I post-match interviewet, blev der, naturligt nok, spurgt ind til de defensive udfordringer der bare fortsætter.
Pioli svarer, at vi til tider mangler organisation, at der er for meget plads mellem kæderne, at backsne ikke altid gør som de bliver bedt om i opbygningsfasen og at de definerede linjer ikke bliver holdt i visse sistuationer.
Og så kommer Piolis svar på "Gud bevare Danmark" i dronningens nytårstale - det må vi hjem og evaluere på.
Der er flere problematiske aspekter i den udtalelse. Enten står Pioli med en trup der ikke forstår hans instrukser, alternativt en trup der aktivt fravælger, at følge hans instrukser.
Det følger jo i kølvandet på nogle af de åbenlyse frustrationer der var tidligere, hvor bl.a. Calabria havde en episode med Pioli midt under en kamp.
Men uanset hvad, så må man bare konstatere, at der er en gameplan der ikke bliver ført ud i livet. Hvad end årsagen er, er det Piolis ansvar.
For mig at se, er forklaringen relativt simpel. Der går for meget Troels Bech i den. Det bliver for overtænkt.
Højre back er et fint eksempel. I samme interview forklarer Pioli, at højre back ikke giver nok bredde, højre back bliver til tider ikke i backlinjen og højre back tager ikke den centrale position i opbygningsfasen.
Nuvel, i kvantemekanikkens verden er det muligt for en genstand, at være to steder på samme tid. Men det er det altså ikke i den klassiske fysik - endsige tre steder.
Det siger mig, at der er en åbenlys afkobling mellem Piolis tanker og virkeligheden inde på banen.
Det er som om Pioli ser spillet som én stor flydende enhed, hvor spillerne, helt instinktivt, bevæger sig rundt i en sammenkoblet og fuldt synkronmiseret symbiose.
Det kan der naturligvis være noget smukt i, men det er teori over praksis.
Og selvom jeg synes min gamle helt Sacchi ofte viser tegn på at have tabt sutten, så har han en glimrende analyse af holdet når han siger, at spillet er alt for individuelt, og at det er Milans primære problem.
Hos bysbørnene, ser man netop værdien af et fuldt integreret koncept, hvor alle spillere kender deres roller.
Ser man ned over navnene i truppen, bokser Inter jo langt over deres vægtklasse når man konstaterer, at de pt er blandt de fem stærkeste hold i Europa (og dermed verden).
Man kan selvsagt have en holdning til hvordan fodbold skal spilles, og at underholdning kommer før resultater. Jeg tror dog de færreste lader sig underholde af hold der underpræsterer groft.
Derfor ønsker jeg mig en langt mere pragmatisk træner end filosoffen Pioli.
Den anden væsentlig bekymring går på Piolis manglende evne til at ændre de fejl han selv påpeger. "Det skal vi hjem og analysere på" er blevet en fast frase fra Pioli og problemerne forbliver de samme.
En dygtig træner (leder i det hele taget) formår, at tilpasse løbende. Det gør Pioli helt åbenlyst ikke.
Jeg holder fortsat på, at den samlede pakke der hedder Antonio Conte, vil være et rigtig gårligt match med Milan. Med mindre han pludselig køber ind på en strategi, hvor han skal udvikle spillere, stille sig til tåls med indkøb i €20-25m klassen og kontrakter der sjældent ryger over €4-5m net.
Det ligger næppe i kortene.
Men isloeret set, har Conte nogle egenskaber som træner, som man helt klart savner i Milan.
Som jeg skrev i går, så jeg virkelig gerne holdet sat op i en 3-5-2. Det mener jeg umiddelbart er det der passer bedst til truppen - selvfølgelig afhængigt af de underliggende koncepter og roller.
Kigger jeg mig lidt omkring, er Gilardinos koncept i Genoa et vitkelig godt match til vores nuværende trup. I parentes bemærket, er det også et koncept Abate har arbejdet med på primavera-holdet.
For mig at se, skal vi ikke ud og have en såkaldt toptræner. Vi skal have en træner der er pragmatisk, som har et koncept der passer til det nuværende materiale og som køber ind på strategien.
Jeg havde egentlig et rigtig godt øje til Oliver Glasner, men han er jo desværre røget til Crystal Palace.
Jo mere jeg ser på det, hælder jeg til Gilardino. At han ikke har erfaring fra en topklub (som træner), mener jeg ikke gør det store. Det havde Allegri heller ikke da han kom til os.
Men han tikker i hvert fald ovenstående bokse og så har han i øvrigt ikke legende-status i Milan som fx Inzaghi, Seedorf, Gattuso osv, hvilket ofte kan gøre det svært.
Som alle andre, har jeg store roser til Motta, men spørgsmålet er hvilket projekt han vil komme med. Hans spillestil er jeg faktisk ikke sikker på passer virkelig godt til Milan. Den er meget possesion-baseret, med opbygning gennem banens centrale akse.
Jeg ser egentlig Milans trup været gearet til masser af omstillinger (noget vi var eminente til i mesterskabssæsonen), spil på kanterne og masser af løb uden bold fra de centrale spillere - i hvert fald indtil vi når banens sidste tredjedel.
Reelt kunne jeg også se en case for Abate som ny mand. Han forekommer mig at være meget pragmatisk, han er helt klart firmaets mand og så er hans lederegenskaber af høj klasse.