Pioli er en meget erfaren træner. Jeg ser ham ikke som inkompetent.
Kompetencer er jo mange ting.
Der er ingen tvivl om, at Pioli er virkelig dygtig til mandskabsbehandling.
Jeg kan virkelig ikke huske, at have set en fyret træner få den afsked han fik. Det var jo næmest som en legende der pensionerede sig selv.
Men omvendt mangler han helt tydeligt taktisk pragmatisme.
Personligt tror jeg Pioli har en meget filosofisk/æstetisk tilgang til fodbold. Han vil gerne prøve nogle interessante taktiske greb, som han typisk har fundet inspiration til hos Guardiola (som så igen har det fra Michels, Cruyff, Sacchi osv).
Men han forstår ikke, at implementere det i et sammenhængende koncept.
...eller har han blot holdt fast i det, han mener, er mest rigtigt med den trup, han havde til rådighed?
Man må klart forvente, at han har gjort det han mente var rigtigt.
Men uanfægtet motivationen, så har han helt oplagt ikke brugt spillerne der hvor de er bedst.
Fx har Kessíe jo kun ageret balancespiller i én sæson. Det til trods, at han nok, sammen med Kante, var verdens bedste i netop den rolle, på den tid. Pludselig skulle han være boldførende 2-vejsspiller, hvilket helt oplagt ikke var en succes.
I mere end en halv sæson, blev hhv Leao og Rebic brugt som opspilspunkt, da Zlatan blev skadet i 20/21-sæsonen.
Det var vist kun Pioli der så logikken i den manøvre.
Og sådan kunne man blive ved.
Jeg mangler stadig den type midtbanespiller(e), der gjorde holdet så godt i mesterskabssæsonen.
Over den halvsæson, hvor vi reelt afgjorde mesterskabet, spillede vi med Tonali og Bennacer som de to 6ere, mens Kessíe spillede 10er.
Året efter, gik vi ind i en stime, hvor vi stod ekstremt solidt, hvor vi spillede med Tonali og Krunic på 6er-positionerne, mens Bennacer var 10er.
Jeg vil påstå, at det har været organisationen, snarere end de enkelte spillere, der gjorde udfaldet.
Ikke dermed sagt, at man kan smide hvilket som helst skrald ind. Men vi har i hvert fald bevist, at vi kan præstere et solidt defensivt koncept, med spillere der, efter min mening, er i samme kaliber som dem vi pt. råder over.
Jeg sammenligner os med Inter, og i den sammenligning ser jeg ikke Milan som en sælgende klub - ikke endnu i hvert fald.
"Endnu" er nok det væsentlige ord i den sætning.
Tonali er givetvis det første eksempel på udfoldelsen af den strategi. Capital gains er alfa og omega ift FFP og dermed tror jeg også vi kommer til at se væsentlige salg over de kommende sæsoner.
Okay. Det er anderledes, end jeg havde troet og håbet. I realiteten kan man lige så godt spille 3-4-3 eller lignende i stedet for 4-3-3.
I praksis hedder det 3-2-4-1 i det organiserede angrebsspil, hvilket jo netop er identisk med det der har fungeret allerbedst under Pioli.
Pioli har gjort det med lidt andre midler, men organisationen i alle spillets faser var relativt identisk.
På Piolisk har det været løst med en højre back de faldt ind i backkæden, mens højre wing og venstre back, skabte bredden.
Venstre wing blev de facto angriber eller var den der faldt ind i mellemrummene, hvilket afhang af 9erens bevægelser.
Alternativt med en 6er der faldt ned i backkæden og en 10er der trackede baglæns og skabte dobbelt-pivot sammen med den anden 6er.
Pioli har bare vandret væk fra den organisation i væsenligt grad, de seneste sæsoner. Og her har vi set, at navnlig forsvaret har sejlet.
Jeg kan ærligst talt ikke huske dem i de roller.
Bennacer spillede i den rolle i det meste af mesterskabssæsonen. Tonali lå som playmaker og Kessíe faldt ned som bolderorbrer ved siden af.
Altså, meget lig det Fonseca vil.
Hvis Fonseca ikke får mere ud af spillerne end Pioli, og vi oplever de samme defensive udfordringer, så vil jeg til gengæld stille spørgsmålstegn ved spillernes kvaliteter.
Vel umiddelbart under den forudsætning, at Fonseca rent faktisk får implementeret et sammenhængende koncept. I parentes bemærket, mener jeg man kan tillade sig, at have en klar forventning om at netop det sker.
Personligt kunne jeg faktisk godt tænke mig at se Fonseca spillede med en, mere eller mindre uændret trup henover næste sæson. Selvfølgelig med tilføjelse af mindst én kvalficeret 9er (Zirkzee/Guirassy).