Snak

Mere indhold efter annoncen
Snakken om et Milan med og uden Leao, har selvsagt mange nuancer. Og historien er helt sikkert heller ikke skrevet til ende endnu.

Men én ting kan der ikke rykkes ved - narrativet om at Milan fungerer bedre som kollektiv uden Leao, eksisterer allerede.
Gazzetta´en har i dag en artikel med overskriften "Finalmente Milan" (Endelig Milan).
Specifikt handler den om, hvordan " det rigtige Milan" viste sig, efter udskiftningen af Leao.
Artiklen indeholder også billeder af Leao, der lige kan svinge sig op til en halvhjertet jubel, ved Reijnders´ første scoring.

Her er det oplagt rimeligt, at diskutere kausalitet. Men man kan ikke benægte, at holdet så meget anderledes ud efter udskiftningen.

Og spørgsmålet må også være, hvordan Leao reagerer på det narrativ der lever i medier og fankredse generelt.

Det er næppe nogen hemmelighed, at Leao kræver tryghed for at præstere. Vil presset fra omverdenen mon blive en selvopfyldende profeti?
Der er i hvert fald ingen der skal bilde mig ind, at Leao er fuldt ud tilfreds med tilværelsen i Milan i skrivende stund.

Jeg synes også det er rimeligt at vurdere, hvad man kunne gøre med de midler fx Leao, Theo m.fl. repræsenterer.

Leaos salgpris ligger antageligt i omegnen af €80m.
Barcelona var meldt interesseret i sommer, men de kunne ikke gennemføre en handel pga de spanske registreringsregler. Spørgsmålet er om de kan have held med at sælge spillere i det kommende vindue, der ændrer situationen.

Theo kan nok indbringe noget der ligner €50m, set i lyset af, at der til vinter er 18 måneder tilbage på hans kontrakt.
Hans marked skal nok findes i PrL, hvor et par af topklubberne potentielt kunne søge en ny startende venstre back.

Tomoris aktie er givetvis faldet og jeg ville ikke blive overrasket, hvis klubben vil lytte til bud i omegnen af €25m. Måske endda mindre.
Hans marked er formentlig centreret omkring engelske subtop- og midterklubber.

Loftus-Cheek kostede €18,5m og mon ikke vi er godt tilfreds med bud i den boldgade?
West Ham har specifikt været meldt interesserede og det er givetvis en klub i det leje der passer ham.

Abraham er, som bekendt, bare på lån, men hans løn er i den høje ende (€5,8m).

Ser vi på potentielle erstatninger, tror jeg det vil være en lidt anden profil, hvis Fonseca får relativt frie tøjler.

De backs Fonseca traditionelt har satset på, er det klart spillere der skal kunne forsvare. Og måske også nogle lidt "simplere" typer. Det kunne fx være Parisi i Fiorentina, der synes at være røget ud i kulden, efter tilgangen af Gosens.

Tomori ser jeg gerne erstattet med Lindelöf, der kan hentes på en fri transfer til sommer, eller småpenge til vinter.
Hans nuværende lønpakke kan være problematisk, men han ville ikke være den første spiller, der gik på kompromis med lønpakken.
Jeg tvivler dog også på, at mange store klubber står og vifter ham om næsen med lukrative kontrakter. Og så er der selvsagt også det sportslige aspekt.

Så er der RLC. Fonseca udtalte efter kampen i går, at Pulisic er bedre centralt. Dermed tror jeg også, at vi primært kommer til at se Pulisic som mezzala og så vil RLC reelt også være dækket ind.

Afhængigt af hvad Fonseca vil med Musah (i går var han 6er), kan man dog argumentere for, at der så mangler noget dækning på midten.

Casadei har været flittigt nævnt og han har da også selv responderet meget positivt på rygterne.
Det ligner, at der er endog meget langt til spilletid på Chelseas stjernespækkede midtbane. I år er det da også blot blevet til i alt 180 minutters fodbold, fordelt på Conference League og Carabao Cup.

Rykker man Pulisic ned som 8er, skal der dog samtidig en ny højre wing til.
Jeg ved ikke om det ville være muligt, men jeg gad virkelig godt se Orsolini i klubben. Han ligner virkelig en Fonseca-spiller og vi mangler noget italiensk islæt i klubben. Ikke mindst ift registreringsregler.

