Snak

Men det var nu ikke et person- eller holdningsangreb.

Kan du så ikke, for forståelsen skyld, specificere, hvad du mener, når du skriver; Det er sjovt. Da Pioli bænkede Leao og Theo, var det et tegn på en træner, der ikke vidste hvad han lavede. Nu er narrativen noget helt andet.

Det kan selvsagt meget vel skyldes kognitive begrænsninger hos undertegnede, men jeg er vitterlig ikke i stand til at tolke det på anden måde, end en påstand om at holdningen skulle være anderledes nu, når træneren er en anden.

Nej, jeg har hele tiden været indforstået med, at din kritik af Pioli har været møntet på hans trænergerning.

Nuvel, men der er vel en årsag til at du skriver; Forstå mig ret, I havde set jer sur på Pioli - så selvfølgelig ser I med øjne og med hjertet og studser jer over, at en træner, I var kørt trætte i, sætter jeres bedste to spillere på bænken.

Og igen med forbehold for begrænset fatteevne (min forstås), kan jeg ikke lige lure, hvordan dette skulle være andet end en henvisning til, at kritikken af hhv Pioli og Fonseca var forskellig, netop fordi man "havde set sig sur på" førstnævnte.

Men hører da gerne, hvis der gemmer sig noget andet bag udsagnet.

Det gør jeg jo ikke. Jeg har på intet tidspunkt henvist til hvad der måtte stå i de mere kulørte aviser.

Du har ret. Når jeg læser dit indlæg igen, forstår jeg pointen. Og jeg er, som sagt, helt enig.

Med Pioli som head coach og med fuldt fokus på mandskabspleje og udvikling og de store linjer, kunne man måske havde fundet en "defensiv koordinator" der kunne have fokus på at forbedre defensiven.

Man kan sige, at modellen reelt er velkendt fra fodbold. Måske ikke lige struktureret som i amerikansk fodbold, men flere klubber har gennem tiden, defineret det spillemæssige koncept på ledelseplan, mens træneren har skulle varetage dette. Barcelona og Ajax er velsagtens de mest oplagte eksempler.

Og netop dette har Zlatan italesat i flere interviews, hvor han specifikt peger på et spillemæssigt koncept der skal defineres hele vejen op igennem klubben.

Jeg vil dog stille spørgsmålstegn ved Pioli som manden der skulle stå ved roret. De problemer vi ser med manglende professionalisme, er jo nedarvet fra netop ham.

Hvior mange gange har vi ikke talt om, at holdet faldt sammen efter en føring, eller at de slet ikke var klar til at spille de første 20 minutter?

Det er selvfølgelig en variant af "den amerikanske model".

Min tanke var dog at have to trænere, så i dette tilfælde kunne man tænke sig at Pioli blev og man også samtidig hentede Fonseca ind. Om dette overhovedet ville fungere i praksis og hvem der i sidste ende ville bestemme eks. en konkret holdopstilling ved jeg ikke, men tænker at det kunne være en mulig model, hvis rammerne bliver sat rigtigt.

Igen skal jeg ikke kunne sige om Pioli ville være den rigtige mand som headcoach og om netop Fonseca skulle være den optimale DC, men idéen er jo at bruge kompetencer dér, hvor de er bedst, så hvis én træner er god til at motivere og arbejde med truppen day-to-day, men er svag taktisk, så kunne man hente en yderligere træner ind.

@ Rosso

Jeg tror såmænd ikke, dine kognitive evner fejler noget som helst - de plejer at være skarpe. "Fejlen" ligger sikkert i rummet mellem afsender og modtager.

Jeg forsøger dog gerne igen.

Dengang Pioli lavede samme stunt som Fonseca, hed det sig her i tråden (ikke kun hos dig, skal bemærkes), at det var en kæmpefejl og endnu et tegn på, at Pioli havde mistet de sidste glaskugler, han havde tilbage.

Dengang skrev jeg, at jeg troede, beslutningen bundede sig i, at både Leao og Hernandez havde set ringe og/eller lade ud i perioden op til beslutningerne og at det desuden gav pote i kampen mod Cagliari. Jeg kunne godt se fornuften i dispositionerne. Som sidebemærkning kan man i øvrigt også notere sig, at Leao nok engang fungerede godt som effektindskifter i sidste kamp mod Lazio.

