Snak

For mig at se var gårsdagens rystende dårlige indsats ikke et spørgsmål om enkelte spillere (selvom jeg selv fremhævede Thiaw). Det var en kollektiv våd prut i en coladåse, som kun kortvarigt resulterede i et positivt udtryk. Et (europæisk) tophold skal kunne rokere uden at falde så meget igennem som Milan gjorde i går. Jeg aner ikke, hvor problemet ligger, men det er nyttesløst at udpege enkelte skurke - inkl. Pioli (måske tror jeg nok formentlig).

Meget enig i at det sjældent giver mening, at drage konklusioner baseret på én kamp.

Men som @kiyonji er inde på, så har vi kun ligaens 11. bedste forsvar. Det må nødvendigvis falde tilbage på træneren, når man ser på det materiale han har til rådighed.

Efter kampen søndag aften, endte Gabbia i en mindre diskussion med Costacurta i et post match interview.

Costacurta var mildest talt ikke imponeret over Thiaw, som han mener laver tre fejl på tre sekunder.

Gabbia går dog i rette med ham og siger, at det er hele forsvaret der er ude af balance.

Dels kan man jo bifalde, at Gabbia skærmer sin holdkammerat, der ikke just havde en god aften. Men der er også mere i det.

Gabbia fortætter i interviewet og taler om, at Milan åbenlyst er såbare, når det høje pres ikke fungerer.

Her er der en væsentlig forskel til tidligere koncepter, da de typisk indeholdt (mindst) én sikringsspiller på midten. Og ofte også en højre back der blev på linje med de to centrale forsvarere.

Men nu spiller Pioli med to 6ere/8ere, der begge søger frem i banen. Det var præcis samme udfordring vi så med Tonali og Bennacer i sidste sæson.

Skal man se lidt på tallene, tillader Milan 13,9 skud imod eget mål pr. kamp, hvilket kun er "overgået" af Monza, Sassuolo, Empoli, Frosinone og Salernitana.

Inter der, ikke overraskende, topper samme stat, tillader 9,8 skud pr. kamp.

Dermed er det også rimeligt at konkludere, at vi taktisk simpelthen er sat forkert op. Og det kan aldrig være andre end trænerens ansvar.

Det har længe været et kendt problem, at der ikke er en decideret oprydder foran forsvaret.

I Inter har Hakan udviklet sig til en 6´er i stedet for en 10´er.

Reijnders er stærk på bolden, men han er ikke bølgebryder. Han fylder for lidt til at spille piuette med en flyvsk Musah, en langsom Adli eller en rusten Bennacer.

Pioli er langt fra uskyldig, men truppen halter i kvalitet. En italiensk legende udtalte for nyligt, at den centrale midt på et hold er forskellen på succes eller ikke succes. Her halter Milan bare efter Inter og til dels også Juventus.

https://football-italia.net/corsport-only-three-convincing-summer-signings-for-milan/

Det er så klassisk Milan eller måske klassisk Pioli ikke at få noget ud af de enkelte spillere. Okafor er ikke en dårlig spiller - det er Chukwueze heller ikke, men de får aldrig lov at spille kontinuerligt.

Hvad gjorde Pulisic, da han udlignede mod Monza? Han trak ind i banen og sparkede med venstre. Det er det, han gør bedst. Han er ofte ufarlig, når han skal trække mod baglinjen.

Hvis man ser Manchester City spille 4-3-3 eller 4-2-3-1 i en af Guardiolas mange hybridformationer, så gør deres wings det samme - de trækker oftest ind i banen. På Citys hold er der dog så megen bevægelse, at de sjældent løber ind i hinanden. Backs overlapper, wings trækker ind i banen, men løber ikke ind i De Bruyne eller hvem de har på den offensive midt.

4-3-3 kræver en masse kvalitet på wings, hos backs og de to 8´ere. Det har Milan bare ikke. Det virkede, da Pioli spillede med Kessie, Bennacer og Tonali. Den kvalitet har Milan ikke nu.

