Snak

Mere indhold efter annoncen
€30m for en spiller der, indtil sin skade, var blandt de bedste midtbanespillere i ligaen? Det er jo decideret fjollet.

At hente lignende kvalitet vil koste i hvert fald €40m og her regner man end ikke med, at Bennacer er en markant skikkelse på og udenfor banen. Noget Milan i den grad har savnet.

Kommer nogen med et bud i størrelsesorden €50-60m bør man selvsagt overveje det, men alt andet vil være hul i hovedet.

Milan står heller ikke i en situation, hvor man er tvunget til at sælge ud af nøglespillere. Og hvis vi kommer af med spillere som De Ketelaere og Saelemaekers og samtidig laver et godt salg af Colombo, vil der være fin økonomi til en dygtig 9er.

Generelt set er det nok også oplagt at tro, at markedet ligger, mere eller mindre, stille, indtil vi ved hvem der sidder på bænken næste sommer.
Jeg synes, der er en tendens i vores diskussioner til, at der er fokus på, hvad spillerne tidligere har præsteret, og hvad spillerne præsterer her og nu. Den uenighed afspejler ofte vores diskussioner.
Bennacer har spillet 753 minutters fodbold efter sin skade, hvori han i de seneste kampe har vist tegn på tidligere niveau. Altså samlet set det der svarer til otte fodboldkampe.

Mener du virkelig, at kampene umiddelbart efter hans knæoperation, er et repræsentativt billede af hans relle niveau?

Så skal vi jo til at vurdere samtlige spillere på dagsform.
Det er alt andet lige nemmere at sælge en spiller, der er på det højeste af sin formkurve fremfor en spiller, der ikke har holdt tidligere tiders niveau.

Jeg er ikke enig i, at Bennacer er på niveauet fra mesterskabssæsonen. Hans aggressive presspil er ikke det samme, og han har haft en tendens til at fumle rundt i bolden modsat tidligere.

Med Milans manglende evne - jf. historikken - til at sælge spillere, så vil det overraske mig, hvis vi får over 40 mio. euro for ham. Igen må vi se, om han overhovedet bliver solgt.
Det er alt andet lige nemmere at sælge en spiller, der er på det højeste af sin formkurve fremfor en spiller, der ikke har holdt tidligere tiders niveau.

Hvem siger vi skal sælge Bennacer? Mit bedste bud er, at klubben anser ham som et vigtigt medlem af truppen - både ift hans kvaliteter på banen og hans indflydelse udenfor.

Har du noget der peger på, at klubben aktivt vil af med ham?

Hans aggressive presspil er ikke det samme, og han har haft en tendens til at fumle rundt i bolden modsat tidligere.

Altså i de omkring otte fulde kampe han har spillet efter sin skade.

Med Milans manglende evne - jf. historikken - til at sælge spillere...

Det eneste eksempel på et salg af en nøglespiller i nyere tid er Tonali. En pris der kan løbe op omkring €75m, kan vel ikke betegnes som manglende evne til at sælge spillere, eller?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg synes nu også at €30m lyder ret billigt for en spiller af Bennacers kvaliteter. Det er en spiller som mange topklubber vil være interesseret i. Artiklen skriver dog også €50m hvilket virker mere rimeligt.

Klubben kan jo heller ikke sælge spillere fra kamp til kamp. Bennacer virker til at være en spiller som er højt værdsat både på og udenfor banen.

Desuden er Milan ikke tvunget til at skulle sælge spillere for at balancere regnskabet.

Skal der sælges spillere er det hvis der kommer bud som er så høje at en klub som Milan ikke kan sige nej til det. Især ikke hvis det kan være med til at forstærke truppen. Det så vi i sommerens transfervindue hvor Tonali blev solgt, som så senere har vist sig at være held i uheld, og det dermed blev muligt at forstærke truppen i form af især Pulisic på højrekant, som var et meget svagt punkt for Milan, men også af Reijnders og RLC. Dertil et par spillere som har stort udviklingspotentiale.

En anden årsag, som på mange måde hænger sammen med ovenstående, er hvis en kontraktforlængelse går i hårdknude og de kan blive nødt til at sælge for at skabe profit. Det er det vi i øjeblikket ser med Maignan, som jeg dog stadigvæk håber på at de får forlænget med.

Forbliver truppen intakt, så vil jeg mene at truppen skal forstærkes med 3-4 nye spillere. En i hver kæde.

Det er dog først noget vi bliver klogere til når det bliver bekræftet hvem der skal være cheftræner til næste sæson. Forhåbentlig er der afklaring om det hurtigt. Ligeledes håber jeg på en hurtig afklaring om hvorvidt Maignan, Theo og Leao bliver eller om en af dem sælges, da det har stor betydning for mulighederne i transfervinduet.

En spiller jeg i øvrigt gerne så i Milan, for lige at smide endnu et navn i puljen, er Youssouf Fofana, som kan spille centralt og defensivt på midtbanen. Han er også inde omkring det franske landshold, hvor han har netop den rolle. Jeg ved dog ikke hvad han koster, men han burde dog være ret dyr, men har udløb i 2025. Til gengæld er der sikkert mange topklubber efter ham. Helt umuligt ser jeg det dog ikke som, hvis altså Milan ledelsen har de samme betragtninger som mig.
Forbliver truppen intakt, så vil jeg mene at truppen skal forstærkes med 3-4 nye spillere. En i hver kæde.

Det tror jeg måske er ligevel ambitiøst.

Numerisk mener jeg egentlig kun vi mangler en venstre back.

KP: Maignan, Sportiello.
Hertil har vi jo et yderst spændende navn fra primavera.

