Må vi ikke også forvente, at vi ikke skuffer som vi har gjort i denne sæson?
Der er jo en årsag til, at man smider trænere på porten.
En andenplads er i mine øjne rigtig fint med den trup, der er noget under Inters i kvalitet. Jeg forventer, at Fonseca får styr på defensiven. Om han kan det med de spillere i truppen, er jeg usikker på.
Man kan dog konstatere, at vi har haft et af Europas bedste forsvar, med, mere eller mindre, de samme spillere.
Er det ikke rimeligt at konkludere, at det i høj grad er et taktisk spørgsmål? Om Fonseca så er den rette til at genskabe den soliditet, er et andet spørgsmål.
Rent taktisk rimer hans filosofi dog i høj grad på det der rent faktisk fungerede under Pioli.
Den ære vil jeg tilfalde Kessie og Tonali mere end forsvarsspillerne. Milans presspil var rigtig godt for et par sæsoner siden, og det gjorde, at defensiven ikke blev presset på samme måde, som vi har set i denne sæson, hvor Tomori og Thiaw mange gange har lignet køer på glat is.
Tja, Tomori og Kalulu udgjorde i en periode Europas bedste forsvar. Altså uden en styrmand.
Det kunne også være, at den styrmand skulle stå ude på sidelinjen, og skabe et koncept der hænger sammen i spillets forskellige faser.
Det er afgjort en mulighed, at Fonseca kan løfte deres spil. Det håber jeg, for det har set skidt ud i den forgangne sæson. Hvis de 49 mål i Serie A kan tørres af på Pioli og ikke spillernes kvalitet, er det et stort plus.
Jeg er altid lidt lunken ved tanken om blot at købe sig ud af problemerne. Personligt synes jeg ikke analysen holder.
Jeg synes ikke, det er at købe sig ud af problemerne. I mine øjne er Tomori, Thiaw og Kalulu på en tredje hylde i Europa. Jeg ser gerne, vi går en hylde op.
Derudover har jeg svært ved at se, at Badiashile skulle være et bedre bud på en spiller der kan agere styrmand (han er jo i høj grad også "duelspiller". I mit univers er han ikke bedre end de spillere vi har til rådighed i næste sæson, med undtagelse af Pellegrino.
Det kan være, du har ret. Han var blot et bud. Personligt ser jeg helst, at vi tilbyder Mats Hummel en 1 + 1 kontrakt. Han har om nogen vist i Champions League, at han stadig har niveauet og kan hentes på en fri transfer. 35/36 år er ingen alder i Serie A. Bare se hvilken betydning Acerbi har haft i Inter. Tidligere havde Juve verdens bedste bagkæde bestående af oldboys-spillere.