at etablere et klart hieraki.

Men skulle man være i tvivl om at hvad det betyder for fans med italienske spillere på holdet, skal man gense de sekunder hvor Camarda kom på banen. Jeg sad med gåsehud over hele kroppen og billedet af hans ansigtudtryk viser også, hvad sådan en entre betyder for en ung lokal knægt.

Nu er en sejr over Dortmund alfa og omega. Vinder vi den, mens Newcastle samtidig taber i Paris, er vi meget tæt på avancement. Det vil betyde at Newcastle er ude af europæisk fodbold og med deres skadessituation in mente, er det nok ikke utænkeligt, at de med glæde sparer nogle spillere i en, resultatmæssigt, ligegyldig kamp.

Mange mener at Pioli skal udskiftes.

Det er vel fint nok, men hvad er de reelle alternativer, som ville gøre det bedre?

Han skal ikke skiftes ud nu, men til sommer vil det være ideelt at prøve noget nyt. Han har en kæmpe aktie i Milans genoprejsning, men der mangler kontinuitet i præstationerne.

@Rossoneri

Enig, det klædte holdet at Pioli rent faktisk virkede til at há forholdt sig til Fiorentinas styrker og sat det op til at kontra dette.

Var vi gået ud all guns blazing med den normale 4-3-3, tror jeg vi havde fået langt større problemer med Fiorentinas dygtige boldspillere.

Så mangler vi blot at se samme opsætning med Leao i mellemrummet til venstre, Pulisic i mellemrummet til højre og to backs der skubber op - det vil hjælpe på Leaos spil i mine øjne.

Læste i øvrigt et interview med Pioli for nylig, hvor han netop kommer ind på WM-formation. Det (formationer) er jo typisk et emne Pioli styrer udenom - det handler om koncepter, må man forstå.
Men netop WM-formationen er tydeligvis noget Pioli kontinuerligt forholder sig til og jeg mener ligeledes, at de taktiske udfordringer vi løbende har haft under ham, kan forklares ud fra netop dette.

WM-formationen har, som bekendt, sit navn fra de to 5-kæder der danner hhhv et W og et M når man ser det stillet op. Og som alle andre formationer, er det naturligvis et øjebliksbillede af positioner - i WMs tilfælde er det når man er i det etablerede angreb.

Dermed er det også en formation der kan skabes på mange måder, og her har det, i den grad, været hit and miss med Pioli.

Som jeg har skrevet mange gange før, har vores koncept, efter min mening, været bedst i 19/20-sæsonen, frem til Zlatans skade.

Ser man konceptet ift WM og starter fra bagkæden, blev treback-kæden skabt, ved at Romagnoli trak til venstre, Kjær dækkede centralt og Calabria var reelt den brede CB til højre.

Kessíe lå som balancespiller, mens Bennacer var det mere kreative omdrejningspunkt. Hans jobbeskrivelse indebar dog sjældent løb i boksen.

Og dermed havde Pioli skabt det M der udgør den defensive 5-kæde i formationen.

Den anden 5-kæden blev skabt ved at Theo tog sine meget offensive løb på kanten, der reelt gjorde ham til wingangriber, sammen med Saelemaekers i den anden side.
Zlatan faldt ned i banen og spillede ofte sidestillet med Hakan, mens Rebic, og sidenhen Leao, reelt blev 9eren.

Det skabte så det W, der er billedet på den offensive 5-kæde.

En opstilling i balance, der samtidig udnyttede nogle af nøglespillernes kompetencer - fx. Theos offensive raids, Zlatans evne til at falde ned i banen, Kessíes evner som balancespiller og Rebic/Leao med deres indløb fra kanten.

Ovenstående er reelt en lidt uortodoks opbygning af WM og det kræver umiddelbart også spillere der er taktisk meget dygtige. Og ikke mindst nogle ledere inde på banen, der konstant kan dirigere sine medspillere.

Den klassiske fortolkning af systemet, er med udgangspunkt i en 3-4-3, hvor treback-kæden også er det defensive udgangspunkt, mens de to 6ere står for hhv balance og spilopbygning.

De to wings trækker så centralt i banen i den offensive fase og skaber dermed plads bredt til wingbacks, der offensivt bliver til wingangribere - ofte de to spillere der ligger længst fremme.

En næsten lige så klassisk fortolkning, bygger på en 4-3-3, hvor 6eren falder ned i backkæden i opbygningsfasen. Noget som Pioli hyppigt har benyttet sig af, i de senere sæsoner.
Og denne fortolkning var altså præcis den Pioli havde valgt i går (mere om det).

Andre benyttede opbygninger går på en treback-kæde, indadvendte (wing)backs der trækker centralt og skaber den centrale akse foran forsvaret (Guardiola-backs), mens de to oprindelige centrale midtbanespillere skubber op og wings forbliver bredt.
Det med de indadvendte backs er også noget Pioli har forsøgt - med meget begrænset succes (for nu at være diplomatisk).