RB: Calabria, Florenzi, Terracciano, Kalulu.
Personligt så jeg gerne, at vi skilte os af med Florenzi. Vi har også netop genforhandlet aftalen med Real Madrid omkring Jimenez

CB: Tomori, Thiaw, Kjær, Gabbia, Kalulu, Pellegrino.
Smutter Kjær kunne man jo spekulere i at købe en starter ved siden af Tomori. Vi har dog formået, at skabe yderst solide stopperpar med både Kalulu og Thiaw som makker til Tomori.
Og med Gabbias opblomstring og ikke mindst en nyslået serbisk landsholdsspiller, mener jeg faktisk vi er fine som vi er.

LB: Theo.
Her kunne det selvsagt være fint, at få et alternativ til Theo ind. Bartesaghi ser rigtig spændende ud, men er nok ikke helt klar. Der render et par spaniere rundt, der kunne være interessant.

CDM/CM: Reijnders, Bennacer, Adli, RLC, Musah, Pobega.
Man kan diskutere, om man har det rigtige mix af kompetencer. Men seks spillere til tre pladser, kræver umiddelbart salg før man handler.

LW: Leao, Okafor.
Her er vi selvsagt enormt godt besat.

RW: Pulisic, Chukwueze.
Personligt tror jeg ikke på nigerianeren. Han er en one trick pony, der skal spille på et hold der bygger spillet op omkring omstillinger. Et engelsk midterhold ville give mening som destination. Men spørgsmålet er selvsagt, om man kan komme ud af kontrakten med skindet på næsen ift købsprisen. Heldigvis er det i et ganske andet leje end fx CDK, så det burde være muligt.

Det vil så kræve en erstatning, jeg har ikke et oplagt navn i skrivende stund.

CF: Jovic, Colombo.
Her arbejder jeg selvsagt med den forudsætning, at Giroud bliver solgt og man forlænger med Jovic.
Jeg kan dog også sagtens se et scenarie for mig, hvor man ikke re-signer Jovic og samtidig sælger Colombo.
Det vil kræve (mindst) to nye forwards. Der er selvfølgelig også en joker i Carmada.
Her afhænger meget dog nok af muligheden for et B-hold i Serie C. Får vi et hold allerede fra næste sæson, tror jeg han bliver en central figur der. Ellers tror jeg planen kan være, at sende ham afsted på lån i en sæson.

Personligt ville jeg virkelig gerne se Jonathan David, der skal skydes af denne sommer, hvis Lille ikke skal miste ham på en Bosman om lidt over et år.
@kiyonji
Noget tyder på, at Moncada har set noget af det samme som dig. I hvert fald melder GdS (kildekritik), at Fofana skulle være relativt højt på vores ønskeliste.

Dels selvfølgelig pga hans spillemæssige kvaliteter, men også fordi han passer ind i klubbens strategi. Han er 25 år og har dermed, antageligt, fortsat et udviklingspotentiale. Derudover har han til sommer, blot ét år tilgage af hans kontrakt i Moncao og dermed er prisen nok til at have med at gøre.

Sidstnævnte er en væsentlig faktor, da det fjerner en vis risiko fra investeringen. Chukwueze er et fint eksempel, hvor man nok, til trods for hans manglende succes, vil formå, at sende ham videre med skindet på næsen.

Og hvem ved, måske det kan blive til en plads til dig i klubbens scouting-setup. I hvert fald startede vores nye hollandske scout, Wes Beuvink, sin karriere med analyser på nettet, inden han blev hentet til Groningen som head scout.

In other news, har C&F opgjort de beløb der er brugt på agenter i 2023. Her ranker Milan som nr. fem i ligaen, med ca. €15m, hvilket er under halvdelen af Inter, der brugte over det dobbelte (€34m).
Tallet indeholder ikke sign-on fees til spillere.

Det fortæller selvfølgelig også noget om den strategi klubben har valgt, hvor man ikke accepterer voldsomme krav fra agenter.
I parentes bemærket, flugter det med lønpolitikken, hvor man også har meldt hus forbi på spillere, grundet et mismatch ift løn. Thuram et godt eksempel og selvfølgelig Donnarumma før det.
Lazios Guendouzi ser meget spændende ud. Bliver indskiftet og fem minutter senere lægger han en sukkerbal til Marusic, som scorer. Lazio har dog købsoption på ham, så han er måske svær at komme ind nærheden af.
Jeg læste godt om det her til morges og det glæder mig at de ser den vej. Jeg mener at han vil være et scoop til den pris på €20-25 mio.

Som du påpeger så er risikoen noget mindre ved sådan en handel og gør at det er lettere at komme af med ham uden tab, hvis han mod forventning ikke skulle slå til.

Især på angrebspositionen er det noget som har kostet Milan i tidligere sæsoner.

For at svare på dit tidligere indlæg, så er det helt korrekt at truppen numerisk er fuldendt. Når jeg nævner 3-4 transfers skal det også ses i lyset af en forventning om at nogle af marginalspillerne forlader klubben, hvilket jeg kan se ikke fremstod af mit indlæg. Så Giroud, Simon Kjær og den type spillere.

I øvrigt enig med hensyn til Jonathan David. Det er en spiller jeg længe har kunnet lide. Han er hurtig, teknisk stærk, afslutningssikker og han arbejder hårdt for holdet. Derudover er han på ingen måde ligeså dyr som da Lille ville have €60 mio. for ham. Det eneste lille minus, i forhold til hvordan Milan spiller i øjeblikket, er at han ikke er så høj. Dette i sig selv er ikke en forhindring i at han kan være en succes. Det betyder blot at de i hvert fald ikke skal spille ham på samme måde som Giroud.
Det giver så til gengæld nogle fordele i omstillingsspillet, hvor Milan vil være utroligt farlige med en trio bestående af Leao, David og Pulisic.
Annonce