Så når anerkendte eksperter f.eks. i Medianos podcasts (hvis du kender dem), snakker om momentum i fodbold, så eksisterer det ikke?
A hva?! Det må umiddelbart tage prisen som "månedens stråmand".
Men altså, hvis jeg lige skal forholde mig til min egen holdning, så kan et hold ikke overpræstere. Intet kan være mere end "det hele".
Dermed ikke sagt, at en spiller eller et hold altid, eller generelt, vil levere på topniveau.
Når Milan over en hel sæson vinder mesterskabet og har den bedste defensiv (delt med Napoli), så er det selvsagt et udtryk for spillernes samlede niveau, på godt og ondt.
...hvordan alting gik holdets vej og hvordan holdet som helhed præsterede på et højere niveau end spillermaterialet måske berettigede til.
Alternativt viste holdet "bare" topniveauet.
Det er vel ummiddelbart en mere plausibel forklaring, end at spillerne, kollektivt må man forstå, har opnået midlertidige egenskaber, der på magisk vis forsvinder efter sæsonafslutningen. En slags trylledrik om man vil.
Som @martinovic er inde på, kan man fint argumentere for, at Milans topniveau i mesterskabssæsonen, ikke var lige så højt, som Inters i denne eller Napolis i forrige.
Og der er da heller ingen garantier for, at Milan, med en taktisk dygtigere træner på sidelinjen, ville udfordre de to til det sidste, i de forgangne sæsoner.
Men når man ser på hvad Milan-spillerne har præsteret, i systemer der hang bedre sammen, er der grund til at tro på, at det niveau vi har set gennem de to seneste sæsoner, er under par.
Man kan med rimelighed forvente, at Fonseca mønstrer en bedre defensiv med det samme materiale, end Pioli formåede i de seneste to sæsoner.
Får vi den version der aldrig overbeviste og blev lejet ud, eller den mere modnede version der var bedste CB I foråret - omend på et spinkelt grundlag og uden konkurrence fra de andre CBs.
Det ved vi selvsagt ikke, da ingen af os, mig bekendt, er i stand til at forudse fremtiden.
Men man kan dog komme med et kvalificeret gæt. Her har jeg svært ved at se logikken i, at Gabbia pludselig skulle blive en dårligere fodboldspiller af, at der kommer en træner med et, antageligt, langt mere solidt defensivt koncept.
Man kan vel nærmest, med rimelighed, antage, at han ligefrem ville kunne hæve barren.