Du mente så til gengæld, at Pioli blot havde til opgave at styre skibet sikkert i havn, da han (vist nok endnu ikke officielt) ville være fortid til sommer. Her mente og mener jeg så, at Pioli havde til opgave, at få de bedste ud af hver enkelte kamp, uanset om det var hans første eller hans sidste.

Den holdning ser ud til at være overført til Fonseca, hvis bænkning af Leao og Hernandez bliver tilgivet noget hurtigere end da Pioli gjorde det. Jeg er selvfølgelig helt med på, at tilliden til og tålmodigheden med Pioli er noget anderledes end ved Fonseca (hvorfor her heller ikke kan være tale om svinger i holdninger, da rammerne er anderledes), men jeg fandt det alligevel spøjst, at min holdning til akkurat samme taktiske valg blev valideret, blot tre måneder efter man ikke kunne se pointen i det.

Det handler for mig dog ikke om, at udpege at holdningerne ikke er konsistente. I og med I har fået ny træner, en ny trup og er gået i gang med en ny sæson, vil sådan en "anklage" også være fjollet, da holdningerne unægteligt har ændret sig. I min verden bunder de taktiske dispositioner dog i én objektiv sandhed: trænerne skal vinde kampe.

hvordan dette skulle være andet end en henvisning til, at kritikken af hhv Pioli og Fonseca var forskellig, netop fordi man "havde set sig sur på" førstnævnte.

Her er muligvis tale om en formuleringsfejl fra min side - eller i al fald en vaghed. Jeg mener, du og andre var kørt træt i Pioli som Milan-træner (dog er der enkelte her i tråden der gerne tyede til personangreb, men det til side), hvilket selvfølgelig også præger jeres kritik af ham kontra Fonseca.

Dengang Pioli lavede samme stunt som Fonseca, hed det sig her i tråden (ikke kun hos dig, skal bemærkes), at det var en kæmpefejl og endnu et tegn på, at Pioli havde mistet de sidste glaskugler, han havde tilbage.

Jeg skal selvfølgelig holde mig til at tale på egne vegne, men så vidt jeg husker, var @foxs argument det samme.

Pioli var, efter alt at dømme, allerede fyret og 2. pladsen var sikret. Dermed var argumentet, at timingen for dette statement, var underligt (for nu at være diplomatisk).

Jeg har somend selv ofte været både rasende og frustreret over både Leaos og Theos attitude og kan sådan set sagtens se fornuften i at sende et signal til dem - sådan i overordnet forstand.

Jeg begriber dog ikke man gør det, når man allerede er på vej ud af døren og intet er på spil.

Derimod forstår jeg fint Fonsecas bevæggrunde for præcis samme manøvre, da det nødvendigvis må ses i den relevante kontekst.

Fonseca er kommet ind og har bl.a. til opgave, at etablere en kultur og et hieraki og dermed kan det være et stærkt signal at sende. Pioli skulle blot takke af på en værdig måde.

Det er selvfølgelig helt legitimt at mene, at Pioli ikke burde bekymre sig om den polymik hans valg skabte. Jeg er bare lodret uenig og fred være med det.
Din holdning er lige så god som min og vice versa.

...og at det desuden gav pote i kampen mod Cagliari.

Huh?
Der stod 1-0 ved pausen og Cagliari havde haft flere væsentlige chancer for at udligne.
Efter Leao kom ind ved pausen, blev vi markant farligere og han bidrog da oså med både assist og mål, mens Theo også blev noteret for en assist i en 5-1 nedslagtning af øboerne.

Piolis så netop endnu dummere ud efter hans forsøg på et statement eksploderede i hænderne på ham.

Og det er lige præcis en væsentlig del af Piolis eftermæle, i hvert fald blandt dem jeg taler fodbold med, at Piolis beslutninger ofte var helt i skoven.

...men jeg fandt det alligevel spøjst, at min holdning til akkurat samme taktiske valg blev valideret, blot tre måneder efter man ikke kunne se pointen i det.

Når man bænker sine største stjerner, er der selvsagt for at sende et statement. Det har Fonseca selv udtalt - det handlede om dårlig indstilling.

Pioli havde intet at opnå ved et sådant statement, da han var på vej ud af døren. Han skulle ikke ændre eller opbygge noget.

Det har Fonseca derimod, da han skal til at opbygge en kultur, hvor han sender et klart signal til Leao, Theo og reelt alle spillere i truppen.

I min verden bunder de taktiske dispositioner dog i én objektiv sandhed: trænerne skal vinde kampe.

