Snak

Mere indhold efter annoncen
Det kan vel ikke være din seriøse påstand, at restforsvaret ikke bliver yderligere svækket, når endnu en spiller potentielt fanges fremme i banen (?)


Alt handler om balance. Går Calabria med i et overlap, skal Theo selvfølgelig ikke være lige så langt fremme i den anden side. Det er absurd, at ens taktik/formation skal låses ned til få løsninger, fordi balancen ikke vil være der, hvis den ene back frem for den anden kun må gå med frem.

Spoler du siden 20 år tilbage, så var Milans backs om end endnu mere offensive, end de er i dag. Jeg ser ikke det som en undskyldning, at spillerne var bedre dengang, men der var ikke megen defensiv hjælp at hente fra hverken Sheva, Pippo, Kaká eller Seedorf.

Det kan måske være et problem, at Reijnders ikke fylder meget defensivt, at hans makkere ikke har kvaliteten, og RLC heller ikke er den store hjælp tilbage i banen. Dét kombineret med forsvarsspillere, der ikke er på niveau med de bedste i Serie A, spiller sandsynligvis også ind.

Man må antage, at spillerne, generelt set, udfører Piolis instrukser.

Men du kan jo ikke bare se bort fra den præmis, at vi ikke har (mindst) en holdende midtbanespiller.

Du har brugt Liverpool, City og Arsenal som sammenligning. Men i modsætning til Milan, har de hhv Endo, Rodri og Rice, der alle agerer balancespillere.


Det har jeg skrevet nogle gange. Milan mangler netop sådan en type ved siden af Reijnders. For min skyld kan vi sende Musah og Adli videre til sommer, sælge Bennacer og så satse på Reijnders, Pobega og så to nye, stærke balancespillere centralt.

Det handler om taktik over de enkelte spillere. Beviset findes i, at de samme spillere slet ikke kunne holde den samme defensive soliditet, da Pioli, af uforklarlige årsager, ændrede konceptet.


Det kan man sige. Jeg er mest på, at kvaliteten af de centrale midtbanespillere minus Reijnders bare ikke er der.
"According to reports in Italy, Milan striker Olivier Giroud has agreed an 18-month contract with LAFC in MLS from July 2024."

Hatten af for den mand. Da han kom til, tænker jeg, det var planen, at han skulle være backup for Zlatan. Med svenskerens skader greb Giroud chancen og har gjort det fantastisk i forhold til mine forventninger. Et arbejdsraseri uden lige, få skader og mange mål i denne sæson.

Når det er sagt, så håber jeg, vi får en 9´er, der kan lidt mere på egen hånd og ikke blot skal være targetman eller boksspiller.
Går Calabria med i et overlap, skal Theo selvfølgelig ikke være lige så langt fremme i den anden side.

Men Theo tager jo altid løb frem i banen. Det så vi selv da han spillede CB. Og i netop den kapacitet, er han blandt de absolut bedste i verden - hvis ikke dén bedste.

Hvorfor begrænse det, blot fordi du har en nærmest religiøs insisteren på, at højre wing skal trække ind i banen?

Det giver absolut ingen mening.

...fordi balancen ikke vil være der, hvis den ene back frem for den anden kun må gå med frem.

Men hvad skulle formålet dog være med at svække ligaens blot 7. bedste defensiv yderligere?

Hvorfor er det så vigtigt, at vores højre wing trækker ind i banen? Ikke mindst når man ser på forventlige konsekvenser.

Spoler du siden 20 år tilbage, så var Milans backs om end endnu mere offensive, end de er i dag.

For det første er det bare ikke rigtigt.
Cafu var ikke mere offensivt indstillet en det vi ser fra Theo i dag. Dernæst var Pancaro den mest benyttede spiller på venstre back - en plads han ofte delte med Kaladze, Maldini og Costacurta.

Derudover forholder du dig ikke til resten af holdet. Gattuso var måske den vigtigste balancespiller i Milan i nyere tid, og som Carletto har udtalt, skylder mange Milan-spillere en stor del af deres succes til Rhinos ustoppelige arbejde.
Samtidig havde vi Seedorf der arbejdede benhårdt i begge retninger og Ambrosini og Brocchi, der begge var defensivt indstillet.

Dét kombineret med forsvarsspillere, der ikke er på niveau med de bedste i Serie A, spiller sandsynligvis også ind.

Det er, sjovt nok, forsvarsspillere der tidligere har performet på absolut højeste niveau i både liga og i bredere perspektiv.

Så må man spørge om det er mest plausiblet, at de bare er blevet dårligere, eller om det måske snarere handler om den samlede taktik.

Det har jeg skrevet nogle gange. Milan mangler netop sådan en type ved siden af Reijnders.

Det gør Milan udelukkende, hvis du absolut vil insistere på en højre wing der trækker ind i banen og en højre back der kommer i overlap.

Det er jo selvsagt ikke en naturlov, at man skal spille sådan.

Det kan man sige. Jeg er mest på, at kvaliteten af de centrale midtbanespillere minus Reijnders bare ikke er der.

Det er bare pudsigt, hvordan klassespillere pludselig er blevet dårlige.
Det er bare pudsigt, hvordan klassespillere pludselig er blevet dårlige.


Hvilke klassespillere tænker du på?

I min bog er hverken Pobega, Adli, Musah eller Loftus-Cheek klassespillere. Det er spillere, der bør rende runde i Bologna, Monza og Genoa. Bennacer var klasse i mesterskabssæsonen, men skader har spoleret det for ham siden da.

