...og den fordel skal man simpelthen udnytte for at få spillere på plads tidligt og klar til træneren hurtigst muligt.
Jeg synes der er et lidt større perspektiv.
Furlani har for nylig udtalt, at Milans transferstrategi, bygger på
undervalued assets. Det kan dels være talenter, som potentielt kan øge værdien ved at spille på den største scene (Tonali) og dels spillere, der grundet deres kontraktsituation, kan erhverves under det der reel vil være deres markedsværdi (Pulisic, Chukwueze osv).
Milans primære fokus er oplagt (mindst) en ny 9er.
Jeg har fra pålidelig kilde at Zirkzee fortsat er førsteprioritet (det var han i hvert fald i sidste uge), men Kias vanvittige kommissionskrav vanskeliggør aftalen. Personligt tror jeg ikke den bliver til noget.
Derfra bliver det dog et lidt mere broget marked. Ser man på de mest vedvarende og pålidelige rygter, er der for dem alle, et mismatch ift strategien.
Santiago Jimenez: med et prisskilt omkring €50m, vil han høre til i den dyre ende. Som du skriver, er pengene dog der og fees bliver formentlig også noget lavere end ved Zirkzee.
Der er dog altid det spørgsmål om spillere kan replikere deres form fra en mindre liga som Æresdivisionen, omend der er masser af eksempler på, at det sagtens kan være tilfældet. Det forbliver dog en usikkerhed og dermed kan man diskutere om mexicaneren er
undervalued.
Romelu Lukaku: med et pas der siges 31 år og en afskrivningsværdi på den gale side af €45m, er han det præcis modsatte af
undervalued.
Desuden er Lukaku version Inter 2019-21 en anormalitet ift hans samlede karriere, hvilket det seneste år i Roma vidner om.
Man vil, med al sandsynlighed, også rende ind i et dilemma ift at danne præcedens for lønniveau, når man står overfor vigtige folængelser med Theo, Maignan og måske Bennacer.
Artem Dovbyk: kommer fra en rigtig flot sæson i La Liga, hos humlebien Girona. Og omend han også kan fremvise fine meritter fra de to foregående sæsoner i ukrainsk fodbold, så er det bare en meget anderledes størrelse end Serie A og AC Milan.
Der kan, med rette, være markante reservationer ved at smide de €40m, som han angiveligt koster. Det vi være så godt som umuligt, at hente de penge hjem igen, hvis han ikke slår til.
Armando Broja: personligt tror jeg aldrig han har været i spil som førstevalg, men snarere som backup.
Og i en alder af 22, har han ikke just overbevist om, at han er en fremtidig topangriber. I 114 seniorkampe, er det blevet til 22 mål. Ser man udelukkende på hans ophold i England, hedder det 12 mål i 84 kampe.
Som jeg ser det, er der to oplagte bud på en ny 9er i Milan, men ingen af dem vil være marquee signings; Alvaro Morata og Youssef En-Nesyri. De tikker boksene rent profilmæssigt og ift markedsomstændigheder.
Men det er generelt et svært marked at navigere. Også selvom man har midlerne til rådighed.