Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg er måske konservativ på det område, men jeg foretrækker en italiener, der kender ligaen, kan sproget og kan strukturere en solid defensiv.

Jeg spurgte fordi jeg synes det er interessant, at høre hvad folk egenelig mener en ny træner skal kunne.

Men altså, van Bommel kender jo både liagen og klubben fordi han har været her i 1 1/2 sæson og mig bekendt, taler han også italiensk. I hvert fald til husbehov.

Hvad angår det defensive, så har Antwerpen i to sæsoner under van Bommel haft ligaens bedste defensiv.

Det samme var tilfældet med PSV i 18/19 sæsonen.

Personligt mener jeg en ny træner skal tikke følgende bokse:

Klart spilkoncept
Under Piolis tid har der været et nærmest komplet fravær, af et kontinuerligt koncept. Ingen spillere vil præstere under konstant skiftende roller.

Skal man holde fast i van Bommel, har han nogle ganske klare ideer. Bygger op med 3+2, er ikke super aggresiv i presset, spiller med brede wings m.m.

For mig at se skal en ny træners koncept selvfølgelig helst flugte med den trup vi har. Men, i mit perspektiv, er det mere vigtigt, at der findes et klart koncept, som de enkelte spillere kan forholde sig til.

Lederegenskaber
Pioli er unægtelig dygtig til at være "spillernes mand". Han er vellidt og jeg føler, at spillerne har en tæt personlig relation til ham.

Men en leders opgave er ikke, at være vellidt. Det er at få det bedste ud af sine ansatte (spillere i dette tilfælde).

Udover Gattuso, har jeg i min tid som fan, ikke set en stærkere lederfigur end van Bommel i Milantrøjen. Dette en af de primære årsager til at jeg gerne ser hollænderen komme til klubben.

Samarbejde
I en organisation hvor beslutninger bliver taget i fællesskab, er det vigtigt, at en ny træner kan finde ud af at samarbejde.

Jeg kender ikke til van Bommels meritter på det punkt, men det er velkendt, at han og Zlatan er gode venner og nærer stor respekt for hinanden.

På samme punkt anser jeg fx Conte som diskvalificeret.

Strategisk match
Klubben har en meget klar strategi og en ny træner skal matche denne.

Jeg synes ikke rigtig jeg kan vende en timmelfinger opad eller nedad ift Piolis talentarbejde, men min oplvelse er, at de fleste unge spillere er introduceret af nød, snarere end som et tilvalg.

Kalulu, Simic, Adli m.fl. er glimrende eksempler, mens vi jo også så Kerkez smutte, fordi ruten til førsteholdet var for lang.

Jupiler League er en "lidt" anden størrelse, men ser man på den nuværende Antwerpen-trup, har George Ilenikhena (17) fået 43 optrædender, Zeno Van Den Bosch (20) har 33, Michel-Ange Balikwisha (22) har 36 og Arthur Vermeeren (19) fik 32 kampe inden han drog til Spanien i januar.

Det samme billede så man sidste år, da Willian Pacho (20) var den mest brugte markspiller og en blot 17-årig Vermeeren fik 34 kampe.

Her mener jeg igen, at van Bommel virker som et stærkt match.

Og på samme konto anser jeg også, at Conte bør være på den sorte liste.

Ovenstående er i øvrigt ikke for at pege entydingt på van Bommel. Der er andre trænere der kan matcher profilen lige så godt. Og man kan selvsagt også være uenig i kriterierne.
Conte er ikke en langsigtet løsning, men han er en træner, der her og nu kan løse Milans problemer. Kan han ligesom i Inter bygge et solidt fundament, er der om et par sæsoner måske en mindre krævende og dygtig træner klar til at tage over.

Her synes jeg man må medregne, at Inter, rent strategisk, passer langt bedre til Conte.

De har en helt anden villighed til kortsigtede investeringer, hvilket er et ufravigeligt krav fra Conte.
Vi ville givetvis ikke nå langt forbi efterårsjævndøgn, før Conte ville hyle op til alle der vil høre på ham, om at han ikke har det materiale han behøver.
Van Bommel var fantastisk i Milan - lidt den type jeg savner på nutidens Milan-hold. Han var i klubben i halvandet års tid. Min eneste anke er sproget. Kan han italiensk? Jeg ser det som ret vigtigt, at sproget er på plads i forhold til kommunikation under træning og kampe.

