Det, som irriterer mig omkring Milan er alle de udmeldinger som bliver sendt ud i den blå luft, men aldrig har været meldt ud for at holde vand og være sandheden – men snarere for at fjerne fokus fra de problemer Milan står i. Der synes også at være en træthed blandt fanskaren. Det virker som om de er udtømt, og ikke længere magter alt det pr-ævl der vælter ud af diverse ledere omkring klubben, AC Milan.
En kort tid var der optimisme, da Casa Milan blev lanceret. Et stort flot projekt og lidt af et imponerende bygningsværk. Nu spørger man sig selv om det var nødvendigt? Der gik nemlig ikke lang tid, før priserne på sæsonkort blev sat op – det lugter af Lady B. Og det efter en himmelråbende elendig sæson, hvor man går ud og forsøger at presse ekstra penge ud af et italiensk folk som generelt ingen penge har, uden at give et produkt tilbage, der er Milan værdigt. Udover det elendige spil, det dårlige materiale, er billetpriserne også grundlag for at nuværende sæsonkortholdere er på rekordlavt niveau i form af lidt mere end 16.000 – hvilket er 7.000 mindre end sidste sæson. San Siro kommer til at stå gabende tomt.
Samtidig er man hele sommeren blevet holdt for nar. Omkring Iturbe processen kunne man lægge 18mio€ her og nu, hvilket viste sig ikke at være nok til at kunne konkurrere med Roma og gudskelov for det. Men det gav en indikation af at der har været noget at skyde med, hvilket de efterfølgende forhandlinger med Cerci også synes at have bevist. Hele tiden har man dog fået skudt i hovedet, af hvis Kaká smuttede ville der ske noget. Intet skete! Så var det efter Robinho, men intet skete! Nu var det så efter Balotelli! Men stadigvæk er intet sket, og pludselig har man ikke længere nogle transfermidler at kaste ud af, og er røget på vognen ved afdankede lig som Fernando Torres, Konstantin Mitroglou, Fabio Borini etc., mens man har forsøgt sig med longshotlejemål af Negredo og Soldado. Hvor fanden er pengene blevet af? Man er efter salget af Balotelli til Liverpool havnet på besparelse i spillertruppen på omkring 45mio€. Galliani har yderligere proklameret at der i alle kontrakter, pånær Kakás, er indskrevet en lønnedgang på 20% såfremt man ikke kvalificerede sig til Champions League fodbold, hvilket vel nærmer sig de 10mio€ i yderligere besparelser.
Det påfaldende er at fanskaren i Milano stort set er ligeglade med stjerneindkøb. De vil have et velfungerende hold, og de fleste af dem holder stadig stædigt fast i drømmen omkring et foryngret Milan med spillere på vej frem. Den ungdomsstrategi der egentlig blev lanceret, men må anses som lidt af et bluff for at fjerne fokus væk fra det reelle problem, som er af økonomisk karaktér. Fordi man overbeviser vel næppe nogen med at ungdomsstrategien kører når man helt unødvendigt henter Albertazzi hjem – en mand der i forgangne sæson var reserve på venstreback i Verona efter den aldrende Agostini.
Det ”sjove” der senest er sket i Milans sportslige stab er at man har ansat en mand, der udelukkende skal varetage scouting arbejdet i Brasilien og Argentina. En fuldstændig unødvendig ansættelse af en mand, som bliver sat på en uriaspost, fordi Galliani benytter sig ganske enkelt ikke af den viden. Manden er allerede arbejdsløs fra dagen han blev ansat, og har verdens letteste job. Han skal slet og ret ikke lave en forpulet skid. Aléx er på anbefaling af Carlo, Menez har Galliani altid selv været fan af, alt imens Diego Lopez blev foreslået over en middag med hans gode ven Florentino Perez. Han har alt for travlt med at mænge sig med superagenter som Mendes, Joorabchian, Raiola etc., end egentlig at benytte sig af det interne netværk Milan er i besiddele af. Et netværk der med garanti er ganske habilt.
Men alt imens skuden synes at synke lavere og lavere, står den egentlig kaptajn, som et mysterium for mig. Jeg kan simpelthen ikke greje hans intentioner. Barbara banker et kæmpe hovedkvarter op i form af Casa Milan, hvilket med garanti er blevet godkendt af Silvio, men hvorfor investere i en skide bygning fremfor en havareret spillertrup. Det er trods alt spillerne, der via resultater stadigvæk skal holde Milans værdimæssige indhold oppe, som iflg. Forbes pt. lyder på 836mio€ - lidt over 140mio€ mindre end det beløb Lady B skød af i sommeren, da den Peter Lim stod klar med et overtagelsestilbud af klubben. Det var i øvrigt fint af afvise asiaten, da det billede der er i Valencia ikke forekommer mig som det optimale for en fodboldklub.
