Vi var ikke klar fra start, og det var helt tydeligt. Momentvis spillede vi fint, men kampen var en stor skuffelse. Havde Moratas reducering talt, kunne vi måske have presset Napoli.. men sådan skulle det ikke være. Vores start på kampen, var fatal.
Lige nu er vi 11 point efter Napoli, dog med en kamp i hånden. Vi har allerede tabt tre Serie A-kampe på ni runder og to ud af tre kampe i Champions League.
Desuden har vi en træner, der bænker vores offensiv talisman gennem de sidste fire sæsoner. Jeg har svært ved at se argumentet for at beholde Fonseca efter en så dårlig start. Dette her Napoli hold imponerer mig på ingen måder, man vi kan vel ikke sige det er ufortjent at de vinder?
I dag skulle vi være kommet flyvende fra start, men i stedet så vi et hold, der overlod initiativet til modstanderen, og herved kom bagud og måtte jagte en udligning. Spillemæssigt havde vi perioder, hvor vi var fint med, og vi burde have udlignet. Men når alt kommer til alt, falder ansvaret tilbage på vores nye træner, som igen igen fejlede i dag. Kan der være to meninger om dette?
Det er en pinlig start vi har fået, sejren over Inter gav håb om bedre tider. Spillet i dag er som sagt ret fint, men i år er ambitionen at spille med om titlen…. Er ledelsen klar til at handle?