Udover de tre mål, tror jeg Fonseca er rimelig tilfreds med det han har set.
Jeg synes vi efterhånden ser tegningen til et godt organiseret presspil. Her er de fire forreste helt centrale og det er tydeligt, at Leao har fået klare ordrer.
Og for lige at dvæle ved portugiseren, så synes jeg han giver nogle fine svar, på den kritik der har været af ham.
Dels synes jeg hans arbejdsindsats er klart forbedret, omend der stadig er noget at ønske sig. Nuvel, Rom blev ikke bygget på en dag.
Men jeg synes også han viser et noget mere kollektivt mindset i sit spil generelt.
Og ja, så er hans assist til Theo virkelig lækker.
Generelt arbejder hele den forreste kæde godt og det er da også en bolderobring af Morata, der ultimativt fører til Pulisic´ mål.
Her kan man i øvrigt virkelig se inspirationen fra Sacchi. Ved amerikanerens mål, er der seks Milan-spillere i og omkring Lecces felt.
I defensiven synes jeg også vi står fornugtigt omend Emerson fortsat er noget af en liability. Han er bare ikke rigtig god til noget, desværre.
Men vi smider ikke dumme bolde væk, hvilket hænger uløseligt sammen med Fonsecas filosofi om den frie mand i fase ét. Her synes jeg virkelig man kan se, hvordan han er i færd med at transformere koncept radikalt, ift det vi kendte under Pioli.
Spørgsmålet er nu, om Fonseca skal spare nogle spillere til Leverkusen tirsdag, eller om han skal fokusere på, at styrke den kollektive spilforståelse yderligere.