Hvis han ikke kan - hvad tænker du så, er udfordringen? Du skriver selv, at han er rigtig god til at implementere sine ideer med den trup, han har til rådighed.
Der er jo ingen der siger, at Fonseca nødvendigvis lykkes. Det kan kun fremtiden vise.
Men lige nu må man arbejde med plausible præmisser.
Fakta er, at holdets defensive performance har svinget meget i tiden under Pioli. Fra fantastisk til katastrofalt. Og tilfældigvis, har det svinget synkront med Piolis taktiske koncept.
Samtidig ved vi at Fonseca har formået, at sammensætte en yderst solid defensiv i Lille.
Hvis man følger lidt med i de træningssessioner der dokumenteres, er det ganske tydeligt, at Fonseca tager udgangspunkt i den defensive organisation og herunder gør nogle ting radikalt anderledes end Pioli.
Fx at man ikke skal spille 1:1 nærmest over hele banen, at man skal forsvare sig med bolden, som det så fint hedder, og at man skal være langt mere kompakte både offensivt og defensivt.
Man kan have en rimelig forventning om, at det vil løse en væsentlig del af de defensive udfordringer vi har oplevet navnlig de seneste to sæsoner. Men vi kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed.
Fakta er, at Krunic løste opgaven til UG i forhold til de evner, han besidder. Han skal have kredit for, at han gjorde det hæderligt og bedre end hidtil i klubben.
Det er jeg slet ikke enig i. I mit univers fungerede Krunic virkelig godt i rollen, punktum.
Jeg ser hellere, at RLC laver færre mål, men til gengæld fylder mere som tovejsspiller og gør sine holdkammerater bedre.
RLC er oplagt ikke playmaker, men jeg mener klart der er flere måder, at gøre sine medspillere gode på.
Dels er RLC virkelig dygtigt til at bryde modstanderens kæder, både med og uden bold.
Det skaber dynamik og plads til medspillere.
Derudover synes jeg faktisk han har en mere end godkendt spilforståelse.
Hans konstante skader og dårlig form.
Den eneste markante skade han har haft i de seneste tre sæsoner, er hans knæskade i den forgangne sæson.
At han ikke har været i topform og skal finde "rytmen" efter syv måneders pause, er hverken overraskende eller odiøst.
I forrige sæson var hans niveau klart under det vi så i sæsonerne før. Her mener jeg dog igen, at Piolis konstante taktiske omstrukturering, bærer en væsentlig del af skylden.
Jeg håber, Fonseca kan udvikle ham til at være en god højre mezzala, der kan arbejde begge veje uden for mange uprovokerede boldtab.
Læser man udtalelser fra både Musah og den sportslige ledelse står det klart, at Musah var købt ind som netop mezzala.
At Pioli så har valgt at bruge ham som mediano, mezzala, højre back, højre wingback, højre wing og trequartista, har ikke givet Musah de bedste kort på hånden.
Jeg føler mig relativt overbevist om, at Musah får relativt meget spilletid som mezzala og at han primært vil blive brugt i den rolle.
Jeg har ikke tillid til, at Bennacers skrøbelige fysik kan holde til at spille mere end halvdelen af kampene.
Som skrevet, har Bennacer haft én markant skade. Der er intet der tyder på, at det skulle være et permanent problem.
Selvfølgelig skal Pobega ikke spille størstedelen, eller sågar halvdelen, af kampene. Det scenarie ser jeg dog heller ikke for mig. Han er en fin backupspiller, der fuldt ud er på højde med de reserve der render rundt hos konkurrenterne.