Der er ingen tvivl om, at growth decree har været en hæmsko for den italienske talentudvikling.
Talentmassen er givetvis den samme som den altid har været, men steppet til de største hold har været besværligt gjort af, at det gav økonomisk mening, at hente udenlandske spillere.
Det kan ses allerede fra u19-niveau, hvor der ikke er mange af spillerne, der fast optræder på førsteholdet i den bedste liga.
Her kan man fx sammenligne med Frankrig, der har spillere som Bitshiabu (RB Leipzig), Belocian (Rennes), Mawissa (Toulouse), Kumbedi (Lyon), Bahoya (Frankfurt) og Kroupi (Lorient) i truppen. Alle er inde omkring førsteholdet i deres respektive klubber, nogle endda som relativt faste startere.
Går man til u21-niveau er nærmest alle de franske spillere, markante skikkelser på deres respektive hold.
Det samme kan langt fra siges om italienerne.
Dermed ligger der helt klart en opgave for FIGC forude.
I vores egne rækker har vi flere spændende unge nationale talenter, Camarda og Liberali de mest iøjenfaldende. Det er dog klart, at det kræver en klar plan for at bringe dem til næste niveau.
Som du er inde på, kan u23-holdende i Serie C forhåbentlig være med til at bygge bro mellem primavera og senior niveau, men det kræver også, at holdene vil satse på de unge nationale spillere.
Det er selvsagt ikke et stort problem, for senere års oplagte talenter som Barella, Frattesi, Tonali, Chiesa, Donnarumma m.fl.
Men det kræver noget mere bredde.
I Milan kan vi jo starte med at give spilletid til Gabbia, Bartesaghi, Terracciano og Pobega i kommende sæson. De har, efter min bedste overbevisning, alle en rolle at spille.
Growth Degree har helt sikkert været en af årsagerne til det, nåt incitamentet til at hente udenlandske spillere er større. Det sammenholdt med det faktum at der er et stort spring fra Primavera til førsteholdet. Vi så det selv med Camarda som godt nok scorer mange mål for primavera og ungdomslandsholdet, men hvor det var tydeligt at tempoet var for højt i den kamp han spillede for førsteholdet.
Det at de i stedet for kan komme til at spille i serie C vil også give en fordel i forhold til at leje de unge spillere ud, idet du selvfølgelig er mere sikre at de får spilletid men også at de spiller i det samme system som førsteholdet. Det mener jeg alle hold bør gøre, da det altid har været menigen med Primavera at levere spillere til førsteholdet eller i det mindste udvikle spillere som er gode nok til at sælge videre.
Dernæst bør de italienske hold også se på sine hold og vurdere om ikke der er en af deres egne talenter som kan udfylde en reserverolle.
Bartesaghi er et godt eksempel på en spiller som jeg mener sagtens kan udfylde en reserverolle til Theo. Han spillere alligevel så mange at Bartesaghi godt kan få et par kampe mod mindre modstandere. I forhold til Ballo-Touré ville det have givet mere mening bare at satse på Bartesaghi som reserve.
Det samme kan siges om de andre du nævner. Hvis du ikke henter spillere som er nævneværdigt bedre end dem, så kan du ligeså godt satse på dem i en reserverolle. Det var blandt andet også sådan at Calabria i sin tid blev spillet ind på holdet. Startede som reserve og fik lidt kampe her og der indtil han var klar til at tage over.
Det er selvfølgelig også det som det italienske fodboldforbund vil ske nu når Growth degree er blevet fjernet. Det har så i stedet nogle andre konsekvenser, hvorfor det kan diskuteres om det er det værd.