At der måske, måske ikke var et statement forbundet med det, er underordnet i min verden.
Det er meget muligt, at det er underodnet i din verden. Det ændrer ikke på, at det var et statement. Det er derfor det var et emne dengang, præcis som det var det i Rom i weekenden.
Pioli er selvfølgelig heller ikke så dum at han ikke kan gennemskue, at en bænkning af holdets to største stjerner, vil blive opfattet som et statement.
Og dermed er situationen lig Theo og Leao, som du altså mener skaber et statement uanfægtet deres intention, hvilket jeg i øvrigt er enig i.
Pioli forsøgte givetvis at vinde kampen.
Og Leao og Theo mente (måske) bare, at der ikke var behov for at køle af eller at deltage i et hurtigt taktisk møde.
Burde de have vidst, at der ville komme en historie ud af det? Ja.
Burde Pioli have vidst, at der ville komme en historie ud af at bænke sine to største stjerner? ja.
Der er ingen forskel.
Men det gjorde det jo? Leao og Hernandez kom ind fra bænken og ændrede kampens forløb - godt hjulpet på vej af Pioli.
En skipper stævner ud fra Skagen med et opdrag om at bringe hans skib sikkert til Newcastle.
Han sætter kursen stik øst og halvvejs i Gøteborg finder han ud af, at der er noget helt galt. Han vender båden og sejler stik vest i stedet.
Du vil vel da for fa***n ikke påstå, at skipperen har sat den rette kurs fra start (?)
I så fald lever vi to ikke i det samme begrebsunivers.
Nogle spillere er bedre fra bænken end fra start.
Aha, så Pioli havde den guddommelige indsigt, at Leao og Theo var bedre som impact-spillere.
Så kan man da undre sig over, at Theo var den mest brugte spiller i truppen hele sidste sæson, mens Leao spillede i alle kampe hvor han var tilgængelig.
Kontinuerligt? Han vandt jer et mesterskab og fik jer tilbage i det gode selskab. Set på resultater har Pioli været en succes.
Nej, Pioli vandt os ikke mesterskabet. Du er selvsagt med på hvad begrebet "kausalitet" betyder.
Virkeligheden er, at mesterskabet blev hentet da Pioli, efter alt at dømme, var tvunget ud i en formationsændring.
Ovenstående understøttes af det faktum, at han vendte tilbage til sin filosofiske tilgang ved først givne lejlighed og efterfølgende imponerede med at gå fra et mesterskab til en femteplads (uden skrivebordsafgørelser).
Jeg har utallige gange bragt mine argumenter for hvorfor jeg mener, at Pioli har underpræsteret med det materiale han har haft til rådighed.
Jeg savner fortsat at se et solidt argument for, at det modsatte skulle være tilfældet.
Set på resultater har Pioli været en succes.
Succes defineres udfra forventninger. En til enhver tid siddende træner i PSG er ikke pr. definition en succes fordi hans hold henter et mesterskab.
Derudover er Pioli jo ikke lig med holdets succes (og vice versa i øvrigt). Det er ikke bordfodbold.
Milan har i flere år været defineret ved et hold der var taktisk svagt, men havde nogle individuelle kvaliteter, der kunne afgøre kampe. Men det er jo ikke Pioli der har lært Leao, Theo m.fl. at spille fodbold.
Derimod er det hans ansvar, at det taktiske oplæg er helt i skoven og at han ikke har formået, at skabe en vinderkultur og et stærkt hieraki.