At bænke Leao og Theo, var ikke en taktisk disposition. Det var en kulturel disposition. Det ved vi, fordi Fonseca og flere af spillerne har bekræftet det.

Jeg er desuden uenig i udsagnet. Jeg kan komme på adskillige scenarier, hvor et langsigtet fokus trumfer resultatet i den næste kamp i kalenderen.

Jeg mener, du og andre var kørt træt i Pioli som Milan-træner (dog er der enkelte her i tråden der gerne tyede til personangreb, men det til side), hvilket selvfølgelig også præger jeres kritik af ham kontra Fonseca.

Man skal mangle basal selvindsigt, hvis man ikke anerkender, at verden er subjektiv.

I dette tilfælde mener jeg dog ikke holdningen til Pioli vs Fonseca er væsentlig. Det handler for mig om kontekst.

Jeg ser anderledes på de to situationer, fordi konteksten er markant anderledes.

Specifikt tror jeg, at Furlani og Zlatan ser tingene lidt (måske meget) forskelligt, og der kan også meget vel være en magtkamp i gang.

Og her kan man så også spørge sig selv, om Cardinale har skabt den bedste organisation. Mere specifikt, er der for stort et overlap i Furlanis og Zlatans kompetenceområder? Zlatan har jo ingen formel beslutningskompetence, men Cardinale har jo trods alt hyret ham af en grund.

Hvis man ser på trænersituationen igen, lød meldingerne på, at Zlatan advokerede for van Bommel og dernæst Conceicao (Conte var endda nævnt), mens Lopetegui og Fonseca var Furlanis foretrukne.

Man kunne også hæfte sig ved Zlatan meget bombastiske udmeldinger om Jimenez som Theos backup, men virkeligheden er en ganske anden.

Set i lyset af, at den tidligere ledelse blev fyret grundet manglende harmoni, så er det et interessant perspektiv.

Manglende enighed kan dog i mange tilfælde også give gode diskussioner. Så jeg er dog stadig meget mere bekymret for klubben hvis det er Zlatan og Furlani der har været de afgørende stemmer med deres manglende erfaring. Selv hvis Moncada har været med, er han også helt ny i sin rolle. Derfor er jeg alvorligt i tvivl om ledelsen er den rette eller har de rette kompencer.

Pioli var, efter alt at dømme, allerede fyret og 2. pladsen var sikret. Dermed var argumentet, at timingen for dette statement, var underligt (for nu at være diplomatisk).

Men det var også hele humlen. Du så det som et statement - jeg så og ser det som et taktisk valg, med et ønske om at vinde kampen. Lige det Fonseca givetvis også forsøger.

Der stod 1-0 ved pausen og Cagliari havde haft flere væsentlige chancer for at udligne.
Efter Leao kom ind ved pausen, blev vi markant farligere og han bidrog da oså med både assist og mål, mens Theo også blev noteret for en assist i en 5-1 nedslagtning af øboerne.

Præcis. Så gav det også pote - Leao og Hernandez kom ind og havde med det samme en effekt. Om det skylder chokeffekten af, at en bedre spiller kom ind, eller fordi de to havde noget at bevise, eller noget helt tredje, kan vi kun gisne om, ligesom vi også kun kan spå om, hvorvidt I havde vundet kampen alligevel eller om det var blevet til et pointtab.

Det vides ikke.

Det vi dog ved, er at Pioli´s valg på dagen - inklusiv at starte med de to på bænken - virkede.

Jeg synes fortsat, at Pioli får for meget kritik herinde. Som jeg ser det, fik han enormt meget ud af en på mange pladser temmelig gennemsnitlig trup. To andenpladser, et mesterskab og kontinuerlig kvalifikation til millionballet bør, i mine øjne, være den væsentligste del af hans eftermæle.

Men det er måske en anden samtale.

Pioli havde intet at opnå ved et sådant statement, da han var på vej ud af døren. Han skulle ikke ændre eller opbygge noget.

Næh, men han skulle prøve at vinde kampen.

Jeg er desuden uenig i udsagnet. Jeg kan komme på adskillige scenarier, hvor et langsigtet fokus trumfer resultatet i den næste kamp i kalenderen.

Jeg skrev ikke, det var den eneste sandhed.

Set i lyset af, at den tidligere ledelse blev fyret grundet manglende harmoni, så er det et interessant perspektiv.