Sælger vi Leao, er det selvsagt også en position der skal erstattes. Jeg tror dog sagtens, Fonseca kunne arbejde med Okafor som primær starter.
Og man kan også se på, at Fonseca jo rent faktisk gerne ville beholde Saelemaekers i sommer. Måske det er så simpelt som dét.

Spørgsmålet vil også være, hvordan Abraham skal erstattes. Egentlig synes jeg det ville give fin mening, at satse på Morata, Camarda og Colombo.

Ud:

Leao
Værdi: €80m
Afskrivninger: €2,0m
Afskrivningsværdi: €7,1m
Løn: €8,9m
Destination: Barcelona, PSG

Theo
Værdi: €50m
Afskrivninger: €1,9m
Afskrivningsværdi: €4,3m
Løn: €5,1m
Destination: Manchester United, Liverpool

Tomori
Værdi: €25m
Afskrivninger: €4,2m
Afskrivningsværdi: €14,9m
Løn: €4,5m
Destination: Newcastle, West Ham

Loftus-Cheek
Værdi: €20m
Afskrivninger: €4,6m
Afskrivningsværdi: €11,6m
Løn: €5,1m
Destination: West Ham

Abraham
Værdi: €0m
Afskrivninger: -
Afskrivningsværdi: -
Løn: €5,8m
Destination: Roma

I et scenarie, hvor alle fem bliver solgt/forlader klubben, ville vi kunne frigive €12,7m i årlige afskrivninger, €29,4m i lønninger og hente et svimlende capital gain på €147m.

Selve gevinsten i afskrivninger er selvsagt beskeden. Omkring løn skal man også medregne, at alternativet til at sælge Theo, vil være at forlænge. Givetvis med en lønpakke der matcher Leaos.

Ind:

Parisi
Værdi: €10m
Afskrivninger: €2,5m
Løn: €3,0m
Klub: Fiorentina

Lindelöf
Værdi: €0
Afskrivninger: -
Løn: €5,0m
Klub: Manchester United

Casadei
Værdi: €15m
Afskrivninger: €3,0m
Løn: €2,0m
Klub: Chelsea

Orsolini
Værdi: €35m
Afskrivninger: €8,8m
Løn: €4,5m
Klub: Bologna

Saelemaekers
Værdi: €0
Afskrivninger: €1,8m
Løn: €1,3m
Klub: Roma

Colombo
Værdi: €0
Afskrivninger: -
Løn: €1,0m
Klub: Empoli

I det scenarie øger vi (isoleret set) afskrivninger med €16,1m og lønomkostninger med €16,8m.

Samlet set, ville det se sådan ud:

Afskrivninger: +€3,4m
Løn: -€12,6m
Samlede trupomkostninger: -€9,2m

Man kan naturligvis også stile højere end fx Parisi på venstre back. Og man skal også se tingene i et større perspektiv, hvor Maignan står foran en kontraktforlængelse, der helt sikkert øger hans lønpakke markant.

Med det niveau Pulisic og Reijnders viser, kommer vi nok også snart til at tilbyde dem opdaterede kontrakter. Ikke mindst for at holde bejlere for døren.

Men hvis Fonseca får magt som han har agt, tror jeg, som skrevet ovenfor, at profilerne bliver anderledes.
Der vil være mere fokus på de kollektive egenskaber, hvor dyder som arbejdsomhed og spilintelligens vil fylde mere.
Og det er typisk ikke de mest iøjenfaldende stjerner, der besidder netop de egenskaber.
Når spillet ikke fungerer så er det her Fonseca skal rette til, foretage udskiftninger eller få spillere op i tempo.

Det er jeg selvsagt enig i.

Men jeg er uenig i præmissen. Det var da også en kamp vi havde fuldstændig under kontrol i perioden op til pausen, hvor vi så også førte 1-0.
Dermed mener jeg ikke man kan klandre Fonseca, at han ikke laver ændringer på daværende tidspunkt.

Her mener jeg bestemt at det falder tilbage på Fonseca at holdet ikke er klar til 2. halvleg...

Igen, isoleret set enig.

Men helt ærligt. Hvad er det Fonseca skal stille op?
Han har overtaget en trup, hvor visse spillere opfører sig som forkælede teenagere. Og først og fremmest fordi de har fået lov til det, af den tidligere træner, der overlod samtlige beslutninger inde på banen til spillerne.

