I de fleste italienske aviser, peger kritikken i højere og højere grad mod Pioli. Det må dog selvsagt bero på en misforståelse, da Pioli får det optimale ud af materialet ¯\_(ツ)_/¯
Den primære kritik går på, at holdet simpelthen så forvirrede ud ift at udføre deres roller.
Og det ekkoer egentlig både den kritik jeg selv, og mange andre her i tråden, har fremført gennem en længere periode (årevis).
Pioli bygger, efter eget udsagn, ikke sit koncept op omkring positioner, men derimod principper.
Et centralt princip er, igen i flg. hovedpersonen selv, "3+2". Det til trods for, at vi flere gange i sidste sæson var vidne til både 3+1 og sågar 3+0.
3+2 henviser til opbygningsfasen, men det siger selvsagt også rigtig meget om, hvordan man står, på modstandernes omstillinger. Eller det mange ynder, at kalde "restforsvar".
Og bliver den balance skævvredet, er det ovevejende sandsynligt, at man lukker (for) mange mål ind.
Pioli har, retfærdigvis, til tider, fået sin 3+2 til at gå op.
Fx da vi byggede op med Romagnoli der trak bredt i det rum Theo efterlod, Kjær der dækkede af centralt og var den primære spilopbygger, mens Calabria primært havde en defensiv rolle og reelt blev den tredje i backlinjen.
Foran lå så Kessíe og Bennacer, der meget sjældent, tog løb i modstandernes boks.
Men det skulle så, af uforklarlige årsager, ændres.
I de seneste par kampe kunne det synes, at Pioli igen har haft fokus på 3+2. Denne gang i form af genopfindelsen af Calabria i en langt mere defensiv rolle, mens Theo har trukket bredt og Florenzi er trukket ind i banen som 6er (altså en Guardiola-back).
3+2 (eller 2+3) er i øvrigt et helt centralt koncept for Guardiola, der ligeledes har forsøgt sig med en lang række taktiske greb, når han har bygget sine taktiske koncepter op. Til forskel fra Pioli, formår han dog, at skabe koncepter der rent faktisk balancerer.
Min mistanke går på, at Pioli ser rigtig meget video af Guardiolas oplæg. Problemet er "bare", at hans taktiske egenskaber slet ikke rækker til, at overføre det til hans eget hold.
Det bliver delelementer der ikke fungerer i en større sammenhæng.
Et fint eksempel på dette, at Chukwueze helt åbenlyst ikke fungerer, når han ikke har en back der kommer i overlap. Det er jo nærmest deja vu ift Suso.
Men hvis Calabria skal blive i backkæden, kan han, af indlysende årsager, ikke også tage en masse offensive løb. Det ville trodse den almene fysiske lov om, at et objekt ikke kan være forskellige steder på samme tid.
Problematikken var i øvrigt præcis den samme vi så med Messias sidste sæson. Udover at brasilianeren også har en fodboldintelligens på niveau med en pebernød.
Dermed løser Pioli et defensivt problem, men skaber samtidig et offensivt. Og dette kan vel i virkeligheden siges, at være nedkoget af Piolis taktiske mangler.
Og i modsætning til Guardiola, kunne det ofte synes, at Pioli faktisk beder sine spillere veksle mellem en række forskellige roller under kampene. Noget som helt åbenlyst skaber forvirring, og hvor spillerne bruger alt for meget energi på at tænke fodbold.
Det kræver at den enkelte spiller hele tiden skal reagere på hvad andre gør, fremfor at have nogle forventninger til generelle mekanismer.
Selvfølgelig skal det være muligt, at skabe et koncept der er mere "flydende" end fx Contes meget fastlåste koncept. Men i dette tilfælde, bliver det helt åbenlyst "for meget af det gode". Ikke mindst fordi der er mange nye spillere i truppen.
Det bliver for tænkt og teoretisk og alt for lidt pragmatisk. Det er Troels Bech på italiensk.
Som en væsentlig kontrast, behøver man ikke se længere end mod Inter. Her har Inzaghi indført et relativt ukomplekst koncept, hvor alle spillere tydeligvis forstår deres roller.
Så kan det godt være, at det er "let at læse". Men det gør jo intet, når spillerne "bare" gør det bedre end modstanderne.
Her får Inzaghi tydeligvis noget nær det optimale ud af sine spillere. Om det så holder over en hel sæson, er en anden snak.
Jeg kan dog undre mig over, at kritikken af Pioli kommer nu.
Hans manglende taktiske evner har været åbenlyse over flere sæsoner og det fortsat min påstand, at vi vandt scudettoen til trods for disse mangler.
Personligt synes jeg ikke hans valg fx i går, var mere hovedrystende end de var det i størstedelen af sidste sæson.
Valget i det centrale forsvar, står mellem Theo og Bartesaghi og Piolis valg af den ene over den anden, går på rutinen. Et argument jeg synes er svært, direkte at pege fingre af.
Det er naturligvis let at pege på, at Theo er direkte medvirkende til Atalantas to første mål i går. I første omgang skal en bare middelmådig stopper dække Lookman meget bedre af og ved andet mål, står samme Theo også bare og kigger fodbold. Og det er da også han der snorksover, da De Ketelaere gør sig ekstraordinært umage med, ikke at score mod os.
Spørgsmålet er, om det havde været anderledes med Bartesaghi. Det er selvsagt ren spekulation, men antageligvis, ville han også kunne komme i problemer.
Pioli skal selvfølgelig kritiseres for, at overkomplicere tingene. Men det har han, som bekendt, gjort i årevis.