Jeg bliver ikke fan af Loftus-Cheek. Bevares han scorer nogle flotte mål, men gør han sine holdkammerater bedre? Ikke i mine øjne. Her var Diaz en større gevinst at have på den offensive midt.

Vi skal i top4, og det kommer vi også. Til sommer er Pioli forhåbentligt fortid. Han har gjort det over al forventning, men der er ingen udvikling i Milans spil. Mange spillere er gået i stå. Hvis ikke Conte ender i Bayern eller en anden storklub, håber jeg, vi henter ham. Også selv om det måske kun er for en sæson eller to. Milan trænger til en mand på sidelinjen, der kan orkestre en stærk defensiv. Det er pinligt at være vidne til de mange personlige fejl og mærkelige beslutninger fra spillere og træner.

Det har længe været et kendt problem, at der ikke er en decideret oprydder foran forsvaret.

Vi har både Musah og Pobega i truppen, der begge er dygtige balancespillere. Sagen er bare den, at Pioli instruerer sine spillere i at agere anderledes.

Senest fint demonstreret, da Musah fik chancen som 6er, men alligevel kontinuerligt lå højt i banen. Det kan direkte tilbageføres til Gabbias kommentarer.

I Inter har Hakan udviklet sig til en 6´er i stedet for en 10´er.

Hakan tager masser af offensive løb og har en treback-kæde bag sig. Derudover har Inter typisk (mindst) én af de to 8ere der arbjder meget baglæns.

Det handler om balance - restforsvar.

...men truppen halter i kvalitet.

Alternativt formår Pioli ikke, at få det optimale ud af sit materiale, hvilket vel er en af flere konstanter i kritikken af ham.

Her halter Milan bare efter Inter og til dels også Juventus.

Juventus: Locatelli, Rabiot, McKennie, Miretti, Alcarez, Caviglia.

Inter: Hakan, Asslani, Barella, Frattesi, Mkhitaryan, Klaassen, Sensi.

Milan: Bennacer, Adli, RLC, Reijnders, Musah, Pobega.

Det er umiddelbart svært at få øje på, at Milan skulle være efter de to andre. Navnlig når man regner bredden ind i ligningen.

Inters tre startere har det højeste niveau, men jeg anser Milans bredde som bedre. Og på Juves midtbane er det vel kun Locatelli og Rabiot der holder nogenlunde niveau.

Hvad gjorde Pulisic, da han udlignede mod Monza? Han trak ind i banen og sparkede med venstre. Det er det, han gør bedst. Han er ofte ufarlig, når han skal trække mod baglinjen.

Pulisic er højrebenet, og hvis jeg husker ret, er det første mål scoret med venstre.

Det er godt nok også svært, at følge dit ræsonnement. Pulisic har jo netop været god, når han angreb bredt i banen. Og det har ikke mindst været med til, at åbne banen op for løb fra den centrale midt.

Hvis man ser Manchester City spille 4-3-3 eller 4-2-3-1 i en af Guardiolas mange hybridformationer, så gør deres wings det samme - de trækker oftest ind i banen.

Først og fremmest er angrebet ikke Milans problem. Vi har ligaens 2. bedste angreb og scorer lige under to mål i snit pr. kamp.

Derimod har vi ligaens 11. bedste forsvar, hvilket må anses som den direkte årsag til, at vi er så langt efter Inter.

Det er i øvrigt heller ikke rigtigt, at Guardiola sværger til inadvendte wings. Han bruger fx også Foden i venstresiden.

Og blot fordi han gør det, er det jo ikke ensbetydende med, at alle skal gøre det.

Hos førerholdet i PrL, har Klopp, I Salahs fravær, spillet med Diaz, Jota, Gakpo og Nunez på de to wings - alle fire er højrebenede.