Problemet bliver selvsagt ikke mindre af, at problemerne centrerer sig om holdets største stjerner.

Personligt tror jeg ikke Fonseca bare sidder og ser til, at tingene udvikler sig som de gør. Men man må jo også lige tage omstændighederne med i kalulen.

...men FFS det falder jo tilbage på træneren at hele ledelsesgangen skal ud og støtte ham i hans trænergerning.

Hvad hentyder du til her?

Ancelotti, i kampen mod Dortmund, viste tænder i første halvleg og jeg skal da love for at der kom et andet hold på banen i 2. halvleg.

Der var jo så også den åbenlyse forskel, at hans hold var bagud 0-2 ved pausen.

I Milans tilfælde, var man oppe 1-0 og havde, op til pausen, fint styr på begivenhederne.

For mig at se ender vi hurtigt i "Fonseca er en dårlig træner, fordi spiller gør ikke som han siger".

Hvad mener du konkret Fonseca skal gøre? Sende Leao, Theo, Loftus-Cheek, Tomori og Abraham ned og træne med primaveraerne?

Nu har vi et helt ledelseslag der hjælper Fonseca med at kommunikere, så hvem er det der fejler...

Igen ikke forstået. Hvem fra ledelsen hjælper Fonseca med at kommunikere? Det er umiddelbart gået min næse forbi.

Jeg skal i korthed bemærke at vi ikke hørte om et splittet omklædningsrum under "Kejseren", men det har taget fart efter "Løven" trådte til.

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår relevansen ift den diskuterede situation.
Hvordan passer en Maldini vs Zlatan sammenligning ind i dette billede?
Hvis dette er rigtigt så vælger man Fonseca over Leao og Theo, og det er i min bog ekstremt risikabelt. Hvad har Fonseca præsteret eller gjort som skulle gøre ham fortjent til denne behandling?

Den udlægning er jeg meget uenig i.

I mit univers sælger man (altså hypotetisk) to spillere, der sætter sig selv over holdet og nægter, at indrette sig.

Man kan også vende den om og spørge, hvorfor vi skulle tillade, at Leao, Theo m.fl. gør som det passer dem og hertil ansætter en træner, hvis primære opgave består i at stryge dem med hårene?

Jeg gentager - hvorfor giver det mening at have tiltro til ham?

Igen, for mig at se, handler det ikke om Fonseca. Det handler om de enkelte spillere og deres ageren.

Spillere der anser sig selv som vigtigere end kollektivet, vil altid være giftige for en organisation. Og navnlig en organisation som Milan, der ikke bare kan købe de største individualister i verden.

Tager vi Milans storhedstid, har holdene altid været betegnet ved et stærkt kollektiv. Spillere der ofrede sig for hinanden og respekterede hierakiet.

Mener du det betegner Leao, Theo osv?
Jeg mener det er trist, hvis Milan bliver et hold af kedelige arbejdsmænd, hvor den eneste værdi bliver tillagt spillere, der er gode til returløb.

Derudover er det, som jeg tidligere har skrevet, meget risikabelt at stille sig side om side med en træner, som man dybest set ikke ved, hvor dygtig er.

Skrækscenariet for mig er, at Fonseca bliver uvenner med Theo og Leao og får dem smidt ud af klubben, og så selv bliver fyret i slutningen af sæsonen efter en 3. plads i ligaen og et klart nederlag i CL kvartfinalen - uden nogen fremgang overhovedet. Og Fonseca har bestemt en stor aktie i det der sker nu. Han er ansvarlig for holdets udtryk, og hvis holdet spiller bedre uden Leao, så er det ene og alene hans skyld. Det er ene og alene hans fejl og mangler der bliver udstillet her - ikke Leaos.

Hvis du ikke kan køre en Formel 1 bil, så er det måske bedre at du tager til Jyllandsringen og kører Citroen DS3 Cup. Måske er det bare en del af den geniale Fonsecas mind games og at han på denne måde får stjernerne til at levere igen. Måske er han bare ude på langt dybere vand end hvor han kan bunde.
I Milans tilfælde, var man oppe 1-0 og havde, op til pausen, fint styr på begivenhederne


Milan var desværre ikke klar fra start i hverken første eller anden halvleg. Det lignede en arrogant attitude fra Milan-spillerne. Havde Brügge været heldigere/skarpere, havde de lavet to-tre mål det første kvarter. Milans føring og det røde kort ændrer lidt på præmisserne i Milan-favør. Desværre startede holdet lige så sløvt ud efter pausen, hvor Brügge fortjent udligner.

