Snak

Mere indhold efter annoncen
@rossoneri

Jeg formulerede mig dårligt. Jeg ved selvfølgelig godt, hvad hensigten er med Calabrias rolle... Jeg synes bare ikke, at det fungerede godt nok, og derfor synes jeg, at Pioli burde have ændret konceptet, især da Roma var gode til at finde plads på vores højreside i deres omstillinger.

Ellers vil jeg stadig sige, at vores spil blev markant bedre, da Adli kom ind, og det overrasker mig virkelig at se en spiller som Bennacer have så svært ved at forstå sin rolle!

Jeg er enig i, at det altid falder tilbage på vores kære træner, når det taktiske ikke lykkes. Men vores spillere må også gerne have hovedet med og læse spillet! Derudover kan det ikke være overraskende, at Roma brugte to spillere på at lukke af for Leão og Theo... Men at de selv kom med så lidt initiativ fortæller os meget godt om, hvordan deres kamp var!
Man kan dog også argumentere for at dette til dels også falder tilbage på træneren.

Det mener jeg i høj grad man kan, omend Leao godt nok heller ikke var skarp i går.

Men når Leao, der sammen med Pulisic bør være den primære offensive kreatør, har sølle 39 boldberøringer i hele kampen, er der jo klart noget der er gået galt i det taktiske setup.
Chukwueze skulle have været ind tidligere. Han havde væsentligt mere held med sine gennembrud end Leao og Pulisic.

Okafor bør starte på toppen i returen. Giroud har masser af fysik, men blev matchet af Smalling og Mancini. Der skal mere fart til.

Det må blive Adli og Reijnders på den centrale i returen, Leao venstre, og så håber jeg, at Pulisic spiller den offensive og Chukwueze til højre.

Det kan måske lyde som en kliché med Loftus-Cheek fra min side, men jeg er virkelig ikke fan af den mand. Indimellem kommer der noget produktivt, men han var pivringe i aftes. Han er ikke hurtig nok til at spille mellem kæderne, og når han ikke laver sine løb i boksen, er han ikke meget bevendt.

Roma må undvære Cristante i returen. Han fylder godt centralt. Har vi Tomori tilbage.

Jeg håber på ovenstående opstilling, og så må Calabria gerne blive tilbage og styrke bagkæden, så Theo kan lave sine raids, som vi heller ikke rigtig så i går.
Jeg synes bare ikke, at det fungerede godt nok...

Det må umiddelbart siges, at være indiskutabelt.

Men det handler jo også om, at Pioli implementerer et taktisk delelement, uden nogen form for overordnet plan.

Pioli taler kontinuerligt om 3+2 og WM-formation (3-2-2-3). Her er der nogle helt basale principper.

Dels bygger man op med tre i bagkæden. Det giver spilmuligheder i opbygningsfasen og ikke mindst er det med til at sikre et solidt restforsvar.

Dernæst handler det, som skrevet, om at skabe numerisk overtal på den centrale midtbane. Stiller modstanderne med en 3-mandsmidtbane, som Roma i går, vil man skabe en firkant (2 x CDM + 2 x CM/AM), hvor der altid vil være en umarkeret spilmulighed.

Dertil skaber to spillere bredden og man opererer sjældent med overlap.

Ud af ovenstående, rammer Pioli kun skiven på ét punkt - de to spillere der skaber bredden. Og endda kun delvist.

Her er det Theo og Pulisic der står for den opgave, men det sker end ikke konsekvent, fordi franskmanden pludselig også har alle mulige andre opgaver.

Ser man på Guardiola, som er den træner der har været mest konsekvent omkring WM i nyere tid, har han haft flere tilgange.

I Barcelona var det med en 6er der faldt ned i backlinjen, to 8ere der faldt dybt i opspillet, to wings der trak centralt for at skabe firkanten og to backs der skabte bredden.

I Bayern var det med Alaba der trak ind fra sin back som CB og skabte en 3-backkæde, mens Lahm trak ind på midtbanen og skabe dobbelt pivot med Alonso, de to 8ere fuldente firkanten og wings holdt bredden.

