Især når man ser, hvordan Juve opruster...
Jeg har meget svært ved at se, at Juventus skulle være styrket på nuværende tidspunkt.
Deres, efter min mening, bedste spiller gennem de seneste to sæsoner (Rabiot) er smuttet og ind er kommet Douglas Luiz. Det er, som jeg ser det, i bedste fald, en 1:1 udskiftning. Personligt tror jeg det bliver et tab for dem.
Dertil er kommet lillebror Thuram, der da er en habil spiller, men så heller ikke mere end det.
Di Gregorio havde en flot sidste sæson i Monza, men, efter min mening, taler vi heller ikke en markant opgradering.
Og så er der Cabral der vel også bare går lige op med Alex Sandro.
Inden transfervinduet startede, efterlyste jeg en ny centerback, en ny back, en balance-midtbane (en 6’er) og en ny angriber. Kun angriberen er på plads. Centerback virker meget tæt på, mens midtbanen og backen ikke ser ud til at være lige om hjørnet.
Men det er jo din personlige præmis. Du ved ikke om Fonseca er fuldt tilfreds med den trup han har til rådighed.
Derfor er det vel ikke fair, at klandre klubben for ikke at gøre som du synes (?)
Fakta er at vi har fire centrale stoppere, tre højre backs, tre venstre backs og seks centrale midtbanespillere.
At du gerne vil have nyt blod er selvfølgelig en helt legitim holdning, men rent numerisk kan man ikke sige, at vi har huller i truppen.
Samme Romano som du roser har udtalt, at Milan ikke køber før man sælger.
Pobega er en tonser. Bennacer er vel vores mest komplette midtbanespiller, men kan han være den balancespiller, vi efterlyser?
Bennacer passer perfekt på den fortolkning Fonseca har af 6er-positionen.
Det er ikke en klassisk regista eller mediano, men snarere en omvendt libero, der falder ned i backkæden i fase 1 og som er et væsentligt omdrejningspunkt i hele opbygningen.
Pobega har også bevist, at han kan bruges i den rolle.
Som jeg ser det skal vores balancespiller primært være en boldflytter og ikke andet.
Det er umiddelbart ikke sådan Fonseca ser sin midtbane. Han spiller ikke med en decideret balancespiller, i hvert fald hvis du her tænker Kessíe.
I opbygningen falder 6eren, som skrevet ovenfor, ned i backlinjen, mens de to resterende bliver i rummet foran forsvarskæden, så man skaber 3+2.
Og midtbanespillerne skal alle have overblik og spilforståelse.
Kort og godt må ledelsen og Fonseca have konkluderet, at vores trup kan meget mere, end hvad den viste sidste sæson, og derfor er vores transferaktiviteter tilbageholdende pt.
Man kan jo også forholde sig til, at klubben investerede noget der ligner €110m i transfersummer, for spillere der passer som hånd i handske til Fonsecas system.
Eller rettere, det system som man gerne vil spille i klubben og som matcher Fonsecas stil.