Diskussionen er generelt også fjollet, for Milan har jo netop vist, at man kan skabe et slagkraftigt angreb med en wing der trækker meget ind i banen og én der trækker bredt.

4-3-3 kræver en masse kvalitet på wings, hos backs og de to 8´ere. Det har Milan bare ikke. Det virkede, da Pioli spillede med Kessie, Bennacer og Tonali. Den kvalitet har Milan ikke nu.

Kessíe, Bennacer og Tonali har ikke spillet sammen i en 4-3-3. De spillede sammen i en 4-2-3-1 med Kessíe som 10er.

Her var Diaz en større gevinst at have på den offensive midt.

Brahim var/er en elendig presspiller og blev konsekvent lukket ned i de små rum. Eneste tidspunkt han fungerede godt i Milan, var som højre wing, hvor han kunne udnytte sin speed og gode teknik 1:1.

Det er pinligt at være vidne til de mange personlige fejl og mærkelige beslutninger fra spillere og træner.

Vi har en strategi der er bygget op omkring unge/yngre spillere der fortsat skal udvikle sig. Dermed må man nu engang bare acceptere fejl som en præmis.

Men fejl bliver også hyppigere, når spillerne konstant bliver tildelt nye roller. Det er trænerens ansvar.

Når man ser på Inter, har Inzaghi implementeret et koncept alle forstår. Det bliver sjældent (vel nærmest aldrig) modificeret og de enkelte spillere forstår deres rolle individuelt og kollektivt.

Her har vi set flere spillere stå og råbe af Pioli under kampene og prøvet at forklare, at tingene ikke hænger sammen.

Inden man overhovedet betgynder at tale om nye spillere, bør man få en træner der formår, at udnytte potentialet hos dem man har.

Inter har en sæson hvor alt lykkes for dem. Dermed er det langt fra sikkert, at vi ville spille med om mesterskabet i år. Men på den længere bane, bør den nuværende trup helt klart kunne konkurrere med naboerne - det starter og slutter dog med en ordentlig træner.

Det kræver i hvert fald en træner, der kan skole Musah. Oftest er han her, der og alle vegne uden disciplin i sit spil. Jeg synes, han gør sig bedst som 8´er, men han har behov for en balancespiller bag sig. Han er ung endnu, og det kan læres, men han er endnu for chancebetonet at have foran forsvaret.

Juventus: Locatelli, Rabiot, McKennie, Miretti, Alcarez, Caviglia.

Inter: Hakan, Asslani, Barella, Frattesi, Mkhitaryan, Klaassen, Sensi.

Milan: Bennacer, Adli, RLC, Reijnders, Musah, Pobega.

Den stærkeste midtbane vil være Reijnders-Hakan-Barella.

Skal Milan og Juve krydse midtbanespillere, vil de tre stærkeste være Rabiot-Locatelli-Reijnders.

En spiller som Frattesi vil gå direkte i vores startopstilling.

Hylde 1: Barella, Hakan, Reijnders, Rabiot
Hylde 2: Locatelli, Bennacer, Mkhitaryan, Loftus-Cheek
Hylde 3: Asslani, Klaassen, Sensi, Adli, Musah, Pobega, McKennie, Miretti, Alcarez, Caviglia.

Milan mangler en spiller på hylde 1. Bennacers formkurve vakler mellem hylde 2 og 3.

Ovenstående er midtbanen. I forsvaret står Milan svagest af de tre hold.

Du har dog ret i, at en anden og bedre taktisk træner kan få tingene til at se anderledes ud.

Nu følger jeg også en del med i Serie A, hvor min sympati ligger hos AC Milan, men jeg har lagt mærke til, at nogle af jer herinde ofte prøver at tale Piolis evner som træner ned og truppens generelle kvalitet op. Nu har jeg læst flere indlæg herinde, hvor folk prøver at tale truppen op til at være kvalitetsmæssigt på niveau med Inters trup, og at det udelukkende er trænerne hos de to klubber, der gør forskellen.