Og så findes der selvfølgelig en lang række kombinationer af ovenstående greb.

Cirkler man tilbage til Pioli er det meget tydeligt, at han kontinuerligt har ville forsøge en lang række af disse greb.

Jeg kan selvsagt ikke udtale mig om Piolis tanker og motiver, men det forekommer mig dog oplagt, at Pioli har et kæmpe behov for at demonstrere, at han mestrer alle disse taktiske variationer. Om systemet så balancerer og giver mening i praksis synes ofte, at være sekundært.

Meget lig Guardiola, som også har fået en del kritik for sine ofte meget "filosofiske" valg. CL-finalen i 2021 står som et monument over netop dette.

Ift Pioli er store dele af både sidste og forrige sæson et godt eksempel på, hvordan Pioli ikke har formået, at skabe balance i konceptet.

Her så man ofte, at det var enten Kessíe eller Bennacer (afhængigt af sæson), der faldt ned i bagkæden, mens Tonali enten lå alene foran forsvarkæden eller endda var trukket bredt.

Men med en højre back der skulle tage offensive løb, er det ikke svært at se, hvorfor ubalancer opstod. Snarere en to 5-kæder, er ovenstående hhv en 4-kæde og en 6-kæde. Og det forklarer herunder vores store udfordring med både mange boldtab foran eget felt og ikke mindst vores manglende kontrol i samme zone.

Skal man se på hvordan WM fungerer bedst i kontekst af Milan, synes jeg den mere klassiske fortolkning ift en 4-3-3 giver mening. Med mulighed for en variation med 3-4-3.

Calabria mindede os i går om, at han mestrer begge faser af spillet. Nuvel, der er en situation, hvor han burde have spillet på tværs, men hans timing sad flere gange lige i skabet.
Og med en Reijnders der er virkelig dygtig til at slå stikninger ned gennem modstanderens kæder, virker det om en logisk løsning. Theo er, needless to say, perfekt castet til netop den rolle i modsat side.

Jeg så virkelig også en Chukwueze der slog kapital af, at Fiorentinas forsvar skulle forholde sig til Calabrias løb, og Pulisic er ligeledes dygtig til at søge de centrale rum.
Som @fox skrev tidligere, vil det givetvis også være en fordel for Leao på den modsatte kant.

Nøglen til succes ligger, efter min mening, i, at skabe balancen foran feltet. Det gøres dels ved at 6eren bliver i rummet foran eget felt, mens de to 8ere også nøje skal samstemme deres offensive løb.

Rent taktisk fungerede det rigtig fint i går.

Som så mange gange før, har man dagen derpå glædet sig over gode dispositioner fra Piolis side, blot for at være vidne til en taktisk katastrofe få dage senere. Opgørene mod PSG og Lecce, selvfølgelig de mest oplagte og seneste eksempler.

Så jeg tør ingenlunde tro på, at Pioli nu lægger sig fast på et koncept der har vist sig succesfuldt. Så jeg holder mig blot til håbet.

Min holdning er fortsat, at Milan har ligaens bedste trup, hvis Pioli kontinuerligt arbejder ud fra et koncept der dels balancerer og passer til truppen. Det kunne jo passende være WM med udgangspunkt i en 4-3-3.

Vi må simpelthen ikke ende under et hold som Juventus.

Er I bedre da?

Ja tabellen lyver jo aldrig. Mener absolut vi har en bedre trup, og et højere top niveau end Juve.

Selv hvis det skulle været tilfældet, så er det vel ligegyldigt når ikke I formår at vise det på banen. I hentede færre point end Juve sidste sæson, ligesom det er tilfældet i denne sæson.

Milan ender under Juve, da Pioli ikke besidder samme evne som Allegri, når det kommer til at spille resultatfodbold. 13 kampe inde i sæsonen har vi lukket næsten dobbelt så mange mål ind.

Jeg er med på, at det er røvkedeligt at se Allegri-bold, men resultaterne er vigtigere end spillet.

Selv hvis det skulle været tilfældet, så er det vel ligegyldigt når ikke I formår at vise det på banen. I hentede færre point end Juve sidste sæson, ligesom det er tilfældet i denne sæson.

Jeg synes selvfølgelig det er helt legitimt, at have præferencer for spillestil, underholdningsværdi osv.

Som jeg lige husker det, var der dog ingen Milan-fans der rynkede på næsen, da mesterskabet i 21/22 blev kørt i hus. Det skete reelt via en slutspurt på 11 kampe, hvor vi scorede 1,36 mål pr. kamp. Juves snit for sæsonen so far er 1,54.

Underholdningsværdi er selvsagt 100% subjektiv, men personligt har jeg stor respekt for det nuværende Juventus-hold, der umiddelbart får det maksimale ud af det materiale der er til rådighed.

Det samme kan langt fra siges om Milan.