...mens han er undskyldt for ikke at have de rette spillere.
En af de organisationsændringer der skete ifm fyringen af Maldini var netop, at Pioli blev langt mere involveret i transfers.
Derfor er det mere end rimeligt at vurdere, at Pioli netop har været inde over disse transfers. Og hvis de ikke er "de rette", må pilen selvsagt pege på ham.
Derudover er jeg ganske uenig i, at det skulle være et "dårligt mix".
Spillerne har på hver deres vis, kompetencer der kan bringes i spil. Og det handler også om, hvordan en træner vil strukturere hele sit koncept og skabe balance.
Som jeg har skrevet flere gange før, taler Pioli ofte om 3+2. Det har han talrige gange påpeget, er et fundamentalt princip i hans koncept. At det så ikke er det på banen, understreger blot hans taktiske mangler.
Ser man forsvar og midtbane i et "3+2" perspektiv, er der flere måder, at orkestrere det på.
Theo bør man regne ud af ligningen, da hans rette position er som de facto wingangriber.
Der findes, som jeg ser det, tre oplagte koncepter for 3+2;
1) Tomori trækker bredt til venstre, Thiaw dækker det centrale rum og Calabria bliver i backlinjen som den tredje stopper. Reijnders falder dybt som primær playmaker og Bennacer ligger som balancespiller.
2) Tomori og Thiaw trækker bredt, mens Bennacer falder ned i backkæden. Calabria skubber frem og bliver (nogenlunde) sidestillet med Theos rolle (der skal i hvert fald ydes support fremad banen). Reijnders og Musah falder ned i banen som hhv primært playmaker og balancespiller (konceptet er ikke optimalt for RLC).
3) Tomori og Thiaw trækker bredt, mens Bennacer falder ned i backkæden. Calabria skubber op på den centrale midt (Lahm-rollen) og Reijnders bliver primær playmaker.
Problemet er at Pioli konstant cykler rundt i forskellige taktiske greb - ofte resulterende i spillere der bruger alt for meget energi på at tænke fodbold. Det bliver krampagtigt og ulogisk. Og ofte bliver det ikke i balance.
Og spillerne skal også, fra kamp til kamp, indtage nye roller. Det er selvsagt ikke fordrende for integrationen.
Min holdning er fortsat, at Milan har ligaens bedste trup. Men det hjælper bare ikke så meget, når træneren ikke formår, at udnytte det materiale han har til rådighed.
Ser man på Inter, har de et helt fasttømret koncept. Spillerne kender deres roller og har derfor også mulighed for at udføre dem noget nær optimalt (ud fra deres relative niveau).
Cirkler vi tilbage til 3+2, er jeg personlig mest tilhænger af scenarie 2. Som @fox så rigtigt skrev i går, så er både Leao, Pulisic og Chukwueze bedst, når de trækker ind i banen og har support på ydersiden. Man kan ligefrem sige, at Chukwueze nærmest er diskvalificeret, når han ikke har en back der kommer i overlap.
Det giver også den tremands-midtbane, jeg mener har det største potentiale; Bennacer-Reijnders-Musah.
Ovenstående viser også, at Pioli har rig mulighed for at udnytte de spillere han har til rådighed. Det er bare som om, at han skal genopfinde fodboldspillet hver weekend.