Snak

Mere indhold efter annoncen
Har Fonseca givet en kommentar på, hvorfor Abraham foretrækkes fremfor Jovic?

Er Jovic ikke skadet? Han var i hvert fald ikke i truppen i går.

Men derudover enig. Han ser fandengalemig ikke for skarp ud.
Er ret sikker på Jovic ikke er en del af CHL truppen/registreret.

Mener Theo sagde akkurat det samme efter VM i Qatar, hvor det var noget med skuffelsen efter finalen
Er ret sikker på Jovic ikke er en del af CHL truppen/registreret.

Du har selvfølgelig ret.

Hvad end man kalder gårsdagens taktiske oplæg 4-3-3, 4-2-3-1, 3-5-2 eller noget helt fjerde, mener jeg der er god grund til, at fortsætte ned af den vej.

Faktisk ligner det noget vi har set før under Pioli. Mere specifikt i 20/21-sæsonen, hvor vi spillede med flere "hybridroller", der kollektivt skabte et balanceret system.

Et nøgleaspekt er en asymetrisk tolkning af de to flanker. Emerson blev i backlinjen, mens Musah de facto havde en wingbackrolle, hvor han havde til opgave, at skabe ekstra dækning mod navnlig Vinicius.

Dermed er det en 1:1 kopi af de roller hhv Calabria og Saelemaekers havde.

Omvendt giver det noget mere offensiv frihed til Theo, mens Leaos rolle er som wingangriber.
Det svarer også 1:1 til fortolkningen under Pioli.

Fonseca kommer næppe til at gå på kompromis med kravet om at arbejde for holdet. Men med dette, mener jeg han i høj grad taler ind i spillernes individuelle kompetencer.

Den eneste taber i det spil, vil være Chukwueze. Med hans svingende præstationer, tror jeg dog også, at han vil være undværlig.

Bliver spændende at se, om det er noget Fonseca vil fortsætte med.
Jeg er enig så langt, at det minder om noget, vi før har set under Pioli med en højre side, der sikrer balancen.

Jeg vil dog sige, at jeg håber, Fonseca indstiller sit hold efter modstanderen. Mod et hold som Real Madrid giver det mening at stille sådan op. Mod andre og mere defensive hold ser jeg gerne, at Chukwueze spiller den wing pga. sit antrit. I så fald må Fonseca bede Emerson holde tilbage og være ekstra sikringsspiller.

Det samme må gøre sig gældende i den anden side. Theo blæser ikke altid til angreb, så hvis Chukwueze og Emerson tager et rush frem, så må Theo støtte de to midtstoppere.

Jeg synes også, det er blevet noget bedre med Fofana. Endelig ligner han den sikringsspiller, som vi har savnet på 6´eren.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Fofana havde en forfærdelig start, men sikke da en udvikling han har haft. Der skulle åbenbart bare en lille tilvænningsperiode til. Med afstand sommerens bedste tilføjelse.
https://football-italia.net/how-leao-recovered-for-milan-against-madrid/

Er det mig, eller falder medierne lidt i svime over Leaos præstation i går?

Han har et godt hovedstød på Emersons indlæg, og så er oplægget til Reijnders´ scoring også virkelig godt. Derudover synes jeg ikke, at han var så fantastisk, som vi kender ham. Der var to-tre situationer, hvor han kunne have gjort det bedre. Bevares det er vigtigt at få ham tilbage på sit vante niveau, men han var ikke i top3 af Milans bedste spillere i går, vil jeg mene. Maignan, Rijnders og Pulisic og til dels Fofana var bedre.
Mod andre og mere defensive hold ser jeg gerne, at Chukwueze spiller den wing pga. sit antrit.

Jeg synes faktisk ofte Chukwueze er dårligst mod mere defensivt indstillede hold.

Han lever i høj grad på sin speed og kræver rum han kan løbe i. Mod hold der står dybt, får han ikke den plads.

Personligt ser jeg mere de to 8ere (baseret på gårsdagens opstilling), som nøglen til at låse kompakte hold op.
Pulisic og Reijnders er begge fantastiske til at spille i små rum og til at time løbene fra en lidt dybere position.

Derudover er det virkelig positivt, at vi har udviklet en nyt våben i form af standardsituationer.
Det har selvsagt ikke noget med formation at gøre. Blot en iagttagelse.
Er det mig, eller falder medierne lidt i svime over Leaos præstation i går?

Jeg tror også det handler lidt om den gode "Fugl Fønix" historie.

Men derudover mener jeg også, det er et spørgsmål om, hvad man vurderer hans indsats på.

Personligt tror jeg aldrig Leao bliver en primær målscorer. Derimod mener jeg, at han kan blive en helt fantastisk assistsspiller.

En spiller med hans kompetencer, kræver ofte meget opmærksomhed fra modstanderne, hvilket så igen skaber plads til andre spillere.

Et godt eksempel er Reijnders´ mål i går, hvor vi ender med at spille tre mod to i Reals felt (Leao fraregnet).

Hvorom alting er, så synes jeg Leao spillede en af sine bedste kampe i lang tid, når man udelukkende måler på attitude.
Jeg synes jo kampen igår i den grad fremhæver Leaos styrker, men samtidigt også hans svagheder.

Ikke overraskende præsterer Leao allerbedst, når vi står lidt dybere, enten bevidst eller fordi vi bliver presset tilbage. Her kan han udnytte sin største force; hans løb og fart, både uden bold men især med bolden, hvor han måske er den bedste i verden.

Når vi i Serie A gang på gang møder hold der står dybt, hold der markerer mand-mand, hold der doubler op på Leao, så kan han ikke udnytte sine primære kompetencer.
Han er ikke typen som Doku eller Savio der lige dribler 5 mand i en telefonboks. Så selvom Fonseca får arbejdet mere med Leao ift. den defensive fase, så tvivler jeg efterhånden på vi nogensinde får et større offensivt output fra ham i ligaen.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Annonce