Her må jeg sige, at jeg er direkte uenig. Selv hvis man gik hen og lavede en kombineret XI mellem de to Milano-klubber i øjeblikket, kan jeg ikke se mange spillere fra AC Milan gå direkte ind i Inters startopstilling. De bedste bud må være Theo Hernandez på VWB, Leao som offensivspiller, selvom Inter ikke spiller med traditionelle kantspillere pt. og måske Mike Maignan i stedet for Yann Sommer?

Jeg kan overhovedet ikke se, at Milan skulle have en trup ca. på niveau med Inters trup, men at det bare lige er Pioli, der fuldstændigt underpræsterer i forhold til materialet. Spillerne er bare ikke meget bedre end det, som de pt. viser, og så er Inter lige nu bare et godt stykke foran, når det gælder kvaliteten i truppen og klubbernes måder at rekruttere på.

Jeg synes alt i alt, at Pioli har gjort det ganske hæderligt, siden han kom til Milan, når man tænker på, hvor galt det var, før han kom til. Nu er han igang med sin femte sæson i klubben, og i denne sæson ligner det en stensikker plads i top-3 og dermed igen en plads i Champions League i den kommende sæson. Derudover har han med undtagelse af sin første sæson i klubben sørget for, at Milan både har vundet Scudettoen og samtidig har kvalificeret sig til Champions League de seneste fire sæsoner denne medregnet, hvilket har haft stor betydning for økonomien, at man igen jævnligt kvalificerer sig til Europas fineste turnering.

Tager man et kig på de fem sæsoner i klubben, før Pioli kom til, kvalificerede man sig ikke til Champions League én eneste gang. Klubben endte på en 10. plads i 14/15, en 7. plads i 15/16, en 6. plads i 16/17, en 6. plads i 17/18 og en 5. plads i 18/19.

Pioli er en stor del af grunden til, at Milan igen jævnligt er at finde i toppen af Serie A, og jeg mener, at han fortjener noget mere respekt, end man ser herinde. Jeg tror heller ikke på, at nogle af de nævnte kandidater til managerposten ville få mere ud af det samme materiale, end Pioli har gjort. Det er fair nok, at man efter fem sæsoner med samme træner som fan ikke føler, at Pioli kan løfte klubben yderligere, men at truppen skulle være meget bedre end de bedrifter, som han har vist i sin tid i klubben, er jeg meget uenig i. Jeg mener, at han samlet set har præsteret meget flot i forhold til det materiale og det budget, som Milan har haft de seneste sæsoner.

Milans trup er ikke på niveau med Inters. Den største forskel på Milan og Inter er, at Inter har et koncept, hvor spillerne passer som fod i hose, mens Milans koncept er noget mere vakkelvornt. Det har ikke gjort det nemmere med de mange skader i bagkæden.

En spiller som Acerbi passer perfekt ind som styrmand i Inters bagkæde. I Milan vil jeg påstå, at han ikke vil komme på holdet, fordi Milans spillestil er struktureret med en højtstående bagkæde. Hvis der er noget, som Acerbi ikke formår, så er det løbedueller. Til gengæld er han perfekt i duelspillet og som styrmand.

Med ovenstående in mente er det derfor også svært at sammenligne de to hold helt pga. systemerne. Her er det nemmere at sammenligne Inter og Juve, da de spiller tæt på samme formation.

Pioli har stor ære i Milans succes, ligesom han også til dels bærer æren for Milans nedtur siden mesterskabssæsonen. Milan har ikke udviklet sig på banen, og det ansvar ligger hos træneren.

Oftest er han her, der og alle vegne uden disciplin i sit spil.

Man må antage, at han er "her, der og alle vegne", fordi hans træner instruerer ham i det.

Musah er balancespiller på det amerikanske landshold og gør det glimrende i den rolle. For nylig har han i øvrigt også selv forholdt sig til Kessíe-sammenligningen.

