Der var en artikel for et par uger siden, hvor det fremgik, at Fonseca ønsker sig en målscorer på 9´er positionen.
Var det ikke en eller anden sladderspalte der kom med den "historie"? Det virkede mest som et forsøg på at fiske overskrifter.
De fleste seriøse peger på, at Fonseca vil have en spiller der netop kan indgå i opspillet. Den type er Zirkzee og nærmest samtlige navne vi er sat i forbindelse med. Jovic passer i øvrigt også på beskrivelsen.
Og netop af samme årsag skulle David heller ikke være relevant for os.
Giroud scorede 17 mål på tværs af alle turneringer sidste sæson og bidrog med ni assists. Det beskriver meget godt den type spiller vi, efter alt at dømme, leder efter.
Jeg håber stadig, at Leao bliver fristet af de mange arabiske oliemillioner og skifter, hvis de vel og mærke vil betale tæt på frikøbsklausulen.
Ja, lad os endelig skille os af med den spiller med flest målbidrag i sidste sæson. Det er sådan man gør et hold bedre.
Leao har desuden en nøglerolle i vores kommercielle strategi.
For de penge kan Milan købe kvalitet og forstærke hele den forreste kæde.
Er der behov for det?
Vi havde ligaens næstbedste offensiv sidste sæson (76 mål), hvor kun altid offensive Atalanta kom i nærheden (72). Næste i rækken hed Roma med 11 færre scorede mål.
Derimod var der kun ni hold i ligaen med en dårligere defensiv. Sjovt nok, de ni nederste hold i tabellen. Ville det ikke give noget bedre mening, at tage fat om det problem?
Af nysgerrighed, hvem mener du i øvrigt Milan kan købe, som vi ikke allerede kan finansiere indenfor den nuværende økonomi?