I City spiller han med to indadvendte backs (Aké og Walker), med Stones har han genoplivet libero-rollen og sammen med Rodri skaber han dobbelt-pivot. De to ottere fuldender firkanten på midten og wings holder bredden.

Han har naturligvis i alle tre klubber forsøgt sig med variationer - nogle gange med større og mindre succes. Men fælles for alle tre klubber er, at han, i det store hele, har skabt et sammenhængende koncept.

Den del formår Pioli, kort og godt, ikke.

...og derfor synes jeg, at Pioli burde have ændret konceptet, især da Roma var gode til at finde plads på vores højreside i deres omstillinger.

Men det er vel, hoved på sømmet, hele problemet med Pioli. Det gør han ikke. Enten fordi han "bare" ikke formår det, eller fordi han er stædig.

Jf. ovenstående, er der rig mulighed for at skabe balancen. Og det er ingen skam, at kopiere andre (succesfulde) trænere.

Theo skal have fripas til sine offensive løb og raids. Netop det er han blandt de bedste i verden til.

3-backkæden kan så skabes ved, at Gabbia rykker mod venstre, Bennacer falder ned i backkæden fra 6er-positionen og Thiaw trækker bredt mod højre, og dækker det rum Calabria efterlader.

Samme Calabria falder ind i det centrale rum, mens Reijnders falder ned i banen og skaber en dobbelt-pivot. Leao trækker ind centralt fra sin wing og danner firkanten sammen med RLC, mens Theo og Pulisic holder bredden.

Alternativt kan han lade Calabria blive i backkæden, mens de to andre sideforskyder mod venstre og Bennacer og Reijnders danner dobbelt-pivot.

...og det overrasker mig virkelig at se en spiller som Bennacer have så svært ved at forstå sin rolle!

Men kan du ikke forklare mig, hvad Bennacers rolle er?

I de foregående kampe, har han skulle falde ned i backlinjen. I går skulle han så åbenbart trække bredt, over i et rum der allerede var tæt befolket og efterlod hermed, hele den centrale del af banen til Romas midtbane.

Pioli har så sent som i weekenden udtalt, at Bennacer er den dygtiste defensive balancespiller i truppen. Hvad i al verden skal han så fedte rundt på kanten for?

Se på Adli/Bennacers heat map fra Lecce-kampen, kontra Bennacers fra kampen i går. Det fortæller hele historien.
Surprice Pioli.... din "lad os skifte 8-9-10 mand"-taktik fejler igen igen.

Godt med lidt selvtillid inden udekampen mod Roma, eller noget.

Shit, jeg glæder mig godt nok til havenissen er fortid, sommeren kan ikke komme hurtigt nok.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Pioli: Vi må ikke tænke på Roma-kampene. Der skal være fuld fokus på kampen i dag og 2. pladsen er vigtig.

Også Pioli: Jeg skifter lige syv spillere til kampen.

Nede 0-2 efter 10 minutter. I sandhed en fornuftig beslutning.
I guder hvor er Thiaw dog langsom i sine vendinger, han er jo helt til grin på deres første mål. Han var så god inden skaden, det niveau er han langt fra nået op på endnu.
Terracciano må virkelig også undre sig over, hvorfor han blev købt.

Florenzi er regulært skandaløs hvergang han er på banen.
Ja hvad var meningen med den transfer. Man må næsten antage at han må helt forfærdelig dårlig under træningen. Så dårlig tror jeg bare ikke man kan være, når man ser på hvad Florenzi præsterer.
Ja hvad var meningen med den transfer. Man må næsten antage at han må helt forfærdelig dårlig under træningen.

Ser man på Piolis historik, mener jeg ikke det nødvendigvis må være tilfældet.

Kalulu var ikke i nærheden af spilletid, indtil hele forsvaret sad ude med skader. Og pludselig var han førstevalg.

Adli var suveræn i pre-season og de kampe de blev spillet ifm VM-pausen i sidste sæson. Men var ikke i nærheden af spilletid. Altså indtil Pioli pludselig beslutter sig for, at han er brugbar.
Annonce