Jeg ved ikke, hvad der mangler, men den solide, defensive base eksisterer ikke.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg mener det er trist, hvis Milan bliver et hold af kedelige arbejdsmænd, hvor den eneste værdi bliver tillagt spillere, der er gode til returløb.

Det er jo også en falsk præmis.

Spillere som Seedorf, Shevchenko, Boban, Savicevic, Kaka osv, var jo fantastiske individualister, men de kæmpede også samtidig i holdets tjeneste.

En spiller som Okafor, kan helt åbenlyst også meget på egen hånd. Men i modsætning til Leao, arbejder han for holdet.

Derudover er det, som jeg tidligere har skrevet, meget risikabelt at stille sig side om side med en træner, som man dybest set ikke ved, hvor dygtig er.

Det handler jo ikke om en konflikt mellem Fonseca og udvalgte spillere.

Det handler om at udvalgte spillere, anser deres rolle som værende luksusspiller uden noget ansvar for kollektivet.

Samme konflikt var selvsagt opstået hvis Conte, De Zerbi eller en anden var ved roret.

Det er ene og alene hans fejl og mangler der bliver udstillet her - ikke Leaos.

Så altså, Leao skal bare smides på porten?

Måske er han bare ude på langt dybere vand end hvor han kan bunde.

Hvad skal Fonseca konkret gøre anderledes?

Tillade at Leao lunter rundt i 87 minutter i hver kamp og håbe på, at han en gang i mellem popper op med en genialitet?
Helt enig med @kardinalens og @vanbastens indlæg og pointer. Vel skrevet.

@rossoneri Fonseca har nu haft ansvaret for 8 Serie A-kampe og 3 CL-kampe. Jeg forstår, at vi skal spille mere tålmodigt og tage færre risici, så balancen er intakt, og vi har mere kontrol over kampene. Men ser jeg det praktiseret på banen? Bestemt ikke. Jeg ser stadig et hold, der famler rundt, et hold, der er for nemt at spille udenom, når vi presser, og et hold, der ofte bliver fanget ude af balance eller efterlader for meget plads til modstanderen, når vi ikke har bolden.

Jeg ser ikke et hold i balance under Fonseca. Tværtimod ser jeg et hold, hvis attitude og mindset ofte ikke er på plads. Præcis som vi så under Pioli. Fonseca blev hentet for at rette op på dette, men jeg ser ingen tegn på forbedring.

Din "FM"-snak har jeg ikke meget at tilføje til. Hele præmissen om, at Leao og Theo ikke skulle fungere på holdet, giver ikke mening. Efter min viden har de startet inde sammen i 9 ud af 11 kampe... altså…. Vi har spillet en god kamp denne sæson, imod Inter - der startede de os begge to. Endvidere har de været vores talisman de sidste mange sæsoner - men nu er de åbenbart problemet… altså den præmis køber jeg bare ikke…
Jeg mener vores hold famler fordi Fonseca ikke har taget styringen. Jeg tror ikke på, at dette skulle skyldes Leao og Theo. Selvfølgelig er der grupperinger, på et hold. Det sku helt normalt, men at spillere skulle modarbejde træneren - den præmis køber jeg ikke…
Jeg forstår, at vi skal spille mere tålmodigt og tage færre risici, så balancen er intakt, og vi har mere kontrol over kampene. Men ser jeg det praktiseret på banen? Bestemt ikke.

Så skal du nok et smut forbi din optiker.

Det er jo en helt absurd påstand. Brug evt. et par minutter på at se heatmaps fra vores kampe, sammenlignet med de seneste sæsoner. Så bliver du nok lidt klogere.

...der er for nemt at spille udenom, når vi presser...

Et preskoncept kræver, at alle spillere deltager. Tror du vitterlig, at Fonseca har instrueret Leao, Loftus-Cheek og andre i at lunte rundt? Come on, det er ikke forbudt, at være bare en lille smule saglig.

Jeg ser ikke et hold i balance under Fonseca. Tværtimod ser jeg et hold, hvis attitude og mindset ofte ikke er på plads.