Brighton har spillet imponerende god fodbold de sidste par sæsoner med tanke på, at de har et ret middelmådigt hold. Det er et stærkt kollektiv og enkelte gode profiler. De bedste er blevet solgt. De Zerbi er ikke min favorit, men jeg synes, han er et spændende navn.

Måske er jeg biased, da jeg som fast seer af PL synes, De Zerbi er (lidt) overvurderet. Men hvis man er grov, så tænker jeg ikke, det vil være helt forkert at påstå, at meget af De Zerbis succes i sidste sæson, skyldes Graham Potter. Da De Zerbi overtog, var spillere som Caicedo, Mac Allister, Trossard og Sanchez der stadig, udover alle de andre (Dunk, Estupinian, Colwill, Mitoma). Og Potter havde bygget fundamentet op for ham, og alle spillere var indforstået med Brightons måde at spille på, allerede inden De Zerbi overtog. Hvis man så kigger på dem denne sæson, efter de har mistet mange af deres profiler fra sidste sæson, så er det slet ikke lige så imponerende. Men det er måske også naturligt nok, eftersom man har taget afsked med mange af spillerne. Jeg savner personligt bare, at man ser ham løfte nogle af spillerne endnu mere og udvikle dem, og det synes jeg ikke rigtigt, han har gjort i denne sæson. Tværtimod er flere gået i stå.
Jeg tror, du har ret, og det er måske også derfor, at de bedste klubber har trukket følehornene lidt til sig.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg tror, du har ret, og det er måske også derfor, at de bedste klubber har trukket følehornene lidt til sig.

Præcis. Han blev jo rygtet til både Liverpool og Bayern, men Liverpool-journalister skød (heldigvis) hurtigt det rygte ned, at Liverpool skulle være ude efter ham. Om Bayern tørre tage chancen skal jeg ikke kloge mig på, men det forlyder også nu, at det er Zidane og Ragnick, som er i førersædet der.
Ift van Bommel snakken skal det siges, at rygtet kommer fra Tuttosport. Ergo kan det nok betegnes som ren spekulation.
Lopetegui nævnes også. Jeg ved ikke med en spansk træner i italiensk fodbold, der ikke hedder Guardiola.
Lopetegui nævnes også. Jeg ved ikke med en spansk træner i italiensk fodbold, der ikke hedder Guardiola.

Jeg har aldrig rigtig købt den med, at spillere og trænere af en given nationalitet, ikke kan begå sig i visse ligaer.

Men man kan selvfølgelig tale om generelle tendenser i den "opdragelse" disse spillere og trænere er farvet af.

Hvis man ser på de spanske trænere som nogen der fokuserer meget på det offensive spil (hvilket jeg antager er din anke), er Lopetegui atypisk.

Han har haft en "lidt" tumulturisk trænerkarriere, med fem jobs de seneste 10 sæsoner (Porto, Spanien, Real Madrid, Porto, Sevilla og Wolverhampton).

Hans største succes var helt klart i Sevilla. I hans tre fulde sæsoner, blev det til tre imponerende 4. pladser og et pointsnit på 1,85.
Ift forsvaret havde han to gange det tredje bedste og en gang det bedste forsvar i ligaen.

Derudover løftede hans Sevilla-hold selvfølgelig også EL-trofæet i 21/22-sæsonen.

Og så har han som tidligere U19 og U21 træner for Spanien (han blev i øvrigt Europamaester med begge), god erfaring med at arbejde med unge spillere.

Det der skæmmer billedet ift Lopetegui er, efter min mening, hans to fejlslåede ophold i hhv Real Madrid og Wolverhampton. Det kunne opege i retning af en manager, der ikke har så let ved at indordne sig.
Netop det sidste er det, der bekymrer mig og så det du skriver med fem jobs de sidste ti sæsoner. Jeg synes, det lidt vidner om en træner, der enten trækker stikket eller bliver fyret, hvis tingene ikke spiller.
Annonce