Jeg har gjort mig lidt større tanker om, hvordan jeg gerne ville se et Milan-hold under Fonseca opbygget. Selvfølgelig indenfor det jeg anser som realistisk.
Det vil dels være et hold jeg anser passer til Fonsecas strategi og ikke mindst klubbens ditto.
https://www.buildlineup.com/shared/67095725726c495dbc419653Noter omkring spillere:
Theo: i min verden kan franskmandens fremtid i Milan, både blive en dreng og en pige.
Så sent som i går, var Theos agent ude og sige, at hans klient meget gerne vil blive i klubben.
Jeg synes dog meget hviler på, hvordan han agerer i de kommende måneder.
Der er ingen tvivl om hans spillemæssige kompetencer, men han skal forstå, at ingen er større end klubben. Snuden i sporet og så ser jeg ham hjertens gerne blive.
Tomori: som jeg skrev i et tidligere indlæg, mener jeg englænderens tid i Milan bør komme til en ende. Jeg kan selvsagt ikke sige hvad problemer er, men han laver alt for mange personlige fejl.
Man kan selvfølgelig forklare noget med et nyt væsentligt forandret defensivt koncept, men det er langt fra hele historien.
Det vi så i weekenden var dog den primære årsag til, at jeg mener man skal skille sig af med ham.
Efter sigende skulle Fonseca i pausen have gjort det helt klart, at Pulisic sparker straffe. Altså hvis nu Theo (og resten af holdet) skulle have misforstået noget. At Tomori så laver det stunt efter at have fået en tydelig besked, er utilgiveligt i min bog.
Han er dog fortsat, isoleret set, en dygtig spiller, der bør have et marked blandt midter-/subtop-klubberne i ESL (ups PrL).
En pris i omegnen af €30m bør være realistisk, hvilket vil give et fint capital gain.
Lindelöf: en stabil stopper der nok er et godt bud, qua relationen til Zlatan. Han står nok mellem to valg; starter i en midterklub eller reserve i en storklub. Jeg tror at Milan kan tilbyde lidt fra begge verdener, og dermed nok også rimelig attraktivt for ham.
Kan hentes på en fri transfer næste sommer.
Emerson Royal: som Jan Mølby ville sige; han er dårlig!
Meget mere er der ikke at sige i den sag. Velsagtens den dårligste spiller vi har hentet i 10 år.
Forhåbentlig findes der en eller anden spansk midterklub, der ikke har set kampe med ham, siden han var i Barcelona.
Vi skal dog nok forvente, at tabe penge på ham.
Bennacer: jeg anser ikke Bennacers situation i Milan som holdbar. Han er (i topform) alt for god til at agere reserve for en nøglespiller (Reijnders).
Han bør sendes videre til en klub, hvor han kan være førstevalg. Saudi virker som et oplagt bud.
Hans frikøbsklausl lyder på €50m, men det tror jeg ikke vi får for ham, hans skadeshistorik in mente.
Med en afskrivningsværdi under €5m, vil det dog også være rigtig fint, at skyde ham af til omkring samme pris som Tomori (€30m).
Casadei: i mine øjne, en virkelig spændende spiller, der løbende rygtes til klubben. Han har et godt mix af fysik, taktisk forståelse og teknik og det kunne ligne endnu et røverkøb i Chelsea, der åbenbart prøver at sætte nye standarder, for at spilde talent.
Som bekendt, har han en fortid hos bysbørnene. Historisk er det selvsagt ikke et problem og han har da også proklameret, at han faktisk er vokset op som Milan-fan.
Et køb afhænger naturligt af et salg af Bennacer og et bud på en pris ligger på €15-20m, hvilket samtidig faktisk vil sikre Chelsea et pænt lille capital gain.
Musah: også en spiller hvis fremtid jeg synes blæser lidt i vinden. Jeg tror dog stadig på, at han kan blive en nyttig backup for Fofana.
Saelemaekers: jeg mener det var en fejl, at sende ham til Roma. Heldigvis dog ikke med en option, så vi styrer fortsat hans fremtid.
Jeg mener han er en noget nær ideel rotationsspiller, altid dedikeret og giver sig fuldt ud. I pre-season så vi også, at han kan levere på et pænt niveau, hvilket han jo også gjorde i Bologna i sidste sæson.
Zhegrova: en spiller Fonseca kender rigtig godt og som også passer ind i vores system. Det store spørgsmål må være, om han vil spille andenviolin til Pulisic. Der skal dog nok komme masser af spilletid til trods.
Lille har fortsat økonomiske problemer og skal også bruge penge til at finansiere en ny 9er, når David smutter senest næste sommer. Og bliver det til næste sommer, bliver det uden en transfersum, hvilket selvfølgelig ikke gør jagten på en erstatning lettere, deres situation taget i betragtning.
Det er nok rimeligt at tro, at han kan hentes i omegnen af €20-25m.
Camarda: hvis vi for alvor skal udvikle det der ligner et generationstalent, skal han kastes for løverne fra næste sæson. Selvfølgelig som backup, men jeg mener omvendt, han har hvad der skal til, for at agere førstereserve for Morata.
Og det kunne være spændende, at se ham i en lignende seconda punta rolle, hvor han kan bevæge sig rimelig frit mellem kæderne.
Abraham: jeg synes hans første tid tydelig har vist hans primære udfordring, han er simpelthen for dårlig en afslutter. Noget som vores venner i Roma-tråden jo også har påpeget.
Desuden synes jeg også, at han typemæssigt passer dårligt til det Fonseca vil med sit angreb. I den forbindelse forekommer det mig også, at det primært har været ledelsens projekt.
David: hvis vi antager, at Fonseca vil genskabe det offensive koncept han havde i Lille, er Jonathan David en åbenlys kandidat.
Jeg gad virkelig godt se Okafor få fast spilletid sammen med Morata i denne sæson, hvilket ville gøre David til en naturlig erstatning (og væsentlig opgradering) af Jovic.
David har, som tidligere skrevet, kontraktudløb i Lille næste sommer. Men altså, en spiller med 52 mål og 13 assists over de to foregående sæsoner, samt 8 mål og 2 assists i 13 kampe i denne sæson, kommer helt sikkert til at have en lang række bejlere.
Her skal vi selvfølgelig hænge vores hat på relationen til Fonseca.