Var det ikke snarere uenighed om struktur? Navnlig Maldini mente, at de sportslige beslutninger skulle være centreret omkring én person (ham selv), mens klubledelsen mente, at det skulle være en mere distribueret funktion.

Det har i hvert fald været udlemdingen fra Scaronui, Baresi, Furlani m.fl.

Manglende enighed kan dog i mange tilfælde også give gode diskussioner.

Helt enig (no pun intended).

For mig er det dog vigtigt, at der er klare rollebeskrivelser. Og her kan jeg godt have svært ved, at se hvor Furlanis rolle slutter og hvor Zlatans starter.

Så jeg er dog stadig meget mere bekymret for klubben hvis det er Zlatan og Furlani der har været de afgørende stemmer med deres manglende erfaring.

Den del er jeg også enig i. Specifikt mangler jeg helt at se, hvad Furlani skal bidrage med.

Vi har Scaroni, der arbejder på stadion sammen med RedBirds team, der er specialister på dette område.

Men hvor er ham/hende der har de sportslige visioner?

Zlatan skal være en del af det team, der præger strategien og derudover skal han være tæt på holdet.

Det skal dog siges, at vi også har Jovan Kirovski og Vincenzo Vergine, der har tunge komptencer ift strategien for talentudvikling.

Måske vi skal have en CEO med en sportslig baggrund. En Ragnick-profil.

Men det var også hele humlen. Du så det som et statement - jeg så og ser det som et taktisk valg, med et ønske om at vinde kampen.

Uanfæget hvad Piolis motivation var, så er det implicit et statement.

Præcis som du netop har argumenteret for er tilfældet med Leao og Theo, der ikke deltog i samlingen under den nu famøse cooling break.

Lige det Fonseca givetvis også forsøger.

Fonseca har være meget klar i spyttet omkring, at det handlede om at sende et signal til de to spillere.

Præcis. Så gav det også pote - Leao og Hernandez kom ind og havde med det samme en effekt.

Selvfølgelig gav det da ikke pote. Det er jo total på-hovedet logik.

Hvis Pioli mente, at holdet havde bedre chancer for at vinde med Leao og Theo på bænken, var det meget tydeligt, at den beslutning var forkert. Milan var alt andet end overbevisende i første halvleg, hvor de to ikke deltog. Da de kom ind, ændrede kampen sig, med begge spillere i hovedroller.

Hvis Pioli mente, at de begge skulle straffes for dårlig attitude, var det et, mildest talt, mærkværdigt tidspunkt at gøre det på.

Jeg synes fortsat, at Pioli får for meget kritik herinde.

Det står dig frit for at synes.

Jeg synes Pioli kontinuerligt har underpræsteret med det materiale han har haft til rådighed.

Næh, men han skulle prøve at vinde kampen.

Og det lykkedes ikke ud fra de beslutninger han havde truffet. Først da han ændrede de samme beslutninger, vandt Milan kampen sikkert.

For mig er det dog vigtigt, at der er klare rollebeskrivelser. Og her kan jeg godt have svært ved, at se hvor Furlanis rolle slutter og hvor Zlatans starter.

Så jeg er dog stadig meget mere bekymret for klubben hvis det er Zlatan og Furlani der har været de afgørende stemmer med deres manglende erfaring.

Den del er jeg også enig i. Specifikt mangler jeg helt at se, hvad Furlani skal bidrage med.

Vi har Scaroni, der arbejder på stadion sammen med RedBirds team, der er specialister på dette område.

Men hvor er ham/hende der har de sportslige visioner?

Zlatan skal være en del af det team, der præger strategien og derudover skal han være tæt på holdet.

Det skal dog siges, at vi også har Jovan Kirovski og Vincenzo Vergine, der har tunge komptencer ift strategien for talentudvikling.

Måske vi skal have en CEO med en sportslig baggrund. En Ragnick-profil.

Jeg tænker faktisk det er sundt for klubben hvis man har en CEO der har sin kompetencer på det kommercielle område. Det er selve den sportslige sektor der mangler noget i.

Og det kan egentlig skæres ned til Zlatan og Moncada mangler en dygtig kollega. De er begge i mesterlære pt. men hvem skal de lære af? Det er ikke holdbart set udefra, at en klub som Milan ikke har noget mere ballast. Kombineret med en træner der heller ikke har prøvet noget af Milans størrelse før. Jeg er mildest talt forundret over det setup der er nu.

Ungdomssektoren ser ud til at være staffet fornuftigt som du er inde på.