Omend jeg er helt enig i Tomoris kritisable præstation (igen), har jeg aldrig været stor fan af argumentet, at spilleres generelle niveau falder markant.
Jeg tænker det er mere relevant, at se på matchet mellem spillerens kompetencer og den rolle han skal udfylde.
Reelt set, har Tomori været kritiseret i størstedelen af hans tid i Milan. Hans "prime" var i mesterskabssæsonen, hvor vi spillede med en meget høj backlinje.
Her var de offensive spillere meget aggressive i deres pres, med det formål, at stå ultrakompakt i kæderne lokke/tvinge modstanderne til at slå lange bolde henover midtbanen.
Det flugter med Tomoris primære kompetencer; speed og fysik. Ved at efterlade bagrum, blev det ofte til en løbeduel, hvor Tomoris rolle var at angribe modtageren af bolden og hvis duellen blev tabt, kunne Kalulu (med et relativt identisk kompetencesæt) løbe bolden op.
Siden mesterskabssæsonen, har konceptet været anderledes. Ift Pioli kan man selvfølgelig diskutere, om det har været bevidst, men ikke desto mindre, har modstanderne spillet meget tættere på vores mål.
Det kræver andre kompetencer fra bl.a. vores stoppere, hvor placeringsevne bliver mere relevant. Noget Tomori ikke just excellerer i, for nu at være diplomatisk.
Dermed er det oplagte spørgsmål, om ikke Tomori og Milan er blevet et mismatch.
Her kan man tilføje, at Pavlovic i den grad også savner noget ift netop placeringsevne. Hvis man vil man fastholde Stam-sammenligningen, skal der godt nok arbejdes med den del af hans spil.