Mener du attitude og mindset ikke er på plads hos Maignan, Gabbia, Fofana, Reijnders, Pulisic, Chukwueze, Okafor og Morata?

Hvis ikke, er det nok relevant at spørge, om det ikke er enkelte spillere den er gal med. Eller de er måske uden ansvar?

Din "FM"-snak har jeg ikke meget at tilføje til.

Hvad fanden snakker du om?!

Det er ok at sige, hvis du ikke forstår begreber som opportunity cost.

Men dit latterlige forsøg på lidt perfide provokationer, er ærligt talt for pinligt.

Enhver ledelse må selvsagt forholde sig til, om pengene kan bruges bedre på anden vis.

Hele præmissen om, at Leao og Theo ikke skulle fungere på holdet, giver ikke mening.

A hva?! Har du set vores kampe? Det er jo helt tydeligt, at basale dele af vores spil fungerer markant bedre, når de to ikke kører one-man show på venstrekanten.

Du er velkommen til at mene, at vi, som under Pioli, skal bygge op omkring individualister. Fred være med det. Men at påstå, at selve præmissen ikke giver mening, er selvsagt helt i skoven.

Endvidere har de været vores talisman de sidste mange sæsoner - men nu er de åbenbart problemet…

Hvis du vil angribe mine præmisser, så besvær det med at forstå det jeg skriver.

Pioli byggede et koncept (hvis man da kan tale om et sådant) op omkring individualister. De enkelte spillere skulle fortolke hans overordnede filosofi inde på banen.
Det kan man være fortaler for eller ej.

Fonseca repræsenterer en anden spillestil, der er bygget op omkring et kollektivt ansvar. Det kan man ligeledes synes om, hvad man vil.

Men man skal vitterlig mangle øjne i hovedet, hvis man ikke kan se, at Leao, Theo, Tomori m.fl. ikke køber ind på det koncept.

Jeg mener vores hold famler fordi Fonseca ikke har taget styringen.

Hvilke beviser har du for, at Fonseca ikke tager styring?

...men at spillere skulle modarbejde træneren - den præmis køber jeg ikke…

Aha, så når Fonseca specifikt påpeger ting som enkelte spillere er blevet instrueret i og som de ikke udfører under kampene, så lyver han simpelthen (?)

Det er satme noget af en påstand.
@rossoneri
Fair, vi lukker den bare. Jeg ved ikke, hvad jeg snakker om. Leao og Theo, som har båret holdet de sidste mange sæsoner, er nu tilsyneladende vores hovedproblem – i hvert fald hvis man bruger Gazzettaen som kilde. Alt andet er åbenbart forkert.
Den præmis køber jeg ikke. Det er så langt, det rækker for mig…
Fair, vi lukker den bare.

Hvis du ville trække dig ud af en debat, er det bare, at stoppe med at skrive. Så simpelt er det.

Det tilfalder ikke dig at bestemme, hvad jeg svarer på.

Jeg ved ikke, hvad jeg snakker om.

Det gør du i hvert fald ikke når du påstår, at der ikke er nogen forskel i spillestil ift Pioli. Det må jo være helt åbenlyst.

Det står dig frit for at mene, at holdet var bedre under Piolis "filosofi". Det hedder holdninger.

Leao og Theo, som har båret holdet de sidste mange sæsoner, er nu tilsyneladende vores hovedproblem...

Hvis du vil deltage i en diskussion, kan du jo evt. besvære dig med at læse, hvad modparten skriver.

...i hvert fald hvis man bruger Gazzettaen som kilde.

Stop nu de barnlige stråmænd.

Først var det "FM snak" og nu bruger jeg Gazzettaen som kilde. Det er ærligt talt for tumpet.

Alt andet er åbenbart forkert.

Stop dig selv. Hvis du vil deltage i en debat, må du jo forvente, at blive udfordret på dine holdninger.

Den præmis køber jeg ikke.

Du kan jo starte med, at forholde dig til de præmisser jeg har argumenteret for, snarere end dine egne stråmænd.

Dernæst kunne du jo svare på det du blev spurgt om, men som du behændigt ignorerer.

Hvad er det specifikt du mener Fonseca gør forkert?

Hvad peger på, at Fonseca ikke er en tydelig leder med klare og forståelige tanker?

Som et minimum, kan du vel stå på mål for dine egne udsagn (?)
Annonce