I forsvaret er Theo ligaens bedste venstre back. Resten af forsvaret er en hylde eller to under. Tomori vil måske kunne gå ind i Inters og Juves forsvar, men det kan hverken Thiaw, Kjær, Kalulu eller Calabria.

Offensivt har vi ligaens bedste kantspillere i Leao og Pulisic (sammen med Kvaratshelia og Chiesa) og en af ligaens bedste målmænd i Maignan. Kan vi forstærke angrebet med en ny 9´er, en solid balancespiller på midten og en dygtig midtstopper, så bør vi komme noget tættere på Inter i næste sæson.

Vi har tydeligvis hver vore definationer på, hvordan Milan bør spille, og det er det interessante ved sådan et forum her. Der er heldigvis ingen facitliste.
Hvilke klassespillere tænker du på?

Jeg kan konstatere, at Theo, Tomori, Kalulu og Calabria, formåede at danne ligaens bedste forsvar for to sæsoner siden.

Og sidste år, var en backkæde med Theo, Tomori, Thiaw og Calabria, ekseptionelt stærk, da Pioli, periodevis, havde styr på defensiven.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er rigtigt. Her vurderer du så, at når spillerne en gang har vist det niveau, så kan de ikke falde i niveau, med mindre trænerens taktiske dispositioner ændres.

Jeg er enig så langt, at hvis en spiller har vist et konstant og solidt niveau i en længere årrække og stadig er i sine prime mellem 25 og 32 år, så kan det undre, at spilleren pludselig falder i niveau. Til forskel for Milans spillere så er det min mening, at de kun har vist det i et kortere tidsrum og ikke kontinuerligt over en længere periode, som dermed kan definere deres reelle niveau.

Hvad skal der så til, hvis Calabria, Kalulu, Tomori og Theo igen skal blive en bedre bagkæde?

1) Først og fremmest ingen skader hos dem.

2) Læg mærke til Maignans præstationer. I takt med et sejlende forsvar er hans toppræstationer også dalende.

3) Vi mangler klassespillere centralt eller i hvert fald spillere, der kender deres roller og indbyrdes forståelse som for to år siden. Reijnders, Pobega, Musah, Adli, Loftus-Cheek og en halvskadet Bennacer er ikke Tonali, Kessie, Diaz og en i topform Bennacer. Det bliver de nok aldrig, fordi de ikke holder samme niveau på nær Reijnders.

Min pointe er, at dét hold Pioli gjorde til mester - det holds kvaliteter har vi ikke nu. En italiensk legende udtalte for en måned eller to siden, at vejen til succes går gennem midtbanen, og her er Milan bare et stykke efter Inter. Juves midtbane trænger også til fornyelse, mens Napoli, Atalanta og Romas midtbaner er ret intakte. Lazio har i den grad savnet SMS, ligesom vi savner Tonali.
Her vurderer du så, at når spillerne en gang har vist det niveau, så kan de ikke falde i niveau, med mindre trænerens taktiske dispositioner ændres.

Nej, det gør jeg ikke.

Jeg forholder mig til, at spillerne leverer på højt niveau, når træneren, periodevis, formår, at sammensætte en koncept i balance.

Og dermed også min påstand om, at det ikke giver mening, at snakke om "opgraderinger" af holdet. Ingen spillere leverer i et koncept der ikke hænger sammen.

...er ikke Tonali, Kessie, Diaz og en i topform Bennacer.

Nu er du vist ude i en gang glorificering.

Tonali havde reelt en halvsæson for os, på højeste niveau.

Kessíe fungerer optimalt i 20/21 sæsonen, og var vel, sammen med Kante, verdens bedste balancespiller. Men da Pioli pludselig fik den fikse ide, at gøre han til boldførende tovejsspiller, var det med blandet succes, for nu at være meget diplomatisk.

Brahim har shinet for Milan i momenter. Og først og fremmest i perioder, hvor han spillede på kanten.

Bennacer er den eneste konstante performer og det er han allerede begyndt at vise igen, efter hans skade.

Jeg ser absolut ingen logisk forklaring på, at en midtbane fx med Reijnders som dyb playmaker, Musah som balancespiller og Bennacer som presspiller på 10eren, ikke vil kunne måle sig med den fra mesterskabssæsonen.

En italiensk legende udtalte for en måned eller to siden, at vejen til succes går gennem midtbanen, og her er Milan bare et stykke efter Inter.

Det er selvsagt sat på spidsen, men det handler jo først og fremest om, at Inzaghi har været dygtig til at indrette sin midtbane (og resten af holdet).

Pioli ændrer nærmest konstant sin midtbane og de konstellationer han stiller med. Det er jo ikke overrraskende, at man ikke ser en velsmurt maskine.
Fair nok. Jeg tror ikke, at hverken Ancelotti, Klopp eller Guardiola kan gøre denne trup til mestre. Vi må se, hvad det ender ud med til sommer.
https://football-italia.net/arsenal-interested-milan-midfielder-bennacer/

Får Milan et bud på over 30 mio. euro, bør klubben overveje et salg. Hans skader og endnu manglende form er årsag til det.
https://football-italia.net/milan-consider-offer-khephren-thuram/

Tænk hvis vi kan sikre ham for det samme, som vi kan få for Bennacer.
Annonce