Den største frygt blandt fansene i Italien, er at Milan igen skal bruges som pr-redskab i endnu et comeback af Silvio i italiensk politik. Det forekommer mig sært hvis han kan vende tilbage til det politiske liv efter sin dom, men den italienske mentalitet er dog langt fra den danske. Det ville være utopi at tro en mand med Berlusconis generalieblad ville komme tilnærmelsesvis i nærheden af en politisk karriere hjemme i Danmark. Men i Italien er alt muligt, hvilket ansættelsen af Tavecchio i FIGC er et tydeligt bevis på. Hvilke andre lande ville vælge en mand til at være hovedfigur for fodbolden, efter at have omtalt sorte mennesker som bananædere?
Jeg ved ikke om det er fordi mit ønske slører min objetivitet, at jeg har en foranledning til at tro Milan synger på sit sidste vers med Berlusconi som ejer. Investeringen i et nyt hovedkvarter, Casa Milan, og den kraftige nedskæring i spillertruppen kunne tyde på det. Omgivelserne er toptunet på både Milanello og Casa Milan – og bundlinjen skal stemme. Samtidig har man gentagende gange afsøget muligheden for at finde investorer som mod en investering køber sig ind i Milan – dog stadigvæk med aktiemajoriteten til Berlusconi familien, fordi alle som har fulgt Silvio bare en smule ved at han kun vil være nummer et. De har fundet både russere og arabere med interesse i Milan, men ligesom Silvio vil de have majoriteten. Deres ego er ligeså stort som hans. De vil ikke spille andenviolin.
Spørgsmålet er dog, hvis min teori passer, om han forbliver ejeren af Milan inden eller efter et stadion bliver en realitet. Lady B har været ganske aktiv i et forsøg på at finde den rette lokation. Hidtil er det dog strandet, og det selvom Milan faktisk har haft stadionplaner liggende siden 2005, med inspiration af Veltins Arena i Gelsenkirchen. Ikke noget dumt sted at hente inspiration. Men den konstante italienske bureaukrati omkring nye stadions kan vise sig at trække projektet ud, og et eller andet sted kender man ikke Silvios intentioner på dette punkt, selvom han er en gammel entreprenør. Er det igen et bluff nummer? Sandheden er dog at der netop på matchday ligger et enormt uforfyldt potentiale i Milan, og resten af Italien. Man halter voldsomt efter på det niveau. Men Berlusconi kan ikke spare sig ud af de spillemæssige mangler der er i holdet, men det synes han ikke villig til at indse. Men når nu Milan igen ryger udenfor det sjoveste selskab til næste sommer, skal det blive interessant at følge hvad Berlusconi-familien har tænkt sig. Er det igen trænerens skyld?
Som det ser ud lige nu, og selvom vi skulle få Fernando Torres og Marco van Ginkel, har Milan en trupmæssig kvalitet der svarer til en placering fra 5.-7. pladsen i ligaen. Det er meget svært at affinde sig med, men det er de realiteter man må se i øjnene. At man vitterligt forlanger at skulle kæmpe med om CL-pladserne er helt ude i hampen, og i fin tråd med alle de andre tåbelige meldinger der kommer ud regelmæssigt fra Milan-ledelsen. Inter er det eneste hold, som jeg ser det, der kan true Napoli på deres 3.plads. Ganske enkelt fordi deres defensiv ikke er så håbløs middelmådig som Napolis. Fiorentinas midtbane kan kun spille fremad, og efterlader dem sårbare defensivt(det er for naivt), mens Milan og Lazio(trods et fint mercato) er for langt fra kvalitetsmæssigt. Det kræver en stor overpræstation af spillerne og ikke mindst vores uprøvede træner på seniorniveau, Pippo Inzaghi. Men er der nogen som jeg under en sådan succesoplevelse, er det klart Pippo. Hans determination har altid været slående og inspirerende – noget man kan håbe han kan overføre til sine spillere.
Desuden er jeg ved at blive en gammel knotten mand, og har set mig sur på trupper som Napoli, Fiorentina etc., som er alt for internationaliseret til min smag. Der er sgu lidt mere charme over trupper som Atalanta og Sassuolo, hvor hoveddelen af spillerne er italienske.