Med udmelding fra Maldini, så kan det virke søgt at omtale Maldini som ukronet konge.
Jeg kan huske forkert, men var det ikke kun rygter i aviserne der brugte den vending?
Nej, både Scaroni, Furlani og Baresi har klart forklaret, at Maldini ikke ønskede, at tilpasse sig til en rolle, hvor der var flere inde over beslutningerne. Ergo ønskede/forlangte han, at have autonomi.
Det har Maldini i øvrigt også selv udtalt ved flere lejligheder ifm med hans forlængelse. Her var Cardinale & co. reelt taget som gidsler, da Maldini nægtede at forlænge, hvis dette krav ikke blev honoreret.
Melding fra Maldini er netop at alt kom forbi chefen, og det var ikke Maldini der var godkender- nogle gange var det ja og andre gange nej.
Maldini har selvfølgelig skulle arbejde indenfor et bevilget budget. Men derfra har beslutningerne i høj grad været hans.
Et glimrende eksempel er omkring Kolo Muani. Franskmanden var Moncadas klare anbefaling og der lå en aftale på plads. Men Maldini ville have erfaring, og valgte derfor Origi i stedet.
Man kan også se på De Ketelaere, som åbenlyst ikke var en spiller Pioli havde som en del af sine planer.
Jeg læser i input fra Maldini som en klar udmelding om at han tog ansvar for eget oplæg og egne planer - og hvis ikke Maldini selv skulle stå på mål for egne planer, hvem skulle så?
Ja, du læser det Maldini siger. Du burde, efter min ydmyge mening, se hvad virkeligheden viser.
Hvis tekniske Dir lægger en plan, så nytter det ikke at plan skal tilpasses pga ejers nevø har spillet FM - så det er forståeligt at det kommer til et "nej tak" fra Maldini.
Hvad henviser du til her?
Mon ikke at Maldini har bragt noget, qua sin rolle og titel? Hvis man forventer tekniske direktør er på sidelinjen under kampen, så vil jeg mene at det er en forkert forventning.
Påstanden fra @martinovic var, at Milan savnede Maldini i den situation klubben pt står i.
Det oplagte spørgsmål er så, hvad Maldini bidrog med, da klubben stod i præcis sammen situation sidste sæson.
Heraf er det ret simpelt at konstatere, at Maldini netop ikke var løsningen.
Maldini skulle gerne bruge tid på strategiske mål og overvejelser og meget lidt tid på daglige drift. Som jeg læser input, så var det netop de langsigtede planer Maldini leverede.
Nej da, Maldini skulle bruge sin tid på at implementere den strategi ledelsen har udstukket. Det gjorde han helt åbenlyst ikke, fordi han mente, at hans egne ideer var bedre.
Det kan man selvsagt diskutere om de var. Men man kan ikke have en ledende medarbejder, der decideret modarbejder den strategi ledelsen har defineret. Det hedder illoyalitet.
Og mon ikke han har kigget forbi både før og efter de interessante kampe - du ved ligesom Maldini også selv oplevede det i Berlusconi - tiden?
Jo da. Men det løste jo åbenlyst ikke problemet. Milan sluttede med 5. flest point i ligaen - som forsvarende mestre.
Anyway, lad os sammenligne resultater med og uden Maldini om 3 år.
Det giver ikke super meget mening, da Maldini skulle være isoleret differentiator.
Den simple konklusion er, at Maldini ikke kunne se sig selv i den rolle klubben tilbød. Og klubben kunne ikke se Maldini indtage den rolle han krævede.
Skoen passede ikke og dermed er det bedst, at gå hver til sit.
Med Maldinis afsked var der primært to bekymringer; at Milans skulle miste tiltrækningskraft og at en eller flere nøgle spillere skulle ønske, at forlade klubben som konsekvens af Maldinis fyring.
Ingen af delene har vist sig, at holde stik.