Ift. Musah så har jeg svært ved at se ham i vores dobbelt pivot - hvis det samtidigt foran hedder Leao-Pulisic-Chukwueze og Morata. I en pivot med Bennacer og så Reijnders/RLC er det en anden sag. Ellers tror jeg simpelthen ikke balancen holder.
Jeg tror, helt overordnet, man skal se Fonsecas koncept (både offensivt og defensivt) i et helt andet lys end Piolis ditto.
Pioli ville meget gerne flytte bolden hurtigt frem på banen og ikke mindst smide mange spillere med frem i fase 2. Og så ville han gerne sætte bolden på spil.
Her insisterer Fonseca på, at bolden langt sjældnere sættes på spil og opspillet er tydeligvis også langt mere tålmodigt.
Personligt tror jeg vi bliver det hold med mest possession i ligaen næste sæson.
Herfra handler det også om organisation, hvor Fonseca kræver, at der skal være flere spillere omkring boldholder, så man hurtigt kan sætte et genpres ind ved boldtab.
Derudover insisterer Fonseca også på mange folk bag bolden i opspillet, hvilket jeg synes har været tydeligt i især kampene i USA.
Så kan det meget vel være, at Musah tager nogle løb frem i banen og ikke, isoleret set, er en klassisk balancespiller. Men jeg har også noteret mig, at de to pivoter aldrig tager dybe løb på samme tid og dermed sikrer man også balancen langt bedre end under Pioli.
Generelt set, synes jeg da heller ikke vi har set sårbare ud på omstillinger i pre-season. Sådan lige top of the head, mener jeg ikke vi har indkasseret et eneste mål på den måde.
Det har mere handlet om at kæderne ikke har været helt afstemt, hvilket jeg, som skrevet, forventer tager noget tid.
Omvendt ser jeg det ikke som en fundamentalt, og ikke mindst vedvarende, problematik ved Fonsecas system.