Den stærkeste midtbane vil være Reijnders-Hakan-Barella.

Det kommer vel an på rollerne.

I Milan-kontekst mangler der en balancespiller. Det rimer ikke på nogen af de tre spillere.

Milan mangler en spiller på hylde 1. Bennacers formkurve vakler mellem hylde 2 og 3.

Meget uenig. Bennacers topniveau matcher, efter min mening, enhver i ligaen.

Du har dog ret i, at en anden og bedre taktisk træner kan få tingene til at se anderledes ud.

Jeg synes ikke det giver meget mening, at vurdere spillerne ud fra deres nuværende præstationer. Her er det vel kun Giroud og Pulisic der for alvor bruges optimalt ift deres kompetencer.

Jeg forholder mig til de enkelte spilleres niveau, når deres rolle har flugtet med deres kompetencer.

Selv hvis man gik hen og lavede en kombineret XI mellem de to Milano-klubber i øjeblikket, kan jeg ikke se mange spillere fra AC Milan gå direkte ind i Inters startopstilling.

Argumentet går jo også på, at en lang række spillerehar præsteret langt bedre, når deres rolle er afstemt med deres kompetencer.

Og det er ligeledes de færreste spillere der præsterer på højt niveau, når balancen på holdet halter og når konceptet konstant bliver ændret.

Spillerne er bare ikke meget bedre end det, som de pt. viser, og så er Inter lige nu bare et godt stykke foran, når det gælder kvaliteten i truppen og klubbernes måder at rekruttere på.

Ikke desto mindre blev Milan mestre i en sæson, hvor Inter havde et hold der mindst var på omgangshøjde med det nuværende.

Og herunder et Milan-hold der på de fleste positioner, og ikke mindst i bredden, var svagere end det nuværende.

Så med mindre påstanden er, at spillerne simpelthen bare er blevet dårligere siden dengang, så er det svært at følge argumentet. Omend alle selvfølgelig er berettiget til deres holdning.

Tager man et kig på de fem sæsoner i klubben, før Pioli kom til, kvalificerede man sig ikke til Champions League én eneste gang. Klubben endte på en 10. plads i 14/15, en 7. plads i 15/16, en 6. plads i 16/17, en 6. plads i 17/18 og en 5. plads i 18/19.

Det er godt noget af en arbitrær betragtning. Ville det ikke give mening, at sammenholde trupperne?

Pioli er en stor del af grunden til, at Milan igen jævnligt er at finde i toppen af Serie A, og jeg mener, at han fortjener noget mere respekt, end man ser herinde.

Pioli fortjener respekt for at skabe en stærk kultur i truppen.

Men man skal ikke have set meget Milan-fodbold over de seneste fire sæsoner for at vide, at Pioli sejler rent taktisk. Han formår simpelthen ikke kontinuerligt, at orkestrere et balanceret defensivt koncept. Det er simpelt fakta.

Det fører til det næste væsentligt kritikpunkt, at han kontinuerligt ændrer konceptet - tilsyneladende uden nogen grund. Efter alt at dømme er motivationen, at han kan bevise at han kan "tænke fodbold".

De fleste succesfulde hold har et koncept der dels fungerer ift alle spillets faser og som den enkelte spiller forstår.

Det er helt åbenlyst ikke tilfældet i Milan.

Læg dertil, at Pioli helt åbenlyst ikke formår, at få det optimale ud af en række af sine stjerner (Leao, Theo, Reijnders, Calabria m.fl.).

Jeg skal selvfølgelig ikke blande mig i hvad der imponerer dig. Men jeg mener det er en mere end oplagt konklusion, at en træner med et fast koncept ville få mere ud af holdet.

Det er jo blot at kigge på spil og resultater i de perioder, hvor Pioli rent faktisk har arbejdet med et koncept der dels skabte balance og dels tog udgangspunkt i spillernes kompetencer.